På en almindelig hverdag har Zoologisk Have mellem 500 og 1.000 gæster. Men de seneste dage har haven haft op til 3.000 besøgende om dagen.
Det går så godt, at det giver pladsproblemer:
»Jeg vil klart råde folk til at vente med at tage derind. Vi var derinde til premieren i går, og der var så mange, at det var totalt kaos«, skriver Peter Henrichsen for eksempel på Zoologisk Haves Facebook-side.
LÆS OGSÅ »OOOHHHRRRVVV«: Jeg står neden under en kæmpe isbjørn
Bjørnekranier og isbjørnekløer flytter
Zoologisk Have flytter derfor gipsafstøbningen af isbjørnekløer og samlingen af bjørnekranier til andre steder i haven for at sprede folk lidt mere ud.
»Det er en stor have. Der er plads til rigtig mange mennesker«, siger Sami Widdell, der er arrangementsansvarlig i Zoologisk Have.
Vil man være ekstra sikker på at få et godt udsyn, kan mandag være et godt bud. Traditionelt er det en dag, hvor der ikke er så mange gæster som i ugens andre dage.
Bjørnen kommer, når han kalder
Vinterferien byder i øvrigt på isbjørne-træning.
De skal lære at gå op på en vægt, så de kan blive vejet, åbne munden på kommando og at lystre, når dyrepasseren kalder.
FOTOS Her danser isbjørnene under vand
»Det er jo ligesom med en hund. Det er meget praktisk, at man kan kalde den til sig,så man ikke skal stå og vente på, at den får lyst til at gå ind«, forklarer Sami Widdell.
På søndag kan man desuden slå katten af tønden inde i løveburet.
fortsæt med at læse








