Arkadespillene får deres egen flotte 'Toy Story'

Kulissen. Når Rolf og Felix ikke optræder som grovpixellerede fjender i et videospil, mødes de i fuld 3D og diskuterer rollefordeling og livets mening.
Kulissen. Når Rolf og Felix ikke optræder som grovpixellerede fjender i et videospil, mødes de i fuld 3D og diskuterer rollefordeling og livets mening.
Lyt til artiklen

'Vilde Rolf’ gør for arkadespillene, hvad ’Toy Story’ gjorde for legetøjet.

’Vilde Rolf’ har det samme overskud og den samme kærlighed til barndommens legesyge. Så jo, det ser ud til, at Disney købte Pixar for at blive Pixar. Denne gang gælder det så ikke legetøjet, men dets arvtager – computerspil og spillemaskiner.

LÆS OGSÅ Suveræn Toy Story takler store følelser

John Lasseters team bestående bl.a. af instruktøren Rich Moore og de historieansvarlige Phil Johnston og Jennifer Lee har brygget en herlig historie sammen.

’Vilde Rolf’ er meget mere end endnu en animeret rutsjebanetur i 3D. De nymodens spil har nu eksisteret så længe, at der kan opstå nostalgiske følelser for det gamle ’legetøj’. Tilsammen udgør historien og rammerne en guidet tur rundt i spilkulturens genealogi.

Arkadespillets dualisme
Vilde Rolf er en vigtig figur i det gamle og hyggeligt primitive spil ’Fiks-Det Felix Jr.’.

Hans faste tjans og daglige skæbne som spillets ’nedrivningsekspert’ er at smadre bygningen, som den ulideligt kække lille håndværker Felix så prompte reparerer. Gør Felix det hurtigt nok, får han (og spilleren) en medalje. Hver dag er det den samme historie. Felix får medaljerne og er dagens helt hos bygningens trinde, små beboere.

Store, klodsede Rolf derimod må sove ude i kulden. Men Rolf er nøjagtig lige så vigtig for spillet som Felix. Uden nedrivning, ingen opbygning. Uden skurk, ingen helt.

Denne fundamentale dualisme får et skud for boven, da Rolf beslutter sig for at stikke af. Han vil også vinde en medalje. Prøve hvordan det er at være helt, komme ind i varmen og, kort sagt, blive elsket.

Spilverdenens undergang
Denne historie om rolle og identitet får et forrygende visuelt udtryk.

Via Game Central Station (et Grand Central Station befolket med spilfigurer) kupper han sig til en plads blandt de Helte Rekrutter, som under ledelse af deres barsk-lækre hun-sergent kæmper imod de frygtindgydende rumvæsner Cy-Bugs.

Rolf får sin medalje, men alligevel går alt galt. Han har overtrådt det grundlæggende tabu ved at forlade sit spil og gå ind i et andet. Takket være Rolf slipper rumvæsnerne løs og går til angreb på de andre spil.

Disney: »Vi skaber noget, der virkelig eksisterer«

Uden Rolf får ’Fiks-Det Felix Jr.’ trukket stikket. Selve arkadespillenes verdensorden er i fare. Rolf selv ender snart i det pink pigespil ’Sukkerchok’, hvor han må slå kludene sammen med en kæk lille fejlprogrammeret racerbilist i stribede strømpebukser ved navn Vanilje von Schlick.

Sammen kan de to outsidere måske redde dagen, før spillet er ude, og det er ude med spillet.

De ydmyge roller

Selvfølgelig begår Rolf hybris, men er han ikke også i sin gode ret til at realisere sig selv og overskride sin programmerede skæbne?

Filmens morale er, at vi gør klogt i behørigt at anerkende dem, som udfylder de mere ydmyge, men ikke mindre vigtige roller i livets store rollespil.

’Vilde Rolf’ går ikke til angreb på sin skole med et automatvåben. Han vil bare have anerkendelse og kærlighed og ikke kun leve et liv på medaljens bagside.

Kim Skotte

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her