Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
CphCph
Foto: CphCph

Vejrpigerne. »Det er ulovligt at gøre det, vi gør. Men vi ødelægger ikke noget, så vi får aldrig ballade bagefter. Det er Vejrpigerne på toppen af Richshuset et godt eksempel på. Pludselig fik vi en bestilling på et print af lige nøjagtig det billede fra en indretningsarkitekt, som var ved at indrette nogle kontorer, der ligger lige neden under pigerne«.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygtløse fotografer: »En gang imellem har vi ikke været ninja nok, og så bliver vi opdaget«

Anders og Thue trænger ind på forbudt område og fotograferer byen, som du aldrig har set den før.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er vigtigt at være diskret«, hvisker Anders, da vi sætter os ved et bord bagest i baren med små fadøl foran os.

Vi ligner tre venner, der drikker weekenden ind lidt for tidligt på The Old English Pub.

Men vi er ikke kommet for at feste. Anders og Thue har en klar mission. Om at snige sig ad hemmelige og forbudte veje.

Ud ad bagdøre, gennem gårde, op ad stiger, hen over tage. For at indfange det usete København. Denne aften fra toppen af Richshuset ved Rådhuspladsen.

Egon og Egon har en plan
Baren er den direkte vej til toppen.

»Nu gælder det om at holde øje«, siger Thue, mens han skæver over mod den unge bartender, som har hevet en pakke cigaretter op af lommen og nu er på vej ud i gården.

LÆS ARTIKEL

Når han kommer tilbage, vil vi nemlig snige os ud af selv samme dør, bevæge os langs containerne og over i hjørnet af baggården, hvor stigen hænger langs husmuren.

Egon og Egon har en plan. Og IBYEN har fået lov at luske efter som Kjeld fra Olsen-banden.

Sådan kan København også se ud
Et par timer tidligere, klokken 21.23, tikkede en sms fra Anders og Thue ind:

»Husk varmt tøj og fingerhandsker! Det bliver smukt – OG kååååldt!«.

Udenfor har minusgraderne ganske rigtigt smidt et krystalklart skær ned over København. Det er det perfekte vejr til at jage nye storbyoplevelser.

Når stjernehimlen er kold og klar, kan man nemlig se langt. Meget langt. Og opleve, hvordan København også kan se ud.

Nattens ninjafotografer
Om dagen arbejder Anders som webdesigner, og Thue er lærer. Men om natten forvandler de sig til ninjafotografer. Eller storbyjægere, som de kalder sig selv.´

De er nemlig konstant på jagt efter nye sider af byen. Under navnet CphCph finder de to amatørfotografer smutveje op på høje tage, ned i hemmelige tunneler eller op i kraner, som svæver hundredvis af meter over jorden.

De har balanceret på toppen af Marmorkirken. Fundet vej gennem den gigantiske labyrint, som breder sig under Carlsberg.

Kravlet rundt på de neonreklamer, der lyser Rådhuspladsen op. Ja, de har sågar siddet inden i den tyr, som dominerer Dragespringvandet ved siden af rådhuset.

Ikke ufarligt
De smadrer aldrig noget, siger de, og de bryder aldrig døre op. Hvis de ender i et kranhus mange hundrede meter over jorden, er det, fordi kranføreren ikke har låst efter sig.

Sådanne oplevelser er naturligvis ikke ufarlige, men der kommer fascinerende billeder ud af dem.

Af nærmest livagtige statuer, som ser bittesmå ud nede fra fortovet, men i virkeligheden er større end et menneske. Af byggepladser, der er forbavsende smukke oppe fra himlen.

Hvis vi havde været digtere, ville vi skrive et stykke poesi om vores oplevelser. Men vi er bedre til at tage billeder.

Af blinkende lyshav, der minder om en udsigt, man kan fortabe sig i fra en skrænt i LA. På øverste etage af en skyskraber et sted på Manhattan eller i et nattesort Gotham City.

»Vi tænker tit: Shit, er det her virkelig København?, når vi står og kigger ud på byen fra et nyt sted«, fortæller Thue.

»Og det er netop det, vi gerne vil vise københavnerne. At deres by er meget mere end det, de kan se, når de cykler gennem gaderne«.

