For dig må det jo virkelig være Djævlens Advokat, der ringer, når jeg siger jeg er fra Politiken. Det er jo dine fjender: de bedrevidende smagsdommere. Ligesom de venstreorienterede og dem med den gode smag, som lukkede ’Top 20’ i 1970’erne. Men der er ikke så mange udfald mod dem i din bog, Jørgen de Mylius?
»Nej, ikke så meget. Men der var nogle frygtelige jazzprofessorer i gamle dage. Der var en, der hed Erik Wiedemann, der holdt foredrag om, at Otto Brandenburg ikke lavede musik, men bare kejtede abelyde. Det er ret utroligt at tænke på«.
Når telefonen ringer, er du vist aldrig nervøs for, at det er Jobgarantien, der ringer og siger, de har noget til dig?
»Nej, der må jeg være ærlig og svare, at det er jeg ikke nervøs for«.
Nej, for du har altid noget at lave, Jørgen de Mylius. Nu sidder du så i bilen med din egen chauffør på vej til Graceland Randers?
»Nu skal jeg faktisk til Bog & idé i Randers og signere mine bøger«.
Djævlens Advokat til TV! TV! TV!-vært: »Hvad kalder man en intelligent blondine?«Så skal du tilbage til byen, så skal du lave noget ’Eldorado’ på P4, så skal du i KB-Hallen og være konferencier til 50 års pigtrådsfest, så ... »Det er nu i Falconer. KB-Hallen er jo brændt, desværre«. Nå ja. Det er egentlig også det eneste lort, der er sket i dit liv, det med KB-Hallen. »Det var jeg ked af. Den gode gamle KB-Hal. Den scene har jeg stået på mange gange«. Dengang havde du også travlt. »Ja, det har jeg også nu: Så holder jeg foredrag, så er jeg ude som dj eller konferencier, så laver jeg ’Eldorado’ på P4«. Eller også skriver du lige forordet til en cd-boks. »Ja, jeg tror, Claus Hagen-Petersen og jeg har udgivet 25-30 kæmpe bokssæt. Det er ikke noget, vi tjener penge på. Men det skylder vi publikum, nu vi har adgang til det«. Du har jo verdens mest fantastiske liv. »Ja, det synes jeg. Jeg er så heldig, at min hobby er mit arbejde. Jeg kalder det faktisk aldrig arbejde. Selvfølgelig har man fået nogle lussinger og slag indimellem, men for det meste har jeg det bare fint med det hele«.
Djævlens Advokat til DAD-frontmand: »Hvor meget har du egentlig selv skrevet?«Bortset fra at du er blevet steriliseret, er det mest dramatiske, der er sket, vel det med KB-Hallen? »Det skulle jeg ikke have gjort. Det var en stor bekymring, da det skete. Du skulle have set den, min højre testikel, dengang. Den var både stor og blå og væmmelig at se på«. Nu kommer du lidt tæt på, Jørgen de Mylius ... »Jeg nøjedes nu også med at vise den til lægerne på Frederiksberg. De var heller ikke stolte af det«. Men hvis du ikke var blevet steriliseret, havde du vel også bare fået flere børn? »Jeg har regnet ud, at når min yngste på syv år flytter hjemmefra, vil jeg have haft hjemmeboende børn i 50 år«.








