Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Forfatteren Philip Kerr mener, at selv om Hitler havde vundet krigen, ville Beatles stadig være kommet frem i en natklub i Hamburg, og den almindelige folkekultur ville have udviklet sig nogenlunde, som vi kender den. Foto: STR

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Hitler havde vundet

I forsommeren 1940 balancerede udfaldet af krigen på en knivsæg. Hvis tyskerne havde fået overtaget, var Danmark havnet på den forkerte side i en anden kold krig mellem Tyskland og USA. En historiker finder det dog skræmmende, at verden - tysk sejr eller ej - i det store hele nok havde lignet sig selv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad nu, hvis Hitler havde vundet?

Spørgsmålet kan lyde sært, eftersom danskerne netop med lys i vinduerne har fejret 60-året for, at befrielsesbudskabet fra London lød i radioen.

Var det overhovedet en mulighed, at tyskerne ikke havde lidt det forsmædelige nederlag til de allierede?

Ja, mener flere danske historikere, og de har også forsøgt at forestille sig scenarier for, hvad det ville have betydet for historiens gang.

Der havde i hvert fald hverken været brug for jubellys eller festtaler, men snarere brug for at afspille Chopins sørgemarch.

Hvad nu hvis?
I sin roman 'Fædrelandet' fra 1992 har den britiske forfatter Robert Harris forestillet sig et Europa under et tysk, nazikontrolleret herredømme, og ifølge historikere som Uffe Østergård og Nils Arne Sørensen er Harris' skrækvision på ingen måde ved siden af.

For den unge historiker Rasmus Dahlberg var Harris' roman simpelthen en øjenåbner, der i gymnasietiden fik ham til at interessere sig for historie og ikke mindst for den såkaldt kontrafaktiske historie. Historieskrivning, der arbejder ud fra tesen: hvad nu, hvis ...?

Robert Harris skruer i 'Fædrelandet' tiden frem fra Anden Verdenskrig til 1964, hvor Tyskland gør klar til at fejre Hitlers 75-års fødselsdag.

En tilnærmelse til USA er under opsejling, og i hovedstaden står en triumfbue, der er 49 gange så stor som den franske, klar med navnene på alle de døde, tyske helte. Der er lagt op til triumfparader på den mere end fem kilometer lange Sejrs Alle i Germania.

I sin bog beskriver Harris et topstyret Stortyskland, hvor alle uønskede elementer er eller er ved at blive skaffet af vejen. Den gyselige historie om jødeudryddelserne er indkapslet, og alle informationer styres af Propagandaministeriet.

Sejrherren fra krigen dominerer hele Europa totalt. Ikke mindst økonomisk. I EU-skeptikeren Harris' vision har Tyskland nogenlunde samme magt i et økonomisk samarbejdende Europa, som Tyskland havde for nogle år siden i EU, da den tyske økonomi stadig var i topform.

Skræmmende scenarie
Uffe Østergård kan sagtens følge Harris' vision, om end han ikke mener, man skal lægge for megen vægt på forfatterens paralleller til det nuværende EU. Men ifølge Østergård er Harris på ingen måde alene om at have skildret en tysk sejr og dens følger på overbevisende måde.

»Et af de mest skræmmende scenarier for et andet udfald af Anden Verdenskrig er kommet i spændingsforfatteren Philip Kerrs Berlin-trilogi, og det mest skræmmende er faktisk, at han siger, at det meste i historien ikke ville have ændret sig, selv om tyskerne havde vundet. Jo, Hitler og hans efterfølgere ville have siddet ved magten, men Beatles ville stadig være kommet frem i en natklub i Hamburg, og den almindelige folkekultur ville have udviklet sig nogenlunde, som vi kender den. Hitlers regime ville have siddet der, men jøderne ville være glemt. Det var jo meningen. De skulle bare skrives ud af historien«, siger Uffe Østergård.

Krige ændrer ikke på langt sigt
Ifølge Uffe Østergård ville meget i den efterfølgende historie stadig være opstået, uanset hvem der havde vundet Anden Verdenskrig. En historisk teori siger, at historien består af såvel korte som lange bølger. De korte bølger er påvirkede af politik og krig, mens de lange bølger handler om økonomi, tekniske opfindelser og hverdagskultur.

»De bliver ikke påvirket på så kort sigt som 100 år. Vi ville alligevel have fået computerne, måske også en bølge som det antiautoritære ungdomsoprør, som vel var blevet meget mere voldsomt, fordi regimet ville have slået ned på det. Man skal jo heller ikke narre sig selv til at tro, at The Beatles' musik ikke ville have kunnet eksistere samtidig med et totalitært styre«, siger Uffe Østergård.

Nils Arne Sørensen er enig i, at meget i det store billede ville have udviklet sig, som vi kender det, men han minder også om, at det ville være af afgørende betydning, hvor man befandt sig ved krigens afslutning. Inden for eller uden for det tyske jerntæppe, der ville have erstattet det, vi så i Østeuropa.

