Profilen af den typiske internationale kunsttyv viser, at der er tale om kriminelle, der kan deres kram, når det gælder første fase af udåden: at trænge ind i en aflåst bygning med store værdier. De tænker derimod sjældent over, hvordan de bagefter kommer af med deres varer, siger Interpol. »De kriminelle har slet ikke forståelse for, at de ikke kan sælge en Picasso eller en Cézanne uden at blive opdaget«, siger Karl-Heinz Kind, der er Interpols koordinator ved den særlige enhed for kunstkriminalitet i Lyon. Der blev i det forgangne år begået alvorlige kunstrøverier i europæiske byer såsom Athen, La Hulpe og Rotterdam. Tyvene er yderst professionelle, når det handler om at udføre selve tyveriet, men de er sjældent specialister i kunsttyverier, siger Karl-Heinz Kind: »Ofte ser vi, at tyvene udvælger genstandene tilfældigt, ud fra hvad der hænger nærmest, eller efter hvilken størrelse kunstværker har, end ud fra hvilken værdi de vil have på kunstmarkedet«. »Meget sensible sager« Når det går op for tyvene, at de ikke kan sælge berømte kunstværker som andre stjålne sager, går de ofte i panik. Uden at kunne kommentere konkret på årets større og »meget sensible sager« fortæller Karl-Heinz Kind, at man ofte ser, at tyvene ender med at afpresse museet eller forsikringsselskabet eller simpelthen venter på, at opmærksomheden løjer af. Ved de større røverier i år stak kunsttyvene af sted med især moderne malerier og skulpturer af kunstnere som Monet, Matisse og Picasso, der ved de store auktionshuse i Vesten og USA ville indbringe flercifrede millionbeløb. Ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI er kunsttyverier en kriminel branche i vækst.

Svindlere solgte stjålent millionmaleri til FBI-agenter Interpols database over stjålen kunst og den engelske database The Art Loss Registers er blevet vigtige redskaber for det lokale politi, auktionshuse, kunsthandlere og samlere. Nu kan alle finde ud af, om et givent kunstværk er most wanted. »Tyverier sker hyppigt. Og det sker overalt«, siger Karl-Heinz Kind.