Det er få nationer, der har evnet at gøre fortællingen om sig selv til en drøm, folk i andre lande elsker at være del af. Men USA har. I mere end hundrede år har verdens p.t. eneste supermagt kunnet basere en hel del af sit overherredømme på kultur. På en blød magt, som har gjort det muligt for nationen at få sin vilje, ikke ved at true eller købe sig til det, men ved at skrue op for charmen. Som man nu engang kan gøre det, når man er storleverandør af smægtende, inspirerende og forjættende toner, ord og billeder til sultne kulturforbrugere overalt på kloden. USA har haft en slags permanent hjemmebanefordel langt fra sine egne territoriale grænser. Amerikansk soft power er ikke universel Men USA's bløde magt er for nedadgående. For rundt omkring i verden har folk fået et nyt blik på USA. Det mener professor Joseph Nye fra Harvard University. Manden, der fandt på begrebet 'soft power', blød magt. »De seneste målinger viser, at USA har mere soft power end andre lande, men det er værd at bemærke, at det ganske afhænger af øjnene, der ser. USA har imponerende meget blød magt i Europa, men ikke i den muslimske verden, som i øvrigt er splittet. Amerikanerne har meget blød magt i Indonesien, det folkerigeste muslimske land, men ikke i Pakistan. Amerikansk soft power er ikke universel«, siger Joseph Nye. Magien er væk Tysklands førende USA-forsker, professor Winfried Fluck, fra John F. Kennedy Instituttet på Freie Universität i Berlin, mener, at det er selve den amerikanske drøm, der har mistet glansen: »En stor del af USA's bløde magt har været baseret på ideen om 'det særligt amerikanske', som består i, at denne unge nation som den første i verden er bygget på forestillingen om den almindelige mand eller kvinde som verdenshistoriens helt. Det er ikke fyrster, prinser eller kejsere, der er født til storhed, men 'the common man'. Den velvilje, der er strømmet mod USA, kan ikke adskilles fra amerikanske grundværdier som frihed, åbenhed og tolerance, men den historie fik et knæk, da George W. Bush med invasionen i Irak lod USA træde i karakter som en imperial magt«. LÆS OGSÅRomney og Obama styrer sladderen på de sociale medier Ifølge Winfried Fluck er opfattelsen af det særligt amerikanske bragt ned på et meget mere »profant« niveau. »Magien er væk. Vi har fået et mere realistisk forhold til det amerikanske. Det er ikke længere en del af en eventyrlig fortælling«, siger han. Globaliseret kultur Brands som Google, Yahoo, Facebook, Twitter og Amazon er alle amerikanske. Det er stadig en global begivenhed, når der kommer en ny Batman-film, og amerikanske tv-serier som 'Friends', 'Sopranos', 'West Wing, 'The Wire' og 'Mad Men' går fortsat som varmt brød. Salget af film, tv og spil med amerikansk indhold er steget med 10 procent de seneste ti år, mens europæisk eksport på området faldt med otte procent i samme periode. Franske Frederic Martel, forfatteren til bogen 'Mainstream' (2010), mener, at USA's kulturelle magt i verden vil forblive enorm, fordi 'angloindhold', altså indhold, der har en engelsksproget baggrund, vil dominere verden mange år endnu.
Stærke alternativer Men samtidig peger Martel på, at der rundt omkring i verden er der ved at opstå stærke lokale alternativer til amerikansk kultur. »Det nye er, at helt nye lande er ved at komme på banen rent kulturel i kraft af den digitale revolution og globaliseringen. Lande som Indien, Brasilien, Mexico og Sydafrika vil markere sig meget stærkt de kommende år. Vi vil opleve, at deres kultur og sprog bliver en integreret del af den nye globaliserede kultur, som søger næring mange steder fra. Og den udvikling mindsker amerikaniseringen«. Winfried Fluck bruger rappen som et eksempel:
LÆS OGSÅGuide: Her kan du komme til valgfest »Rapmusikken begyndte i USA, er rejst kloden rundt og er nu endt som tyrkisk rap, bayersk rap og alle mulige andre lokale og hybride former. Musikken kan spores tilbage til amerikansk oprindelse, men er blevet kreativt forandret i processen, så den nu er mere farvet af lokale og nationale kulturer«, siger han. »Samtidig kommer mange amerikanske kunstnere fra en position, hvor de kritiserer deres land. Tag Lady Gaga, som jo nærmest er surrealist. Hun er både mainstream og del af en outcastkultur, som er groet frem i USA, men ikke understøtter USA som noget fantastisk, tværtimod«, pointerer Winfried Fluck.