Diskret hobby
Det er selvfølgelig ulovligt at klatre rundt på bygninger, snige sig ind på byggepladser og kravle op i kraner, så Anders og Thue er diskrete med deres hobby.

Det er derfor, de ligesom mange gadekunstnere ikke vil afsløre deres efternavne. Derfor de altid har mørkt tøj på.

Og derfor de enten står med ryggen til eller har en maske trukket ned over ansigtet, når de selv optræder på billederne.

En invitation til underverdenen
Vi skal 50 meter op i luften. På taget af Richshuset, en af Københavns eneste art deco-bygninger.

Indtil 1969 boede kaffeerstatningsfirmaet C.F. Rich & Sønner i den store bygning på Rådhuspladsen. I dag huser den blandt andet en 7-Eleven, en natklub – og en pub.

Det siger sig selv, at man ikke bare sådan uden videre kan klatre op på et af byens tage. Det kræver tålmodighed, snilde og en vis portion ninjalist at nå op, uden at nogen lægger mærke til det.

Ikke et shake'n'bake-projekt
Da Anders første gang bevægede sig derop, foregik det via den gamle Scalabygning, og det tog så lang tid, at han på vejen kravlede ind til de to gyldne vejrpiger, som hviler på toppen af det termometer, som siden 1936 har udsmykket den ene side af bygningen.

Siden har han og Thue fundet en lettere vej op på taget. Egentlig er de ikke meget for at afsløre, hvordan man bliver storbyjæger.

»Det er jo ikke et shake’n’bake’-projekt«, som Thue tørt konstaterer.

Københavns underverden
Der findes ingen opskrift. Det, der kan lade sig gøre i dag, kan måske ikke gennemføres i morgen.

Annonce

»For os er det sjove ved det her netop, at vi selv skal holde øje med byen, og hvordan vi kan få adgang til de hemmelige steder. Hvis du tøver en uge, misser du måske noget, fordi det kun kan lade sig gøre i momentet. Man skal gribe mulighederne, mens de er der«, tilføjer Anders.



De afslører dog alligevel et par tricks. Et batteri i en smæklås kan man for eksempel komme langt med, hvis man skal holde en dør åben til senere.

Et midlertidigt stillads kan være en direkte vej op på et berømt bygningsværk. Og et dæksel er en åben invitation til at gå på opdagelse i Københavns underverden.

Men i tilfældet Richshuset starter missionen altså med tre små fadøl.

Anders og Thue har efterhånden været oppe på Richshuset mange gange.

Med sin suveræne udsigt over hovedstaden er det et af deres absolutte yndlingssteder. Men faktisk befandt de sig 30-40 meter under jorden, da de to mødte hinanden.

Sammen med en gruppe andre nysgerrige københavnerdrenge havde de opsnappet, at kommunen var ved at anlægge en tunnel fra Fredens Park ved Rigshospitalet til Amagerværket, og at man måske kunne snige sig ned i den.

Thue havde lusket lidt rundt i gamle industribygninger, mens han voksede op i provinsen, og Anders havde dyrket byens forladte fabrikker i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne.

»Jeg gik blandt andet rundt ude på Nordisk Fjer efter konkursen, og det hele stod jo nærmest, som de havde forladt det. Der var stadig navne på dørene på direktionsgangen, spiralrutsjebanen, de brugte til at transportere fjer på, stod der endnu, og pengeskabet, som havde været så centralt i deres fald, var der også«.

Og så begyndte de at tage ud og opleve byens gemte skatte sammen en gang om ugen.

1.500 fans fra hele verden
Efterhånden begyndte de at tage deres kamera med på tur, så de kunne indfange det, de så, når de befandt sig under skyerne, under asfalten eller et helt tredje sted.

Fotografierne sælger CphCph, men de uploader dem også på Facebook, hvor næsten 1.500 fans fra alle verdenshjørner forsøger at gætte, hvor Thue og Anders nu har været på opdagelse.

»Hvis vi havde været digtere, ville vi skrive et stykke poesi om vores oplevelser. Men vi er bedre til at tage billeder«, fortæller Thue.

