0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Genskabt historisk monument møder hård kritik

Søfartsmonument på Langelinie er fladt og har ikke originalens nærvær, mener fagfolk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Folkver
Foto: Per Folkver

Det nyhuggede monument. Og sådan ser det ud nu efter at være genskabt af stenhuggermester fra Hvidovre, Flemming Brian Nielsen. Samtidig har statuen på toppen fået ny krans af laurbær- og egeblade.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vingummibamser. De spiller sjældent en særlig fremtrædende rolle i diskussioner om de danske monumenter. Men i tilfældet med det nyrestaurerede og nyindviede Søfartsmonument på Langelinie i København er sagen en anden:

»Jamen, de danske søfolk er kommet til at ligne vingummibamser. De har mistet deres plasticitet, og efter genhugningen fremstår monumentet fladt. Det mangler den dybde, nærvær og bevægelse, som det oprindeligt havde«, siger professor Christoffer Harlang fra Den Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole i København. Han har blandt andet specialiseret sig i kulturarv og restaurering.

»Man har svækket hele monumentets evne til at gøre en forgangen historisk begivenhed levende for os«, siger han.

»Det er dybt sørgeligt«.

Søfartsmonumentet blev oprindelig skabt af billedhugger Svend Rathsack og arkitekt Ivar Bentsen og rejst i 1928 til minde om de 648 danske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. Monumentet betragtes som bevaringsværdig kulturarv, og stemningen var derfor høj, da Søfartsmonumentet i september blev genindviet.

Det var endnu ikke formelt afleveret til Københavns Kommune af FBN Stenhuggeri, der havde stået for arbejdet. Men en ti år lang proces, der havde kostet omkring otte millioner kroner, var snart ovre, og historien var tilsyneladende endt lykkeligt.

Hård kritik
Men kun tilsyneladende. For professor Christoffer Harlang er blot en af flere kritikere af restaureringsprojektet på Langelinie.

Også arkitekt Mette Marciniak fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme forholder sig kritisk til Københavns Kommunes håndtering af restaureringsopgaven. Hun har ansvaret for lignende opgaver – dog i statslig regi – og hun siger:

»Genhugningen af Søfartsmonumentet har været en meget omfattende og vanskelig opgave, og Københavns Kommune havde tilsyneladende ikke på forhånd erfaring med den slags opgaver. I stedet for at rådføre sig med erfarne fagfolk lod de en enkelt stenhuggermester stå med ansvaret for hele projektet. En person kan ikke løse en så kompliceret opgave. Det kræver rådgivning af erfarne arkitekter, ingeniører og geologer. Gør man det ikke ordentligt fra starten, kan det risikere at koste meget mere på sigt«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce