På nettet går det hurtigt. I hvert fald på politiken.dk, hvor det er nyhedspulsen, der holder organismen i live.
Derfor må det kategoriseres som en sjældenhed, når vi giver plads til indhold med anstrøg af filosofisk og eksistentiel karakter.
Men nærværende projekt handler om ingenting. Ikke kun forstået som altings fravær. Men også som de ting, fornuft og videnskab ikke er i stand til at forklare. Eller som vores kollega Kjeld Hybel fra papiravisens kulturredaktion siger:
»Alt, hvad nettet beskæftiger sig med, handler om, hvad der er sket, og hvad vi ved. Dette projekt handler om, hvad vi ikke ved«.
Rent gætværk
Men bare rolig: Der er penge med i spillet.
For prøveboringerne i ingenting er organiseret af Fænø Lighthouse Projects, som er milliardæren og mæcenen Flemming Skouboes hjertensbarn. Og med den slags folk på holdet kan de store tanker omsættes til alt.
I dette tilfælde har projektet materialiseret sig i syv kortfilm, som fra i dag vil få premiere på politiken.dk. Den første, som introducerer projektet, kan du se her:
SE KORTFILM
Fysikprofessor tror ikke længere på sin egen teorifortsæt med at læse