Kaldt ned af politiet
CphCph er flere gange blevet taget for ulovlig indtrængen.

»Vi gør meget ud af, at ingen skal opdage, at vi har været der. Men en gang imellem har vi ikke været ninja nok, og så bliver vi opdaget«, fortæller Thue.

Engang blev de set 100 meter over København i en kran på en byggeplads. Nattehimlen var oplyst og gul, så de to fotografer dannede mørke silhuetter mod nattehimlen.

Der står jo ikke nogen steder, at man ikke må kravle op ad den stige, vi skal op ad om et øjeblik.

Pludselig kom der tre politivogne, og de blev kaldt ned med megafon. Bygherren droppede dog sigtelsen, fordi de to fotografer ikke havde ødelagt noget. Blot taget smukke billeder.

»Der står jo ikke nogen steder, at man ikke må kravle op ad den stige, vi skal op ad om et øjeblik. Som vi ser det, frigør vi byen. Og løsner op for den aflåste stemning, som godt kan præge en storby«.

Deres opfattelse af København har ændret sig en del, siden de begyndte at tilbringe nætterne på byens tage og i dens tunneler, fortæller de, mens de holder øje med den bartender, som er på vej ud i baggården for at ryge.

»Før opfattede jeg København meget horisontalt. Men nu har jeg opdaget, at byen faktisk gemmer på en masse, jeg ikke anede eksisterede«, siger Anders.

Thue kommer i tanker om den sommernat, hvor de overnattede på toppen af Carlsberg.

»Da vi lå der i vores soveposer omringet af industriskorstene, kunne vi pludselig høre elefanterne brøle ovre fra Zoologisk Have. Man skulle tro, vi havde slået telt op på savannen. Andre gange har vi fundet hjemløsehuler ved fjernvarmerørene under Hovedbanegården. Eller ’Star Wars’-landskaber 40 meter under jorden. Man kan hele tiden opleve nye sider af sin by«.

Spioner i en urban labyrint
Bartenderen er inde igen, men døren står stadig på klem. Vi tager jakker på og forsvinder lydløst ud i aftenmørket.

»Det er lige præcis det, som er det spændende«, siger Anders, da vi er på vej over mod stigen, som skal føre os til himmels.

»Selv om vi efterhånden har været heroppe mange gange, ved vi aldrig rigtig, om det vil lykkes næste gang«.

Det lykkes dog denne aften. Stigen er gemt i et hjørne inde i et gitterrør og værker en smule, da vi klatrer opad. Trin for trin og etage for etage, mens baggården bliver mindre under os.

»Se! Det er sgu da Øresundsbroen«
For enden af stigen venter tagryggen med skæve skråninger, små skorstene og mørkt tagpap, som giver sig under vores fødder, hvis vi står stille for længe.

Efter et kvarters tid står vi på toppen af Richshuset med front mod H.C. Andersens Boulevard. Mine ben skælver en smule under mig. Det gør Anders og Thues ikke.

»Se! Det er sgu da Øresundsbroen«, udbryder Anders og peger begejstret ud i horisonten.

»Man kan endda se bilerne køre over den. Det har jeg aldrig lagt mærke til før«.

Manden i undertøj
Det er i det hele taget utroligt, hvad man lægger mærke til, når man pludselig står 50 meter højere oppe, end man plejer.

Der er frit udsyn til Scientologys kontorer på den anden side af gaden. Og til manden i undertøj, som gør sig klar til natten på sit hotelværelse.

Man kan skimte Gladsaxesenderen, Herlev Hospital og Falkoner Hotel ude i lyshavet. Rigshospitalet ligner en mosaik af blinkende glasstykker, og en mørkelagt Vor Frue Kirke minder om noget fra en Draculafilm.

Byens Bedste Beliggenhed

Vi bevæger os om bag de blinkende bogstaver, som kaster lys over Rådhuspladsen. Byens Bedste Beliggenhed står der bøjet i meterhøjt neon.

Anders og Thue kan godt finde på at tage en kanelsnegl eller en pizza slice med op på taget. Bare sætte sig på tagpappet og tage det hele ind. For som Anders siger: »Jeg bliver aldrig træt af den her udsigt. Aldrig«.

FACEBOOK

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden