Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gammeldags. Fra jødisk kultur til det gamle Egypten, over aboriginere og til nordamerika har omskæring været en central del af traditionen.
Foto: POLFOTO/Topfoto

Gammeldags. Fra jødisk kultur til det gamle Egypten, over aboriginere og til nordamerika har omskæring været en central del af traditionen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forhuden har altid levet livet farligt

Hvorfor netop dette stykke af mandekroppen er blevet jagtet så nidkært, er der flere meninger om.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den fortæller sådan set det hele, de egyptiske hieroglyffers tegn for ordet penis: Den er nemlig omskåret. Et 4.300 år gammelt vægmaleri viser, hvordan det gik for sig, når de gamle egyptere skilte deres drengebørn af med forhuden og sendte dem ind i voksenlivet.

Og hvis alle forhistoriske kulturer havde nedfældet deres ritualer på samme holdbare facon, kunne vi i dag have læst os til, hvordan man igennem årtusinder i talrige kulturer over hele kloden har haft et påfaldende godt øje til det lille og ved første øjekast ubetydelige stykke hud, som beskytter det mest sarte område af mandens penis og med sin følsomhed og elasticitet indgår i samleje og onani som – havde jeg nær sagt – en aktiv medspiller.

Mennesket har altid skrevet på sig selv. Med tatoveringer, tallerkener i læberne, halsforlængende smykker eller fodtøj til deformering af fødder. Mærker, der skulle behage guderne, adskille stammen fra de andre, markere den enkeltes status i flokken og overgange i livet eller slet og ret fuldende skaberværket. Ingen af disse signaturer har dog været så universel som omskæringen.

LÆS OGSÅ

»Den giver jo piercing, branding og tatovering fuldstændig baghjul«, siger læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard, der også er formand for organisationen Sex & Samfund.

»For det her er altså blevet gjort i 5.000 år, og omtrent en tredjedel af klodens mænd går i dag rundt uden det yderste af deres kønsorgan. Man kan undre sig over, at en så radikal kropsbearbejdning har kunnet pågå i så mange år uden protester. Men det er jo nok en blindhed, der er opstået, fordi vi har vænnet os til, at sådan er det bare«.

Risikabel placering
Det har altid været farligt at stikke snuden frem. Især for dem, der som forhuden befinder sig længst fremme på selv samme snude. Og placeringen yderst på mandens kønsorgan er en vigtig del af forklaringen på, at så mange så længe har gjort så meget ud af at kappe forhuden af drengebørn, mener Christian Graugaard.

»Nogle af de mest effektive historiefortællere, vi har som mennesker, er vores seksualitet og vores køn. Så jeg opfatter omskæring som en måde at fortælle historier på. At skabe mening og sammenhæng med kønnet og kønsdelene«.

Enkel er historien nu ikke. Dels er seksualiteten forbundet med frugtbarhed, glæde og gavn. En kilde til særlig nydelse og derfor en del af kroppen, som fortjener hyldest og udsmykning. Dels er der noget potentielt oprørsk ved kønsorganerne. Noget utæmmeligt, som kunne få den enkelte til at gå andre veje, end flokken ønsker. Sådan ville psykoanalysens fader Sigmund Freud i hvert fald tænke.

LÆS OGSÅ

»Vi får at vide, at mandlig omskæring i modsætning til kvindelig bare handler om hygiejne og religiøs tradition. Men det er noget vrøvl, ville Freud sige. Det er en form for symbolsk kastration, der i høj grad handler om disciplinering og maskulin selvjustits. Man har set det som vigtigt, at de små drengebørn straks fik at mærke, at her er en naturkraft, som skal kontrolleres«, siger Christian Graugaard.

Nogle af de mest effektive historiefortællere, vi har som mennesker, er vores seksualitet og vores køn. Så jeg opfatter omskæring som en måde at fortælle historier på



Set med Freuds øjne er omskæringen en advarsel fra far til søn om følgerne af at gå for langt i sin seksualitet. Og jævnfør ødipuskomplekset måske endda som en advarsel mod som led i sin udvikling at blive erotisk optaget af sin egen mor.

»Så i et psykoanalytisk perspektiv er omskæringen en form for ødipal aggression fra farens side. Du skal mærke på din krop, hvad jeg er i stand til. Næste gang tager jeg hele klokkeværket ...«, siger Christian Graugaard og tilføjer – vist uden selv at bemærke den sproglige finte:

»... hvis ikke du holder dig i skindet«.

