Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ømhed. Ib Spang Olsens kvindeskikkelser er "sansede med så kødelig en øjenlyst, at de er lige til at spise", sagde Søren Ulrik Thomsen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele Danmarks tegner fylder 90

Ib Spang Olsen »tegner og kær-tegner alt, hvad han ser«. Vi bringer et uddrag af Søren Ulrik Thomsens fødselsdagstale.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddrag fra tale ved Gyldendals reception for Ib Spang Olsen.

Når jeg for ti år siden fik den idé, at det ville være fantastisk, hvis Ib Spang Olsen havde lyst til at lave tegninger til mit nyskrevne digt om ’Det værste og det bedste’, havde det selvfølgelig noget at gøre med, at ikke blot det værste og det bedste, men også det største og det mindste, myldrer i digtet netop som på hans tegninger.

Men samtidig var det, som om jeg ’glippede med øjnene’ og pludselig knivskarpt så hans værk – som for første gang, skønt jeg ligesom næsten alle andre nulevende hertillands har kendt det hele mit liv.

Skulle man være for ung til at have fulgt Ib Spang Olsens bidrag til Politikens berømte søndagstillæg Magasinet, hvor han bliver sig selv via inspiration fra folk som Sikker Hansen og Ib Andersen, er vi alle sammen vokset op med hans bøger om ’Blæsten’ og ’Regnen’ og ’Kiosken på torvet’, mens Olsens tegninger og Rasmussens rim hører uløseligt sammen i ’Halfdans ABC’, ligesom i samme duos ’Noget om Nanette’, hvor lidt større drenges øjne i snart 40 år har kunnet gå på lystvandring.

Men selv om vi fra børne-tv også husker hans venlige ansigt og en stemme så magisk som Thomas Windings, vil det være helt skævt primært at opfatte ham som børnebogskunstner.

I anledning af 90-års dagen kan man netop nu i Møstings Hus på Frederiksberg se en udstilling, hvor motivernes mangfoldighed spænder fra portrætter, nøgenstudier og skibe på natligt hav over bylandskaber, samfundssatire og folkevisescener til variationer over en af mine personlige favoritter: sorte grenes fletværk mod vinterhimlen.

Og kigger man i bogen ’Mine bogomslag’ fra år 2000, hvor Ib Spang Olsen gennemgår nogle af sine bogomslag (mere end 300!) gennem årene, går det op for en, hvor mange af disse bøger man enten har læst eller på et eller andet tidspunkt haft i hånden:

Her finder man den klassiske tegning af de skrivende hænder fra Martin A. Hansens ’Løgneren’ sammen med omslag til Agnes Henningsen, Tove Ditlevsen, Aksel Sandemose, William Heinesen og Dorrit Willumsen samt et utal af andre forfattere: hver komposition et lille selvstændigt kunstværk, en tolkning af teksten og en dragende dør ind i bogen.



Ja, på en måde tror jeg, at Ib Spang Olsens bidrag til dansk kultur igennem intet mindre end 70 år simpelthen er så stort, at det næsten er blevet usynligt, fordi det nu tages for lige så givet som storm i oktober, og selv skulle jeg altså blive midt i 40’erne, før det stod mig klart, hvor meget hans værk i virkeligheden altid har betydet for mig.

Hele talen kan læses i dagens udgave af Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden