Spar på billig bowling
Saml tre skolekammerater og tag i DGI-byen.
Her tilbyder de billig bowling for 6-15-årige fra mandag til fredag mellem kl. 14-17 helt indtil lockouten er ovre.
Man skal være minimum fire børn til en bane, men så koster det også under 30 kr. pr. person. Og så kan I jo bare strike løs!
Bowlingcenter vil passe børn under lockoutenGratis teater for udskolingselever
Er du lockout-ramt og er du over 12 år? Teatret Zeppelin på Vesterbro inviterer i dag, i morgen og fredag til gratis ungdomsforestilling i kærlighedens tegn.
Stykket handler om to teenagere, hvoraf den ene springer ud som bøsse lige før 9. klasse. Det bliver både underholdende og oplysende.
Hate crime - en kærlighedshistorie
Teatret Zeppelin, 3., 4. og 5. april, kl. 13.45, OBS! Der er kun 150 billetter pr. forestilling.
Undgå påsketrængslen på Den Blå Planet
Mon ikke der stadig er en del børn og voksne, der gerne vil se det storslåede, nye akvarium i Kastrup?
Det er i hvert fald en yderst anbefalelsesværdig oplevelse ifølge Politikens arkitekturredaktør, der tildelte det spektakulære byggeri 5 hjerter.
LÆS ANMELDELSE
På Den Blå Planet kan I komme helt tæt på 20.000 dyr og 450 arter, hvoraf de største fisk er hammerhajerne, der kan blive 3-4 meter lange.
Rundvisning i Det Kgl. Teater
Det Kgl. Teater kommer til undsætning med kultur og drama i børnehøjde og inviterer til særlige børnevenlige rundvisninger i både Skuespilhuset og på Gamle Scene.
I Skuespilhuset vil en stagefighter (en slags teater-stuntman) fortælle om arbejdet med at lære skuespillerne at kæmpe med sværd og skyde med bue og pil, så de er klar til den store Robin Hood-forestiling, der opføres i Dyrehaven til sommer)
På Gamle Scene bliver man ført rundt i den fornemme bygning og kommer med bag kulisserne, møder børnene på balletskolen og får mulighed for at prøve kostumer.
LÆS
Det koster 20 kroner at deltage, og der er kun plads til 30 personer per rundvisning.
Tilbuddet henvender sig især til børn mellem seks og elleve år, og voksne accepteres kun i følgeskab med børn.
Læring, isbjørne og elefantungen
Hvis I ikke har fået nok af naturen, kan I jo tage en tur i Zoologisk have.
På grund af lockouten tilbyder de ekstraordinært heldagsoplevelser for børn i alderen 8-12 år. Sammen med en zoomedarbejder kommer børnene med til fodring og lærer om dyrene og deres natur på nært hold.
Derudover åbnede det nye isbjørneanlæg i februar, hvor man kan se polardyrene på nært hold - hvis altså de hopper i vandet.
LÆS MERE
»OOOHHHRRRVVV«: Jeg står neden under en kæmpe isbjørnOg når I er derude, kan I også gå over i Elefanthuset og se den knap halvanden måned gamle unge, Khao Sok.
Zoologisk Have har fået en ny elefantungeAnimeret musicalshow
Giver lockouten lyst til at høre en syngende trold være grov, anderledes og helt på tværs?
Musicalversionen af Shrek har dansk premiere i Forum fredag aften. Her spiller Niels Olsen den grønne, tegnefilmstrold, og han får følgeskab af blandt andre Martin Brygmann, Maria Lucia og Alexandre Willaume.
Musicaludgaven af filmen fik verdenspremiere på Broadway i 2008, hvor den bl.a. blev nomineret til otte Tony Awards og 12 Drama Desk Awards.
LÆS MERE
Niels Olsen spiller gnaven grøn troldBørn i biografen
I biografen er der også masser af gode, familievenlige film.
I 'MGP Missionen' tager 12-årige Karl og tyrkiske Sawsan fra København til Herning for at deltage i MGP-finalen. Det bliver til en fortælling, der handler om tolerance og om at nedbryde skjulte barrierer.
LÆS ANMELDELSE
Omstridt 'etnisk' MGP-film leverer varen'Otto er et næsehorn' afslutter en trilogi af 3D-animationsfilm baseret på Ole Lund Kirkegaards udødelige børneklassikere. Det har vist sig at være et vellykket projekt og Politikens Søren Vinterberg gav da også næsehornet 5 store hjerter.
'Croods' er det nyeste animerede, forhistoriske komedieeventyr for hele familien. En lille neandertaler-familie mister sit hjem og er tvunget til at foretage en rejse mod en mere moderne verden.
LÆS ANMELDELSE
Dreamworks' nyeste animationsfilm er charmerende hygge for hele familienDet er også fortsat muligt at se Pixar-succesen 'Vilde Rolf' i biografen.
Nostalgisk gør filmen det samme for arkadespillene, som ’Toy Story’ i sin tid gjorde for legetøjet. Kim Skotte gav filmen 5 hjerter med prisninger om, at »’Vilde Rolf’ er meget mere end endnu en animeret rutsjebanetur i 3D«.
LÆS ANMELDELSE
Arkadespillene får deres egen flotte 'Toy Story'Og i Cinemateket lover de, at det både bliver hyggeligt og måske lidt farligt i Børnebiffen denne måned. Torsdag formiddag kan de yngste skoleelever bl.a. se Per Flys animerede novellefilm 'Den lille ridder', mens fredagen byder på Cirkeline og tjekkisk dukkefilm.
Smittende farvefryd
Med en retrospektiv udstilling viser Jakob Martin Strid sig som farverig arvtager efter Storm P.
I det eventyrlige, lille Storm P. Museum på hjørnet af Frederiksberg Runddel kan I opleve alle sider af Strids tegnetalent.
LÆS ANMELDELSE
Mestertegner omfavner Storm P. og MumitroldeneTil udstillingen har museet bygget Strids Kæmpestore Pære, som børnene kan flytte ind i for en stund.
2300 Is og Bakken
Skolebørnene kan vente masser af sol denne uge.
De fleste issteder har startet issæsonen trods den forlængede vinter. For de forårsfriske kan det være besnærende med en is i solen.
I kan bl.a. tage på 'Bryggen 11' på Islands Brygge, hvor smagsvariationerne er næsten uanede. Eller prøv tidslommen 'Ismageriet' på Vestamager, som serverer en god gammeldags isvaffel med guf.
Og ifølge DMI kommer frosten først om natten.
Blå himmel og sol: Vejret bliver flot trods nattefrostTivoli åbner først for sommersæsonen i næste uge, men Bakken byder allerede nu gæster velkommen i begrænset omfang. Bl.a fredag kan I tage ud i Dyrehaven og aflægge Pjerrot et visit i Danmarks ældste forlystelsespark.
fortsæt med at læse