Lille fejl i skaberværket
Visse stammer af australske aboriginere har foretaget omskæring langt, langt tilbage i tiden. For dem er det et led i det ritual, der markerede drenges indtræden i mændenes rækker.

Ingen ved dog, om skikken er opstået uafhængigt af andre kulturer, eller om den kan være bragt til verdensdelen af handlende til søs. Men da Columbus kom til Amerika, kunne han konstatere, at det i hvert fald var for sent at lære flere stammer af sydamerikanske indianere omskæringens kunst. Den kendte de allerede.

Den engelske egyptolog sir Elliot Smith mener, at skikken opstod for over 15.000 år siden omkring Middelhavet og spredte sig til andre kulturer, mens flertallet af historikere hælder til, at den opstod selvstændigt rundt om på kloden.

LÆS OGSÅ

I vores del af verden kan omskæring spores i hvert fald 5.000 år tilbage i tiden til det vestlige Afrika. Ellers var egypterne formentlig de første i vores del af verden til at benytte det som et ritual, der markerede drengens overgang til mand. Et 4.300 år gammelt egyptisk vægmaleri er det ældste, kendte billede af en ritualet.

I følge nogle forskere blev omskæring i det gamle Egypten kun foretaget på præster og kongelige. Ifølge andre blev det bredt praktiseret som en form for renselse. Det skal også være i Egypten, at jøderne adopterede traditionen og tog den med sig, da Moses førte dem nordøstover.

Det Gamle Testamente har en lidt anden historie om ritualets opståen. Nemlig at den blev indstiftet, da den aldrende og indtil da barnløse Abraham mødte Gud, som lovede at give ham afkom og være gud for dem. Jøderne skulle så besegle pagten ved at lade deres drengebørn omskære. Og derfor er jødiske drenge i tidens løb i millionvis stemplet ind i klanen ved at afstå et stykke hud.

Det kan undre, at så mange stykker forhud er blevet kappet af, uden at nogen har interesseret sig for, hvorfor vi egentlig er udstyret med det stykke hud



Frem til Moses tid foregik det som en markering af overgangen fra dreng til mand. Senere blev indgrebet foretaget otte dage efter fødslen. Og selv for en ikketroende jøde i dagens Danmark er det ikke at lade sit drengebarn omskære et dramatisk skridt, fortæller overrabbiner Bent Lexner i bogen ’Med eller uden skræl?’ om omskæring.

Det er, siger han, »det yderste og for mange det sidste, man slipper«.

Med lodder og trisser
Skikken er tilsyneladende især opstået i varme, tørre og sandede egne såsom Egypten, Saudi-Arabien, Mexico, Kalahariørkenen og i det centrale Australien, hvor sand let finder vej under forhuden. I følge lægen Christian Graugaard har der nu været andet end hygiejniske grunde til, at den så ofte har måttet lade livet.

»Det har selvfølgelig været en bestræbelse på at undgå smuds og smegma, som det, der i min ungdom hed nakkeost, så smukt kaldes på lægelatin«, siger han.

»Forhud kan jo gemme ting og sager. Men at fænomenet findes hos en lang række oprindelige folk, tyder på, at det også handler om sammenhængskraft og om at fortælle historier om, hvem man selv er. Ikke mindst for jøderne har omskæring jo været en identitetsmarkør: Sådan ser vi ud. Og vi er Guds udvalgte«.

I det femte århundrede før vor tid skrev den græske historiker Herodot, at egypterne praktiserede omskæring af hygiejniske grunde. Da Alexander den Store hundrede år senere indtog landet, fik grækernes modvilje over for omskæring skikken til at sygne hen. Grækerne mente, at det var en måde at skænde den perfekte krop på, og selv om de kun betragtede en mand som helt nøgen, når hans forhud var trukket tilbage, var kun satyrer og barbarer omskårne i græsk billedkunst.

Også romerne indførte love til forhudens forsvar, og nogle jødiske mænd skal i perioder have sat bronzevægte i resterne af deres forhud i et forsøg på at strække resterne så langt, at de kunne give sig ud for ikke at være omskåret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede ved apostelmødet i Jerusalem omkring år 50 lagde de kristne afstand til omskæring, og Paulus skrev ligeud, at forholdet til Gud ikke afhang af, om man havde forhud eller ej.

Men Jesus var selvsagt omskåret. Og hans forhud har været af så bestandig en beskaffenhed, at den igen og igen er dukket op især rundt om i Europa. Hele 21 forskellige steder skal den have opholdt sig.

SE OGSÅ

Flere af stederne endda på samme tid. Nemlig som hellige relikvier i katolske kirker. Og i tidens løb er den blev stjålet og gemt og afsløret som falsk og dukket op igen som ægte nye steder.

