Marianne Bitsch læner sig fremad i stolen. Kigger ud over publikum, der sidder i rækker foran hende. Hænderne hviler i skødet på hendes hvide nederdel med de store blå palmeblade. Hun kigger på den 97 sider lange rapport, der ligger på gulvet foran hende. »Bare det, at den eksisterer her i lejligheden, gør jo, at den ikke er fuldendt«, siger hun med blikket fæstnet på rapportens stak af hvide A4-sider. »Den har et kannibalistisk islæt«, fortsætter hun.

»Opløser sig selv. Jo mere man tager med, jo mindre kan man se, og jo mere forsvinder det. Den har en selvdestruktivitet i min optik«.