Der er groft sagt to måder, hvorpå man kan være et forsvarshistorisk museum: Man kan tilfredsstille landets våbenaficionados og udstille kilometervis af blankvåben. Eller man kan bruge sine genstande til at fortælle historier om mennesket i krig.
Tøjhusmuseet har været førstnævnte. Men nu har museumsdirektør Ole Louis Frantzen valgt at satse på sidstnævnte. Det har fået danske våbeninteresserede til at fare voldsomt i flint. De beskylder, som man har kunnet læse i Jyllands-Posten de seneste dage, Ole Louis Frantzen for at sælge ud af vigtig danske kulturarv. For at give plads til en ny permanent udstilling om 500 års dansk krigshistorie har museumsdirektøren dels rømmet Våbensalen og reduceret antallet af udstillede våben, dels skilt sig af med størstedelen af en særlig beholdning på 100.000 våben. Job i BonBon-Land Til Politiken siger præsident for Vaabenhistorisk Selskab Kay Søren Nielsen: »Ole Louis Frantzen burde søge job i BonBon-Land. Han er en projektmager med en forkvaklet indstilling, der ser kulturarven som noget, der står i vejen for at lave et reklamemuseum, hvor alle krige bliver forherliget«.