»Hvis Tyskland havde vundet den europæiske krig i 1940, ville vi stadig have haft en konflikt mellem en totalitaristisk verdensmagt og en demokratisk, kapitalistisk verdensmagt, og udfaldet ville sikkert have blevet nogenlunde det samme, som vi kender. Men i Danmark ville vi være endt på den forkerte side af grænsen, og min egen opvækst fra begyndelsen af 1950'erne ville godt nok have været trist. Det var måske blevet bedre i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, men det havde været et liv præget af undertrykkelse, forbud og færre muligheder for forbrug og udfoldelse i al almindelighed. Så det er kun, når man ser verdenshistorien fra det store fugleperspektiv, man kan sige, at det ikke ville have gjort den store forskel, om Tyskland havde vundet eller ej. For den enkelte havde det gjort fanden til forskel«, siger Nils Arne Sørensen.

Både han og Uffe Østergård ser det som en realistisk mulighed, at vi ville have fået en kold krig. Ikke mellem USA og Sovjet, men derimod mellem Tyskland og USA. Og hvis man vil have en forestilling om, hvordan forholdene i Danmark ville have været siden krigen og frem til i dag, skal man ifølge Nils Arne Sørensen bare huske på, hvordan det så ud i Sovjet og Østeuropa.

Hjemmestyre
Forholdene for borgerne i et Stortyskland fra Norge til Gibraltar ville være, som det var i Østeuropa efter krigen. Indflydelsen fra storebror ville være massiv, men der ville også være gradsforskelle. Danmark ville måske have oplevet en udvikling som Tjekkoslovakiets og ikke som Rumæniens eller Bulgariens.

Hvor ville vi stå? Ville Danmark have haft en position som det nuværende, grønlandske hjemmestyre, Uffe Østergård? »

Nej, formentlig ville vi have haft det bedre. Sammen med Sverige ville vi nok have haft det økonomisk glimrende, og mange driftige, danske landmænd ville have siddet i Polen og Ukraine og drevet jorden ved hjælp af lokale slavearbejdere, er jeg bange for«.

1949 var afgørende
Historikerne ser krigens første år som det tidspunkt, hvor balancen i den militære kamp kunne have tippet. Nils Arne Sørensen peger på juni 1940, hvor engelske soldater i kaos må trække sig tilbage og reddes over Kanalen for at undslippe de fremrykkende tyske tropper.

»Det er et tidspunkt, hvor briterne mislykkes i både Norge, Belgien og Frankrig. I England er regeringen delt. Halifax (konservativ politiker, red.) mener, man skal søge våbenhvile, mens Churchill vil kæmpe. Havde Churchill ikke stået fast, havde meget i dag set anderledes ud«, siger Nils Arne Sørensen.

Rasmus Dahlberg tror ikke, englænderne ville have kapituleret.

»Men måske kunne tyskerne have skræmt englænderne så meget, at man havde indgået en separatfred, som der var stærke kræfter i det britiske politiske system, der arbejdede for. Det ville have givet Hitler, hvad han var interesseret i - nemlig fred til at føre krig mod Sovjetunionen«, siger Rasmus Dahlberg.

For Nils Arne Sørensen er det spændende i Robert Harris' roman 'Fædreland' netop, at han gennemspiller et scenarie, hvor Tyskland har besejret Sovjet. Eller rettere næsten besejret Sovjet. Og det sidste er ikke uvæsentligt, for det betyder, at der ved hele Tysklands østgrænse foregår en slags guerillakrig.

»Det sikrer, at nazismen kan fastholde en form for undtagelsestilstand. Normaliseringen kommer aldrig«, siger Nils Arne Sørensen.

Begrænset levetid for et tysk rige
Både han og Uffe Østergård mener dog, at et stortysk rige efterhånden ville have eroderet indefra.

»Man kan selvfølgelig forestille sig, at en kold krig mellem USA og Tyskland kunne udvikle sig til en egentlig krig, fordi ingen af parterne kunne leve med den anden. Der kunne imidlertid også ske det, at Tyskland ville være brudt sammen i forbindelse med Hitlers død. Det ligger jo i totalitære styrer, at arvefølgen er svær. Føreren i et diktatur forfølger som regel potentielle rivaler. Man kan jo også se på, hvor længe den kolde krig varede i Østeuropa, og hvis man skal måle efter det, ville et stortysk rige måske være brudt sammen omkring 1980-85«, siger Nils Arne Sørensen.

Også Uffe Østergård mener, et stortysk rige ville have haft en begrænset levetid.

»Spørgsmålet er, om ikke der i styrets egen sindssygdom og radikalitet lå en trang til at fortsætte, indtil man mødte den ultimative modstand. Og ser man på de store indikatorer, ville Tyskland aldrig kunne vinde over USA«, siger han.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden