Bornholm, Bornholm, Bornholm Du, min dejligste ferieø! Den glade feriemusik skratter ud af højttalerne, da Villum Clausen lægger til i Rønne. Det er sol, og det er sommer, og der er mobiltelefoner i lommen og GPS i bilen, da vi snart efter sætter kursen mod Olsker og Østerlars.

Afstandene er små på Bornholm. I det mindste de geografiske. På andre måder er afstandene enorme på en ø, hvor fortidens tavshed vejer tungt bag hvert et muntert knæk i markvejen. Ikke længe efter lukker jeg øjnene og forestiller mig selv stå med brynje, hjelm og bue af aske- eller takstræ. Parat til at forsvare Østerlars Rundkirke mod vendiske pirater eller hvem det nu er, der hujer og slår på skjolde uden for de tykke, hvidkalkede mure.