Nordmændene har en plan. De vil have en befolkning, der ikke opfatter engelsk som et fremmedsprog, men et hovedsprog på linje med norsk, og som derudover taler mindst ét fremmedsprog. Kun med stærke sproglige og kulturelle kompetencer kan den nordiske olienation nemlig gøre sig gældende i en mere og mere internationaliseret verden, lyder ræsonnementet hos broderfolket. Derfor har Norge i modsætning til Danmark formuleret en langstrakt, national sprogpolitik.

Allerede i 2003 fremsatte den daværende borgerlige regering en såkaldt stortingsmelding på sprogområdet, hvilket førte til strategiplanen ’Sprog åbner døre’. Et nationalt fremmedsprogscenter blev oprettet og har fået et vidtrækkende mandat til at løse hovedopgaven: at sikre, at Norge bliver et land med høj kompetence i mange fremmedsprog.