Ingen kan vel være i tvivl om, at Akropolis i Athen er en vigtig del af Europas historie. Men gælder det også skanserne ved Dybbøl? Øresundsbroen? Eller for den sags skyld den danske højskolebevægelse? Disse spørgsmål kan danskerne hjælpe med at svare på. Kulturstyrelsen – den tidligere Kulturarvsstyrelse – opfordrer til, at alle – kommuner, privatpersoner, hvem som helst – kommer med bud på, hvilke steder i Danmark der er en del af den fælles europæiske historie og dermed fortjener at få EU’s kulturarvsmærke, som er en slags europæisk pendant til Unescos verdensarvsliste. Afkast i form af turisme Imposante byggerier er ikke nødvendigvis et direkte adgangstegn – et af de steder, der har fået kulturarvsmærket, er for eksempel skibsværftet i den polske by Gdansk, hvor solidaritetsbevægelsen Solidarnosc blev født. »Det handler ikke om store katedraler. Det handler om at pege på steder, som gennem deres udtryk og formidling er med til at fortælle den europæiske historie«, siger konstitueret kontorchef Michael Lauenborg fra Kulturstyrelsens Center for Kulturarv og Arkitektur.
LÆS OGSÅ Kritik: Regeringen svigter dansk kulturarv
Og selv om der ikke følger støttekroner med EU’s kulturarvsmærke, regner Lauenborg med, at det kan have et økonomisk afkast i form af stigende turisme.
»Vi kan både se, høre og måle, at interessen for vores kulturarv er stærkt stigende, og vores søsterorganisationer i udlandet oplever det samme. I dag er der folk, der rejser målrettet efter at besøge kulturarvsstederne«.
Han er ikke meget for at lufte de forslag, Kulturstyrelsen selv har, for der er trods alt mere end en måned til 30. juni, som er sidste frist for, at danskerne kan aflevere deres ideer. Han vil dog godt gå så vidt som til at sige, at »dele af den sønderjyske historie er eksempel på noget, der kunne være interessant«.
De store klassikere
Anderledes åbenmundede er de tre historikere, Politiken har talt med. Uffe Østergaard, der er professor ved CBS, mener, at det vil være oplagt at indstille alle de »store klassikere«: Jellingstenene, Roskilde Domkirke og Kronborg i Helsingør. Alle tre er dog allerede på Unescos verdensarvsliste.
»Men man kunne også tage noget, der ligger uden for Danmarks grænser: Det første europæiske universitet, der blev bygget i Indien, i 1819, var faktisk dansk. Og i Rigsarkivet ligger det eneste og bedst bevarede register over en slavebefolkning, nemlig den på De Vestindiske Øer«, siger Uffe Østergaard, der ligesom Michael Lauenborg peger i retning mod Sønderjylland.
»Skanserne ved Dybbøl har stor betydning. Havde det ikke været for slaget ved Dybbøl, var tyskerne ikke blevet samlet og Hitler ikke kommet til magten«.
Konservator: Malingen skal nok komme af Jellingstenen Historiker og forfatter Steffen Heiberg, der er specialist i renæssancen, peger ikke overraskende på to af Danmarks renæssanceslotte, Frederiksborg og Kronborg. Også Rosenholm Slot på Djursland og Lerchenborg ved Kalundborg kan slå en hvilken som helst engelsk herregård, mener han.
