Den fortæller sådan set det hele, de egyptiske hieroglyffers tegn for ordet penis: Den er nemlig omskåret. Et 4.300 år gammelt vægmaleri viser, hvordan det gik for sig, når de gamle egyptere skilte deres drengebørn af med forhuden og sendte dem ind i voksenlivet. Og hvis alle forhistoriske kulturer havde nedfældet deres ritualer på samme holdbare facon, kunne vi i dag have læst os til, hvordan man igennem årtusinder i talrige kulturer over hele kloden har haft et påfaldende godt øje til det lille og ved første øjekast ubetydelige stykke hud, som beskytter det mest sarte område af mandens penis og med sin følsomhed og elasticitet indgår i samleje og onani som – havde jeg nær sagt – en aktiv medspiller. Mennesket har altid skrevet på sig selv. Med tatoveringer, tallerkener i læberne, halsforlængende smykker eller fodtøj til deformering af fødder. Mærker, der skulle behage guderne, adskille stammen fra de andre, markere den enkeltes status i flokken og overgange i livet eller slet og ret fuldende skaberværket. Ingen af disse signaturer har dog været så universel som omskæringen. LÆS OGSÅ »Den giver jo piercing, branding og tatovering fuldstændig baghjul«, siger læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard, der også er formand for organisationen Sex & Samfund. »For det her er altså blevet gjort i 5.000 år, og omtrent en tredjedel af klodens mænd går i dag rundt uden det yderste af deres kønsorgan. Man kan undre sig over, at en så radikal kropsbearbejdning har kunnet pågå i så mange år uden protester. Men det er jo nok en blindhed, der er opstået, fordi vi har vænnet os til, at sådan er det bare«. Risikabel placering Det har altid været farligt at stikke snuden frem. Især for dem, der som forhuden befinder sig længst fremme på selv samme snude. Og placeringen yderst på mandens kønsorgan er en vigtig del af forklaringen på, at så mange så længe har gjort så meget ud af at kappe forhuden af drengebørn, mener Christian Graugaard. »Nogle af de mest effektive historiefortællere, vi har som mennesker, er vores seksualitet og vores køn. Så jeg opfatter omskæring som en måde at fortælle historier på. At skabe mening og sammenhæng med kønnet og kønsdelene«.
Enkel er historien nu ikke. Dels er seksualiteten forbundet med frugtbarhed, glæde og gavn. En kilde til særlig nydelse og derfor en del af kroppen, som fortjener hyldest og udsmykning. Dels er der noget potentielt oprørsk ved kønsorganerne. Noget utæmmeligt, som kunne få den enkelte til at gå andre veje, end flokken ønsker. Sådan ville psykoanalysens fader Sigmund Freud i hvert fald tænke. LÆS OGSÅForbud mod omskæring af små drenge udløser fælles religiøs front
