Jeg ville ønske, jeg kunne skrive, at jeg bare sagde: »Davs, bamse« eller noget. Men kroppens urinstinkter kom mig i forkøbet. Reptilhjernen, hjertebanken og signalstoffers rasen forhindrede mig i at formulere noget mere intelligent end »OOOHHHRRRVVV« lige i dét sekund, jeg så op og opdagede, at jeg stod neden under den tre en halv meter lange og 617 kilo tunge isbjørn Ivan.
Der var 16 cm imellem mig og dyret ude i vandet, i det øjeblik den store hvide bjørn plantede sine gigantiske labber på ydersiden af røret mellem de to saltvandsbassiner.
Ivan forstår, han ikke kan brase igennem
Selv om jeg vidste, at det store rør, vi stod i, består af specialfremstillet, uigennemtrængeligt akrylglas, selv om jeg vidste, jeg var i Zoologisk Have i København – og endda havde en dyrepasser lige ved siden af, var disse to sekunder nok til, at jeg ikke var bange for noget andet resten af den dag. Det var der ligesom ikke plads til.
»Du skal også tænke på, at han kan se os lige så tydeligt, som vi kan se ham«, forklarer dyrepasser Zaco Sonne mig.
Noel har ikke lært det endnu
Ivan har været så meget i det nye isbjørneanlæg, at han har forstået, at han ikke kan trænge gennem akrylglasset. Anlæggets anden isbjørn, den ’lille’ hun, Noel på ’blot’ 230 kg, har endnu opholdt sig så kort tid i de nye forhold i Den Arktiske Ring i haven på Valby Bakke, at hun stadig ikke helt forstår, at hun ikke kan trænge ud gennem glasset og ud til mennesker, der iagttager hende fra alle vinkler i røret og de andre steder, hvor publikum kan se dyrene under vand. Derfor kan man stadig opleve, at Noel tager afsæt fra en af de kunstige klipper i saltvandsbassinet og kaster sig mod glasset.
»Det er ikke, fordi hun er dummere end Ivan. Hun skal bare lige være sikker på, at det ikke kan lade sig gøre at komme herud. Snart vil hun, ligesom ham, miste interessen for os bag ruden«, fortæller dyrepasseren.
Masser af interaktivitet for publikum
Zoo’s to isbjørne, der begge er omkring syv år og således endnu i deres grønne ungdom, har med det nye anlæg fået dobbelt så meget plads at røre sig på med bassiner, klipper og små ferskvandssøer. Isbjørneanlægget er en del af Den Arktiske Ring, hvor også sæler, fugle og andre nordatlantiske dyr skal opholde sig.
Ud over at man gennem røret og glasruder langs saltvandsbassinerne kan komme tættere på dyrene end før, giver det nye i alt 3.200 kvadratmeter store arktiske anlæg mulighed for, at Zoo-gæster gennem interaktiv elektronik kan få informationer om klima, fauna og livsbetingelser for dyr i de nordligste egne af verden.
Det har kostet 150 millioner at bygge Den Arktiske Ring. Byggeprojektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål. Fra 5. februar er anlægget åbent for alle, der har lyst til at blive mere dus med dyrene fra de nordligste egne – og lege lidt med deres neurologiske alarmberedskab.
fortsæt med at læse