Gaga repræsenterer amerikanske værdier Det er Joseph Nye ikke enig i: »Jeg mener, Lady Gaga repræsenterer nogle meget amerikanske værdier. Hun siger ofte »Jeg er født sådan her« eller »Det er den måde, jeg er på«. Hun bruger den slags som argumenter for tolerance. Men hvis du er en mullah i Iran eller i Saudi-Arabien, er det klart, at du ikke finder det, hun står for, attraktivt«, siger Joseph Nye. Fantastiske universiteter Englænderen Felipe Fernandez-Armesto, forfatter til historiske kæmpeværker som 'Millenium' (1995), er professor i historie. Han arbejder for tiden i Indiana i USA, og selv om amerikanernes bløde magt generelt er på retur, har uddannelse og forskning det dog stadig vældig godt, mener han: »Amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner blomstrer. Det giver USA en meget stærk indflydelse på vidensproduktionen, som det vil tage endog meget lang tid at rokke ved for andre magter«. Det engelske sprogs voksende betydning som det globale sprog for uddannelse og underholdning, må ikke undervurderes, mener Fernandez-Armesto: »Hollywood har ikke samme magt som tidligere, men de drømme, folk har, kommunikeres gennem uddannelse og underholdning, og fordi USA står stærkt netop her, vil det tage lang tid at rulle amerikanernes kulturelle magt tilbage«.
Mere af det sammeHvad sker der for USA's bløde magt, hvis Romney vinder? »Alt og ingenting. Som vi alle ved, synes det ikke at spille en rolle, hvem der er præsident i USA, for de kan sjældent gøre, hvad de vil. Mitt Romney har været nødt til at sige en masse ekstremistisk vrøvl for at blive nomineret af sit parti, men han tilhører faktisk den moderate fløj. Uanset hvem der vinder, får vi mere af det samme«, mener Felipe Fernandez-Armesto. Åbenhed og selvkritik Bare ved at studere de økonomiske nøgletal og befolkningsudviklingen kan USA imødese, at ikke mindst Kina vil blive en mægtig spiller fremover. Hvad skal amerikanerne gøre, hvis de ikke frivilligt vil afgive kulturtronen? Joseph Nye er ikke i tvivl. Han mener, USA's allervigtigste kort er samfundets evne til selvkritik. »Det er altafgørende, at borgerne har ret til at kritisere regeringen og deres eget samfund. Under Vietnamkrigen var regeringen meget upopulær, men folk sang Martin Luther Kings 'We shall overcome', når de protesterede, ikke den kommunistiske 'Internationale'. Det civile samfund var i stand til at reparere på regeringens dårlige politik med amerikansk modkultur. USA's styrke er dets åbenhed«. SE FOTODetroit - farvel til den amerikanske drømKan et enkelt præsidentvalg ændre amerikansk soft power? »En hel del af et lands soft power-appel kommer fra det civile samfund. Alt fra Hollywood til Harvard i USA. Og det påvirker præsidenten ikke. På den anden side kan en regerings politik godt mindske den bløde magt, som det skete under Bush junior. Der er ingen tvivl om, at Obama har øget Amerikas bløde magt via sin holdning til f.eks. det globale miljøspørgsmål. Folk rundt omkring ved godt, at han er en amerikansk præsident med viden om forhold med betydning for hele kloden. Efter stormen Sandy blev han rost selv af sine politiske modstandere, hvor af flere har indset, at den slags katastrofer har en forbindelse til klimaforandringer«, siger Joseph Nye. I dag går indbyggerne i verdens kulturelt stærkeste nation så til valg. Efter valgkampen mellem Romney og Obama mener Winfried Fluck ikke, at USA's bløde magt er blevet styrket: »Obama og Romney er begge tilhængere af den opfattelse, at USA er overlegen på grund af sit demokrati og sit militær. Det er ikke en fortælling, der er attraktiv i resten af verden. Vi ved alle, at USA er verdens stærkeste militærmagt, men det er ikke med kanoner, man vinder folks hjerter. Det gør man med kultur. Som jeg sagde tidligere: Magien er væk«.