Politiken tirsdag: Det faldt som en bombe - også på Det Kgl. Teater - da Aage Thordal-Christensen, 35, i går meddelte, at han, efter kun to år på posten, ikke ønsker at fortsætte som balletmester, når hans kontrakt udløber næste sommer. Dermed skal teatret ud at lede efter endnu en balletmester, ikke mindre end den sjette inden for det seneste tiår, til en post, der i det seneste tiår har vist sig at være nationalscenens mest omstridte og mest utaknemmelige. Balletmesterens beslutning er »begrundet i, at arbejdsforholdene med Den Kgl. Ballet er af en sådan art, at Aage Thordal-Christensen ikke ser sig i stand til at lede balletten ud over den indeværende kontraktperiode«, som teatrets bestyrelsesformand Mads Øvlisen udtaler det, med beklagelse på bestyrelsens vegne. Teaterchef Michael Christiansen bekræfter, at balletmesterens beslutning »sådan set først lå fuldstændig klar« mandag, og at han forgæves opfordrede Aage Thordal til at blive. »Det drejer sig om det sædvanlige problem med at få det til at fungere mellem balletmesteren og danserne«, siger Christiansen, »og det er det samme grundlæggende problem, selv om overskrifterne har været forskellige, som har plaget balletten i årevis. Krydsfeltet mellem moderne ledelsesprincipper og diktatorisk vælde er typisk for en ballet som vores. I operaen er sangerne voksne mennesker, der uddannes et andet sted, før de får arbejde hos os. Balletten er monopolist, og alle er her hele livet, fra de begynder på skolen og til deres pensionering. Det er så stort et ansvar for deres chef, at det næsten ikke er til at bære. På en måde går vi fra at være deres forældre til at blive deres chefer«. Problemer endevendes Teaterbestyrelsen har med Michael Christiansens ord »nu tabt tålmodigheden«, og Christiansen har fået i opdrag at forestå et udredningsarbejde, der skal analysere, hvad ballettens gentagne vanskeligheder skyldes og komme med forslag til ændringer. Herunder skal han undersøge, at han selv som teaterchef kan have andel i problemerne, og han skal undersøge, om Den Kgl. Ballets struktur er forenelig med de kunstneriske ambitioner. »På de nuværende vilkår kan vi ikke forvente, at nogen vil søge balletmesterjobbet«, som han siger. Michael Christiansen regner med at være færdig med arbejdet om tidligst et halvt år, altså få måneder inden Aage Thordal-Christensen fratræder. Det er med andre ord samarbejdet med Det Kgl. Teaters dansere, der har fået Thordal-Christensen til at vælge at træde tilbage. Balletmester Frank Andersen (1985-94) døjede i sin tid med et mangeårigt mistillidsvotum fra danserne, og under Peter Schaufuss (1994-95) gik samarbejdet helt galt. Der var våbenhvile under Johnny Eliasens tid (1995-97) som konstitueret balletmester, men problemerne brød ud som en betændt byld efter ansættelsen i 1997 af engelske Maina Gielgud, som holdt på posten i to turbulente år. Ingen græd, da Maina Gielgud rejste, og det ansøgerfelt, der viste sig i kølvandet på hendes afrejse, så interessant ud. Nikolaj Hübbe, stjernedanseren fra New York City Ballet og indtil for nylig en afholdt kollega blandt Den Kgl. Ballets dansere, Alexander Kølpin, endnu en kær kollega, med en freelancekarriere i USA og Europa, Peter Bo Bendixen, teatrets egen solodanser, der flere gange har bevist, at han kan administrere og samle folk om sig - samt altså feltets sorte hest, Aage Thordal-Christensen, der i størstedelen af sin karriere dansede ved Pacific Northwest Ballet på den amerikanske vestkyst og altså ikke havde noget personligt forhold til danserne. Fåmælt Thordal Det faldt balletkritikerne for brystet, at Thordal-Christensen var meget fåmælt meget længe efter sin tiltræden, og at han ikke havde spektakulære visioner, han skulle have luftet. Han har ikke demonstreret nogen stor kærlighed til Bournonville, Den Kgl. Ballets arvesølv, som det hedder i de kredse, men snarere for den meget artige og diverterende del af samtidsballetten. Det var heller ikke populært, at han angiveligt afviste at samarbejde med Nikolaj Hübbe om en opsætning af 'Giselle', og i det hele taget faldt det mange for brystet, at han tilsyneladende kvitterede for stillingen ved at udelukke sine modkandidater. I maj i år debuterede han som koreograf med James Bond- balletten 'Off the Record', som Politiken mente var i underkanten af, »hvad en balletchef kan tillade sig at sætte som niveau for en kgl. ballet«. Aage Thordal-Christensen er balletmester i måske den værste krise, Den Kgl. Ballet nogensinde har haft. I et interview med Politiken i juli 1999 spurgte vi: Du har ikke noget mareridt om at blive ham, der lukker og slukker herinde? »Der kommer ikke nogen og lukker og slukker for Den Kgl. Danske Ballet. Der skal mere til«, svarede Thordal med eftertryk. Thordal-Christensen afviste i går at kommentere sin afgang over for pressen og udbad sig tid til at tænke, ligesom det ikke lod sig gøre at få en kommentar fra dansernes talsmand, Christina Olsson. Det er uvist, om Thordal-Christensen fortsætter på teatret i en anden rolle.