Da Stephen Lawrence og en ven ventede på bussen ved et busstoppested i den sydøstlige Londonbydel Eltham, blev de antastet af fem-seks hvide mænd, der råbte: »Hvad så? Hvad så, nigger?«.
Vennen nåede at stikke af, men Lawrence, der er af jamaicansk afstamning, blev overrumplet, stukket to gange i hjerteregionen og efterladt døende på fortovet.
Stephen Lawrence var 18 år, da han blev stukket ihjel i 1993. Og 18 år skulle der gå, inden de to mænd Gary Dobson og David Norris 4. januar i år blev kendt skyldige i mordet, der længe har været en af de mest omtalte uopklarede forbrydelser i Storbritannien. Ikke mindst på grund af de racistiske overtoner.
Uretfærdighed
Oven på domfældelsen følte spoken word-poeten Dean Atta trang til at udtrykke den uretfærdighed, han følte ved tanken om det racistisk motiverede mord. Det startede som en opdatering af hans Facebookstatus og Twitterprofil:
»Rappere, når I bruger ordet 'nigger', så husk, at det er et af de sidste ord, Stephen Lawrence hørte, så kom ikke og fortæl mig, at det er et tilbageerobret ord«. LÆS OGSÅTo briter får livstid for racemord på teenager
De mange henvendelser, Atta modtog som reaktion på ordene, fik ham til at fortsætte skrivningen. Linjerne blev udgangspunkt for et længere digt. I løbet af en halv time havde han skrevet digtet 'I Am Nobody's Nigger', som han lagde ud på nettet sammen med sin egen indtaling af det, lynoptaget på iPhone.
Og med ét blev Dean Atta et kendt navn, også uden for Londons spoken word-miljø. På fem dage var digtet blevet læst over 15.000 gange, og sideløbende har Atta fået 1.000 nye følgere på Twitter. Rappernes selvmål
Som man kan fornemme i de første linjer, Atta sendte i omløb, henvender digteren, der selv er farvet, sig til 'sine egne'. Digtet omhandler de mekanismer, der den dag i dag får sorte til at bruge det nedsættende 'nigger' om sig selv. Mest prominent i raptekster.
Atta bruger mordet på Lawrence til at minde millionsælgende rappere som Jay-Z og Kanye West om, at 'nigger' er et begreb, der er uløseligt lænket til den historiske slavehandel.
Sagen om Lawrence aktualiserer blot, at de racistiske forestillinger, der førte til afskibningen af tusindvis af vestafrikanere til caribiske plantager, lever videre i dag, siger poeten. Derfor er der ingen grund til, at de sorte superstjerner selv promoverer brugen af ordet, i den tro at det er blevet deres eget.
Sin egen værste fjende
»I am nobody's nigger/ So please let my ancestors rest in peace/ Not turn in their graves in Jamaica plantations«, siger Dean Atta. Og beklager, at hiphoppens store navne ikke længere bekymrer sig om politik og racespørgsmål, men kun om penge.
»How were you raised on Public Enemy/ And still became your own worst enemy«, spørger han med reference til hiphopveteranerne i gruppen Public Enemy, hvis mærkesag siden starten af firserne har været den fysiske og mentale undertrykkelse af afroamerikanere. 18 år senere Det var den seneste kriminalteknologi, der fældede Gary Dobson og David Norris for mordet på teenageren Stephen Lawrence. Et par af Lawrences hovedhår samt et par blodpletter på de to mænds tøj blev det afgørende bevis. Allerede i 1993 havde politiet anholdt de to mænd, men de var blevet løsladt igen på grundlag af manglende vidneudsagn. Mange mente, at det var på grund af dårligt politiarbejde, og nogle stemplede politiinstitutionen i London som direkte racistisk. Dean Atta føler sig ikke kvalificeret til at udtale sig om de juridiske aspekter af den kontroversielle sag om Lawrencemordet, men til The Guardian udtaler han: »Den måde, medierne fremstiller sorte på, er meget marginal; kun de negative historier får masser af sendetid«.