Længe før islam blev udbredt i Afrika, praktiserede en række afrikanske stammer rituel omskæring. Blandt masaierne har omskæring således historisk været en del af indføringen i stammens kultur.

Selv om omskæring ikke nævnes i Koranen, opfordres muslimer til at følge Abrahams religion, som de under navnet Ibrahim betragter som en stor profet. Derfor regnes det også i islam for et krav, at drenge bliver omskåret.

Profeten Mohammad var det i øvrigt selv. Om han ligefrem var født omskåret og altså fysisk perfekt, eller om det var hans bedstefar, der foretog indgrebet, hersker der dog nogen uenighed om. Men for de fleste muslimer ses omskæring som drengens entré i de troendes rækker. Nogle får indgrebet foretaget som nyfødte, andre som teenagere.

I begyndelsen var forhuden
Det kan undre, at så mange stykker forhud er blevet kappet af, uden at nogen har interesseret sig for, hvorfor vi egentlig er udstyret med det stykke hud. Samtlige pattedyr er udstyret med forhud – de fleste endda så eftertrykkeligt, at de kan trække hele kalorius ind i den. Som beskyttelse.

Især en forskel viser sig, når man sammenligner menneskets forhud med menneskeabernes: Mennesket har flere nerveceller i sin.

En chimpanse har ganske mange nerver i selve penishovedet. Men ikke i forhuden.

Nogle forskere mener, at de mange nerveceller i menneskets forhud kan opmuntre til blidere og mere langvarig sex, som kan have været en fordel mellem mand og kvinde, fordi menneskes langvarige yngelpleje kræver et tættere samarbejde og derfor dybere følelsesmæssig tilknytning, mens et samleje mellem to chimpanser i store træk kan klares med indtrængen fulgt af cirka ni stød og herefter udløsning.

På et mere individuelt niveau begynder forhuden sit liv otte uger inde i svangerskabet, hvor den består af de samme celler, som hos pigebørn bliver til den hætte, der ligger over klitoris. Men heller ikke hvad forhud angår, er alle mænd fra naturens side lige gavmildt udrustet. Nogle har næsten ingen, andre virkelig meget, siger Christian Graugaard.

»Medicinhistorisk er forhuden blevet betragtet som et ligegyldigt rudiment. Et anatomisk overskudsorgan lidt À la blindtarmen. Og de, der har tillagt forhuden en funktion, har nærmest bare set den som et dødt hylster, som skulle beskytte de ædlere dele«, forklarer han.

LÆS OGSÅ

For godt 100 år siden var der læger, som hævdede, at forhuden var et forældet stykke natur, eftersom opfindelsen af underbukser sikrede, at mænd kunne beskytte og holde deres penis på plads. I virkeligheden er forhuden nu ganske raffineret, forklarer Christian Graugaard.

Forhudens samlede overflade er på størrelse med en pengeseddel. På den ene side er der hud. På den anden slimhinde. Både det indvendige og det udvendige lag er besat med følenerver. Forhuden beskytter altså både penishovedet og spiller en selvstændig rolle i mandens seksuelle fysiologi. Eller som Christian Gravgaard siger det:

»De fleste, der er så heldige at have en forhud, ved, at den spiller en ganske aktiv rolle i forbindelse med både onani og samleje. Selve den bevægelse, hvor forhuden rulles frem og tilbage over penishovedet, er jo simpelt hen onaniteknik nummer et«, siger han.

Omskårede mænd må enten klare sig med den rest af forhud, de har tilbage, til »at lave samme nummer«, siger han, eller »tøronanere«, hvilket – siger han – kan suppleres med spyt, olie eller creme.

Allerede i det første århundrede efter vor tidsregning priste den jødiske forfatter Philo Judaeus omskæring for dens renlighed, dens tilbøjelighed til at lette sædens vej til kvindens livmoder og evne til at dæmpe erotisk nydelse. Det sidste var også en af grundene til, at kristne, vestlige samfund for godt hundrede år siden pludselig tog omskæring til sig. Og noget tyder på, at han havde ret.

LÆS OGSÅ

Er man omskåret, har man tre gange så høj risiko som andre mænd for at opleve besvær med at få orgasme under samleje, viser en dansk undersøgelse blandt 5.000 mænd og kvinder foretaget af Statens Serum Institut. Undersøgelsen viser også, at kvinder, der har samleje med omskårne mænd, har tre gange så stor risiko for hyppigt besvær med at få orgasme og otte gange forhøjet risiko for smerter under samleje.

