Falsk dame. Maleriet kunne have været et scoop for Bruun Rasmussen på den kommende store russiske auktion. Men det er ikke et ægte maleri af den russiske maler Korovin, afslører eksperten Elena Nesterova. Originalen befinder sig på Tretjakovgalleriet i Moskva. Foto: Per Folkver

Falsk dame. Maleriet kunne have været et scoop for Bruun Rasmussen på den kommende store russiske auktion. Men det er ikke et ægte maleri af den russiske maler Korovin, afslører eksperten Elena Nesterova. Originalen befinder sig på Tretjakovgalleriet i Moskva. Foto: Per Folkver

Kultur

Elena afslører russisk fupkunst i Danmark

80 procent af de russiske malerier, der indleveres på Bruun Rasmussen er falske. Vi var med en kunstekspert på arbejde.

Kultur

Elena Nesterova står bøjet over det lille maleri.

Hun griber pludselig luppen og placerer den over maleriets nederste venstre hjørne. Tidligere på dagen har hun allerede undersøgt det, har hun fortalt, men nu er hun vendt tilbage til det lille portræt af en georgisk prinsesse fra midten af 1800-tallet:

»Aha!«, udbryder hun pludselig.

»Jeg tænkte det nok. Kan du se den lille røde skygge her?«.

Og sandt nok: I nederste venstre side kan jeg ane en diskret rød tåge. Elena Nesterova forklarer:

»Her har den originale signatur været. Det, vi kan se, er spor efter signaturens røde pigment. Personen, der har forfalsket maleriet, har forsøgt at fjerne den originale signatur og tilføjet en ny højere oppe. Men som du kan se, er det meget svært, og det er ikke lykkedes helt«.

Kunstforfalskninger giver overarbejde Vi befinder os hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner på Østerbro i deres nye domicil, som de kalder Havnen. Her har jeg bedt om lov til at møde Elena Nesterova og se hende arbejde.

Til daglig bor kvinden i Sankt Petersborg, hvor hun både er professor ved kunstakademiet og ansat som seniorforsker på Det Russiske Museum i afdelingen for teknologisk efterforskning.

Elena Nesterova er kort og godt kunsthistoriker med speciale i at afsløre russiske kunstforfalskninger. Derfor har hun de seneste år været konstant på overarbejde.

80 procent er falske
Hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner har man måttet konstatere, at 80 procent af de russiske malerier, som de får indleveret til auktion, har vist sig at være falsknerier.

Det er omtrent 200 om året, sådan har tendensen været de seneste år, og det er en udfordring, som det danske auktionshus deler med andre større auktionshuse i Europa.

LÆS ARTIKEL

Det uhyre store antal forfalskninger frasorterer de ved hjælp af en fuldtidsansat russisk kunsthistoriker og Elena Nesterova, som siden 1997 har været tilknyttet auktionshuset som konsulent.

Fire gange årligt besøger hun København for at gennemgå den russiske kunst, som auktionshusets kunder ønsker at afsætte. Det meste bliver reelt frasorteret og sendt tilbage.

Forfalskerens usikre signatur
Heller ikke den georgiske prinsesse vil komme under hammeren ved den kommende russiske auktion i november. Maleriet er nu erklæret som en forfalskning af den berømte russiske maler Alexander Brullov.

Den falske signatur er sat nogle centimeter højere end det sted, hvor den originale signatur sad, og hvor man nu kun aner den rødlige pigmentplamage. Elena Nesterova forklarer:

»Dette er et eksempel på et gammelt maleri, hvor signaturen er forfalsket. Jeg følte med det samme, at noget var galt. Brullovs signatur er mere fri. Denne her er for anstrengt. Det er, som om personen har prøvet lidt for hårdt. Desuden er detaljerne på stolen for dårligt udført«.

Elena Nesterova viser et maleri på computeren af en original Brullov: Et portræt af en ung russisk mand, hvor både penselstrøg og signatur er sat med en mere sikker hånd. Men forfalskeren har valgt at tage chancen:

»Var portrættet af prinsessen blevet solgt som en original Brullov, kunne det have indbragt 20.000 euro mere (149.000 kroner, red.), end det ellers var værd«.

Russisk kunst er farlig
Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ikke et af de store auktionshuse i Europa. Men det fungerer internationalt, og de seneste fem år har man afholdt særauktioner for russisk kunst.

Dermed er det danske auktionshus kommet på listen over mulige steder, hvor kunstforfalskerne eller deres stråmænd forsøger at få afsat deres sager.

Det danske auktionshus er med egne ord udset til at være »med i fødekæden«, og det kan mærkes.

Forklaringen er de seneste årtiers økonomiske udvikling i Rusland, der har skabt et nyt marked for kunst.

Især i årene efter årtusindskiftet tog udviklingen fart, da ekstremt velhavende russere opbyggede store kunstsamlinger med hjemlandets kulturarv.

Det lukrative marked har forfalskerne for længst fået færten af, og konsekvensen er, at russisk kunst nu i allerhøjeste grad er associeret med usikkerhed.

Forfalskning nummer to
Tilbage i det danske auktionshus er Elena Nesterova i gang med at undersøge endnu et maleri, som er blevet indleveret til de danske auktionshus:

et impressionistisk motiv på højkant af en ung kvinde. Maleren er Konstantin Korovin, siger signaturen, og umiddelbart er det et scoop for det danske auktionshus.

