Højt på Kastellets volde driver en bleg morgendis stadig over græsset og de kobbergrønne kanoner.
Længere nede, for foden af skråningen, knejser Danmarks nye monument for faldne danske soldater. En samling granitklædte mure. Med navnene på de døde. Skrevet med metalbogstaver. En mand stiller sig med næsen ti centimeter fra granitten. Han har en mørkeblå kasket på hovedet. Han kniber øjnene sammen under skyggen og glor gennem sine runde metalbriller på en klynge bogstaver, der danner navnet Rasmussen. »Skriften minder om en dårlig kopi af de noget slappe og kontrastløse skrifter, man så i 1800-tallet. Den er af en kvalitet, man måske højst kunne forvente at finde på en gravsten på en kirkegård et sted i provinsen«, begynder han. »Men det kunne have været smukkere, hvis bogstaverne i det mindste havde haft samme afstand og stod på en linje. Det gør de overhovedet ikke. Det er Kong Volmers vilde ridt derudad«.
