Der er mennesker, der påstår, at de aldrig i hele deres liv har set noget lignende. Jeg er tæt på at give dem ret. En aften i midten af april trådte hun ind på scenen. Iført noget, der lignede hendes mors gamle brudekjole og med en røv som en skotsk ladeport. Hendes hår strittede til alle sider, øjenbrynene var buskede, og så kunne hun – bare for en sikkerheds skyld – fremvise både skægstubbe og hår i næsen. »Hvad er dit navn, darling?«

Tonen var ikke til at tage fejl af.