Korovin er ikke en russisk hr. hvem som helst. Han var banebryder for impressionismen i Rusland, og selv i sin samtid var han berømt:

»Dette er en kopi. Jeg kunne se med det samme, at noget var galt på grund af ansigtet. Det er alt for primitivt malet. Korovin ville desuden ikke bruge sådan noget billigt træ på bagsiden«.

Elena Nesterova vender maleriet om og viser træpladens bagside. Den er ujævn og skæv i kanterne:

»Korovin ville have brugt rødtræ – måske mahogni«.

Og så tilføjer Elena Nesterova den sætning, som cementerer hendes vurdering:

»Desuden hænger originalen på Tretjakovgalleriet i Moskva«.

Hun slår op i en af de tykke bøger, der ligger på bordet. Og rigtigt nok. Her er en ganske lille sort-hvid gengivelse. Men selv i det format kan man se, at det er fuldkommen samme motiv. Endnu et falsum er identificeret.

Detektiven
Elena Nesterova er selv et vidnesbyrd om udviklingen i Rusland. I begyndelsen af 1990’erne var det svært at få job som kunsthistoriker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun havde på det tidspunkt to små børn at forsørge, og da hun tilfældigvis fik tilbudt et job i den afdeling på Det Russiske Museum, som undersøgte ægtheden af samlingens malerier, sagde hun ja tak.

»I begyndelsen undersøgte vi kun museets egne værker. Men i takt med, at folk pludselig kom til penge og investerede store summer i kunst, kom de til museet og bad om vores ekspertise.

Mens markedet voksede, begyndte vi samtidig at se, at folk dukkede op med flere og flere forfalskninger«

De kriminelles metoder udvikler sig hele tiden, og udfordringen er at følge med deres store opfindsomhed.

De er teknisk dygtige, mange mestrer håndværket, og de arbejder i større organiserede netværk med hemmelige atelierer i både Rusland og Europa, fortæller Elena Nesterova.

»Jeg føler ofte, at jeg er med i en detektivhistorie. Når jeg får et nyt maleri i hænderne, er det et nyt mysterium, jeg skal løse«, siger hun.

Vred på bagmændene
Men det er altid det første indtryk, der er det vigtigste. Hendes kunsthistoriske intuition er hendes stærkeste værktøj, forklarer Elena Nesterova.

Først derefter går hun i arkiverne, læser malerens gamle breve eller laver tekniske undersøgelser med for eksempel mikroskop, røntgen eller infrarødt lys.

Men detektivarbejdet er ikke helt ufarligt. Elena Nesterova kender til en kunsthistoriker, der blev truet på grund af sine afsløringer.

Selv føler hun ikke grund til at være bange for bagmændene. Men vred bliver hun til gengæld en gang imellem:

»Ja, jeg bliver vred, når forfalskerne omskriver kunsthistorien. Når de manipulerer med signaturerne, er det jo ikke bare nogle bogstaver, de laver om på. De kan være med til at slette en kunstner helt fra kunsthistorien og i stedet lade en anden i forvejen populær kunstner få æren. Derfor er jeg også glad, hver gang jeg løser mysteriet«.

En armensk mester
Elena Nesterova er ikke til stede i rummet, da det store moderne stilleben med frugter og blomster bliver båret ind. Min mistænksomhed er allerede vakt og vokser videre helt af sig selv.

Er det ikke beskåret lettere suspekt? Der er da noget galt med farverne?

Maleriet hviler op ad et skrivebord, da Elena Nesterova vender tilbage. Hun udbryder straks en sukkende lyd, som når man genkender en kær gammel ven.

Hun træder frem mod lærredet og berører det med fingrene. Hånden nærmest kærtegner overfladen med de fine krakeleringer og det sted, hvor lærredet har en skade:

»Det vil glæde det armenske folk. Det er af Sarian, en meget populær armensk kunstner«.

»Så det er ægte?«, spørger jeg.

»Ja, det er ægte«, svarer Elena Nesterova. Hun undersøger skaden:

»Her kan du se, at det er gammelt nok. Man kan lave falske krakeleringer, men sådan en skade er det næsten umuligt at lave«.

Hun ser på bagsiden. Med sort maling står to tekster, én på russisk og én på armensk, der bekræfter, at maleriet er af Martiros Sergeevich Sarian:

»Det er få mennesker, der mestrer begge sprog, og du kan se, at teksten er skrevet af den samme person«.

Konfiskerer intet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mens de to falske malerier er blevet indleveret af henholdsvis en svensk og en russisk kunsthandler, stammer Sarian-maleriet fra et dansk hjem, får jeg senere at vide:

Fra skuespiller Helle Virkners dødsbo. Det var oprindelig en gave til tidligere statsminister Jens Otto Krag. Auktionshuset arbejder nu på at finde flere oplysninger om maleriets vej fra kunstnerens atelier til det tidligere statsministerhjem.

Sarian-maleriet kunne sagtens blive auktionens slagnummer. Derimod bliver de to falske malerier af Brullov og Korovin afleveret tilbage til de respektive kunsthandlere sammen med de andre genstande, som Elena Nesterova afslørede under dette besøg.

Konfiskeret bliver de ikke. Auktionshuset har tidligere forklaret, at de ikke ønsker ansvar for at konfiskere genstande. Det vil afholde folk, der er i god tro, fra at aflevere deres genstande, frygter auktionshuset. I denne omgang er ’kun’ 20 procent af den samlede mængde blevet identificeret som falske. Men det skyldes formentlig, at Elena Nesterova besøgte auktionshuset for relativt kort tid siden, hvor meget blev sorteret fra, fortæller direktør Kasper Nielsen, Afdelingen for Ældre Malerier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce