Action, romantik, komedie eller det smallere franske?
Filmåret 2011 har budt på en lang række vidt forskellige film, så cineaster har kunnet vælge 4D-film med tilhørende lugte-kort og iransk skilsmissedrama.
Derfor er det ikke nemt at snævre feltet ind til blot fem film, men med læsernes hjælp har vi forsøgt.
Årets finalister er:
1. Harry Potter og Dødsregialerne Del 2
Det i alt 1.178 minutter lange epos om Harry Potter blev afsluttet i denne ottende film.
662.564 danskere gik i biografen for at se den, og landets filmanmelderne havde armene op over hovedet.
På trods af ualmindeligt høje forventninger satte filmen med storstilet action og stærk historie et perfekt punktum for det 10 år lange eventyr.
LÆS ARTIKEL Anmelderne er enige: Harrys sidste togt er fuldkomment
2. Drive
Den danske instruktør Nicolas Winding Refn har høstet international hæder for sin stramt fortalte film, der handler om en navnløs stuntkører (Ryan Gosling), som om natten arbejder som flugtchauffør for røvere i L.A. Han falder for sin søde nabo, Irene, som er gift med en gældsplaget kriminel. For Irenes skyld hjælper stuntkøreren naboens mand med endnu et tyveri.
Filmen er allerede blevet kåret som årets bedste film i 2011 af de to meget anerkendte filmmagasiner Empire og Total Film, og under filmfestivalen i Cannes vandt Refn prisen for bedste instruktør.
LÆS ANMELDELSE
'Drive' er en lille knaldhård perle af en film3. Dirch
Nikolaj Lie Kaas har den altoverskyggende og krævende hovedrolle i filmen om den store komiker Dirch Passer.
Den følger den folkekære skuespiller fra starten i 1950'erne, hvor Passer sammen med sin makker Kjeld Petersen (Lars Ranthe) nyder livet med byture, hurtige damer og succes på ABC-scenen.
Men bag facaden lurer problemerne. Og det er især disse og Dirch Passers venskab og symbiotiske samarbejde med Kjeld Petersen, Martin Zandvliets film fokuserer på.
Med mere end 400.000 solgte billetter er det årets mest sete danske film.
LÆS ANMELDELSE
Film om Dirch Passer er fremragende - mod alle odds4. Tintin
En af verdens fremmeste instruktør af eventyrfilm forvandler en højtelsket tegneserie til 3D-animation. Premieren på Steven Spielbergs 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' var en af årets mest ventede filmoplevelser.
Og den første, rigtige filmatisering af Hergés magiske Tintin-univers blev belønnet med tre-fem stjerner i aviserne.
Politikens anmelder Søren Vinterberg var en af meget begejstrede og skrev om filmen: »Loyal og original på én gang og fuld af menneskevenlig morskab, storslåede scenerier og forrygende tempo«.
LÆS ANMELDELSE
Spielbergs Tintin er næsten perfekt5. Tree of Life
'The Tree of Life' er Terrence Malicks kun femte film på 40 år. Instruktøren var da også mere end fem år om at fuldføre filmen, som vandt Guldpalmerne i Cannes, og målt på ambitionsniveau kan det sammenlignes med filmhistoriens største armbevægelser.
LÆS ANMELDELSE
Mageløs storfilm fortæller alt om det heleFilmen tager udgangspunkt i fortællingen om en amerikansk sydstatsfamilie i 1950’erne med Brad Pitt som patriark, men vil samtidig vise hele naturens skabelseshistorie komplet med big bang og dinosaurer.
»Det er pompøst, så det basker, men jeg synes, det er bjergtagende«, skrev Kim Skotte og gav seks sjældne hjerter for »en film, man aldrig helt har set magen til«. Har du?
fortsæt med at læse