Den omskårne mand udvikler nemlig et tyndt lag hård hud på sin glans, som nedsætter hans følsomhed en anelse, hvilket måske kan få nogle til at gå hårdere til værks for at opnå orgasme.

USA griber kniven
I århundreder var jøderne de eneste i Europa, der var omskåret. Det var ofte det, man kendte dem på, når man ville dem ondt, og det, de derfor forsøgte at skjule. Den katolske kirke havde ligefrem bandlyst skikken i 1442 og kategoriseret den som en dødssynd. Men så skete der noget.

I victoriatidens Storbritannien og i det kristne USA herskede i slutningen af 1800-tallet en generel utryghed ved seksualitet. Og så tog man omskæringen til nåde i et forsøg på at skrue ned for liderlighed og lyst og gøre manden mere renlig.

I 1891 udgav præsidenten for det kongelige kollegium af britiske kirurger et skrift med titlen ’Om omskæring som forebyggelse af masturbation’. Senere bemærkede en kollega, at omskæring er som en velanbragt livsforsikring. »Den sikrer bedre helbred, større arbejdskapacitet, længere liv, mindre nervøsitet, sygdom, tab af tid og færre lægeregninger«.

I 1871 var kun en enkelt procent af de mandlige byboere i det nordøstlige USA omskåret. I år 1900 var tallet 25 procent. Og herefter steg tallet, indtil det toppede i 1971, hvor ikke færre end 90 procent af de mandlige byboere i det nordøstlige USA var nedringede i bløddelene.

LÆS OGSÅ

Fra begyndelsen omskar man drenge for at nedsætte deres seksuelle nydelse og enten udskyde eller helt forhindre deres trang til at onanere, hvilket blev betragtet som særdeles skadeligt.

»Erotikken var en særlig kilde til bekymring i det victorianske samfund, fordi den i sig rummede kimen til et helt katalog af samfundsomstyrtende tendenser. Så i den hygiejniske bevægelse gjaldt det om, at enhver form for pirring af den lille forsvarsløse dreng, som ikke vidste, hvilke libidinøse kræfter, der slumrede i hans legeme, for Guds skyld skulle holdes i ave«, siger seksualforskeren Christian Graugaard og tilføjer:

»Der opstår ideligt små erotiske pirringer, når forhuden glider et par millimeter frem og tilbage, og det blev anset for dødsensfarligt«.

Den bakteriologiske og moralske hygiejne løb sammen i en fælles bestræbelse på at rense både samfundets legeme og den enkeltes for smuds. Herunder det smuds, der boede i tankerne.

I Storbritannien blev hver tredje dreng omskåret i 1930’erne, men da lægen Douglas Gairdner i 1949 publiceret et skrift ved navn ’The Fate of the Foreskin’ – forhudens skæbne – og forklarede, at omskæring lægeligt set var et overflødigt indgreb, styrtdykkede antallet af operationer. Også ansporet af, at det offentlige tilskud bortfaldt.

Samme vej gik det i den øvrige vestlige verden – herunder Australien og Canada – men ikke i USA, hvor 65 procent af alle nyfødte drengebørn fortsat omskæres, nu mest af hygiejniske grunde, og fordi det er tradition. Nogle læger er ligefrem bekymrede over, at tallet falder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selve den bevægelse, hvor forhuden rulles frem og tilbage over penishovedet, er jo også simpelt hen onaniteknik nummer et



Og selv om der er stor uenighed om de helbredsmæssige fordele og ulemper ved indgrebet, står det klart, at omskårne mænd har mindre risiko for at udvikle peniskræft og urinvejsinfektioner, mens kvinder, der har sex med omskårne mænd, har lavere risiko for at få livmoderhalskræft. Under begge verdenskrige brugte flere lande omskæring til at forebygge urinvejssygdomme ved fronten, og i 1947 konstaterede den canadiske hær, at soldater med intakt forhud hyppigere led af urinvejssygdomme.

For nylig fik omskæring så sit hidtil bedste lægelige skudsmål. Flere undersøgelser viser nemlig, at omskæring reducerer risikoen for smitte med hiv med ikke mindre end 60 procent. Både FN og WHO har derfor anbefalet heteroseksuelle mænd i afrikanske lande, hvor hiv-spredningen er ude af kontrol, at lade sig omskære.

En opfordring der kan gå hen og give den ældgamle skik en mindre renæssance. Måske kan det ligefrem ende med, at vi – i hvert fald i dele af verden – ligesom de gamle egyptere skal til at finde på et skrifttegn for penissen, der ser lidt mere omskåret ud.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden