Jokeren aka. Jesper Dahl er efter eget udsagn en mand med holdninger. Der er ikke så meget censur, når Danmarks mest succesfulde rapper skriver sine tekster: Regeringen får »et knep jer selv«, og de fede et »hold op med at æde«. Jokerens nye album 'Gigolo Jesus' er næste kapitel i rapperens overgang fra ungdomsliv til voksenliv. »Altså det der med at være blevet voksen og blive sat, det er, hvad man gør det til. Men jeg tror, at jeg havde fyret den så meget af i så mange år, at jeg i den grad var klar til at skrue ned«, fortæller 32-årige Jokeren om sit nye liv i en ejerlejlighed med kanaludsigt sammen med fotograf-kæresten Kamilla. Det er mandag morgen, og Jokeren ankommer to minutter før vores aftale på Cafe Wilder på Christianshavn, der ligger lige om hjørnet fra hans lejlighed. Han ser forbløffende frisk ud, da vi begynder at snakke om livet på den havn, der gav inspiration til Jokerens hjemstavns-kæmpe hit 'Havnen'. Hvad er det bedste ved Christianshavn? »Det er udsigten fra Knippelsbro med H. C. Ørstedsværkets skorstene. Og så er broen jo en god undskyldning for at komme for sent, når den er oppe. Ellers er det kirketårnet på Vor Frelsers Kirke, det har jeg haft udsigt til i flere år. Men jeg har meget højdeskræk, så jeg har ikke været helt oppe på toppen. Det der gelænder virker ikke helt robust. Jeg vil også sige, at højdeskræk nok er en af de mere fornuftige fobier, der siger: Okay makker, du er på vej højt op. Det er farligt, nu stopper du«. Kunne du forestille dig at bo andre steder end på Christianshavn? »Nej, jeg synes, det er det fedeste kvarter i byen. Men jeg har boet alle mulige andre steder før. Og med de boligpriser vi har herude, kan det da godt være, jeg bliver nødt til det en dag. Heldigvis havde jeg købt en etværelses, før boligpriserne boomede. Og da jeg solgte den, gik det lige op med min skattegæld, så det var cool - alle var glade, og jeg var i nul. Men jeg føler mig meget som københavner. Jeg er født på Skt. Josefs på Nørrebro og boede her de første tre år af mit liv, og selv da jeg voksede op i Hillerød, følte jeg mig som eksilkøbenhavner. Men hvis jeg skulle bo et andet sted, tror jeg mere, det ville være sådan noget som Marseille eller Barcelona«. Stakke af parkeringsbøderHvordan kommer du rundt i byen? »Jeg har købt en bil for et halvt år siden. Men den har efterhånden kostet mig mere i parkeringsbøder, end selve bilen er værd! De der regler kan de altså godt stikke skråt op - ti meter fra krydset - der er jo nærmest ikke nogen gader i København, hvor der er ti meter på hver side til næste kryds. Og så er det helt umuligt at parkere i København. Jeg synes, det ville være meget fair, hvis man som københavner kunne parkere billigt i den by, man nu bor i. Men det er fedt at have en bil, så jeg kan køre en tur op nordpå og besøge mine forældre i Hillerød. Vi tager tit i Kamillas forældres sommerhus, det er noget, hun har introduceret. Og så har jeg et kæmpe anlæg bag i bilen - hip hop er jo lavet til at cruise til«. Hvornår har København sidst overrasket dig? »Uha, det tror jeg var for nylig, da jeg huskede mig selv på lige at kigge op en gang imellem. Der er så meget arkitektur, hvis man bare lige vender hovedet lidt over gadeplan. København er en smuk by, selv om den ikke er så høj. Jeg kunne godt tænke mig, at vi eksperimenterede lidt mere med arkitekturen. F.eks. hørte jeg lige, at de har tænkt sig at bygge en slags kinesisk mur som en slange rundt om Kløvermarken. Det lyder fedt. Vi skal turde lidt mere. Højhuse kan da være godt, så længe de er lavet ordentligt. Faktisk synes jeg næsten, det fedeste ved byen er kanalerne. Hvorfor ikke lave nogle flere kanaler, ligesom i Amsterdam?« Hvad er dit forhold til naboen Christiania? »Jeg bruger mest Christiania til at høre koncerter, og så spiser jeg på Spiseloppen. Så mad og musik. Og så forbinder jeg altid Christiania med gode gamle hippieværdier som kærlighed, frihed og demokrati. Så må I godt kalde mig en gammel hippie og synes, at jeg lyder banal, men det er sgu nogle vigtige værdier! Jeg husker, at min mor tit skubbede mig rundt i en klapvogn derovre, fordi min farmor boede lige ved siden af«. Går du i kirke? »Ja, nogle gange. Det kommer meget an på præsten. Jeg kan godt lide, når præsten tager aktuelle ting om politik og ting ude i verden med i deres prædikener. Som f.eks. Flemming Pless ovre i Christianskirken. Jeg er troende, og det overrasker mange. Men der er faktisk mange referencer til min protestantisk kristne tro i mine tekster, f.eks. taler jeg meget om næstekærlighed. Og så hedder min nye plade jo 'Gigolo Jesus', hvilket er den evige kamp mellem det gode og det dårlige i alle mennesker - også i mig«. Hvad laver du så normalt på en fredag aften? »Man kan sige, at der ikke er noget, der hedder normalt i mit liv. Det er det, der er det fede ved det. I øjeblikket er jeg på tour, så jeg er ude at spille torsdag, fredag og lørdag hver uge. Men ellers er jeg måske til middag hos nogle venner og drikker et par flasker rødvin. Jeg er også rimelig tit til et eller andet award show. Jeg skal nærmest prøve at lave huller i min kalender til at lave normale ting som at træne. Og jeg har aldrig den der 'åh, nej, det er mandag'. For f.eks. lige nu hvor det er mandag morgen, sidder jeg og giver interview, og det er da fantastisk, at der er nogen, der gider høre på mig. Selv om jeg er blevet interviewet mange gange, så er det nogle forskellige spørgsmål hver gang«. Hvor og hvad træner du? »Jeg træner motions- og styrketræning i Fitness World på Gasværksvej sammen med et par af drengene. Det er noget, jeg er nødt til at gøre for min krop. Jeg mener, jeg er 32 og ryger to pakker smøger om dagen ... Det skal jeg også til at holde op med«. Jokeren i køkkenetHvor køber du ind? »Øh, SuperBrugsen på torvet eller Netto på Holmen. Og hvis den skal have hele armen, så ISO. Det er min kæreste, der laver mad - jeg snitter løgene. Lige da jeg mødte hende, var vi begge to rimelig meget på røven. Så kunne hun gå ned i Fakta og købe ind for 50 kroner og komme hjem og lave det vildeste mad. Det var der, jeg tænkte okay, hende her! Men vi spiser rimelig meget ude«. Hvor går du på værtshus? »Der er jo Eiffel Bar lige her rundt om hjørnet. Og så Fingerbøllet og Stærkodder. Men jeg har altid syntes, at en af mine bedste egenskaber er, at jeg kan passe ind hvor som helst. Jeg kan gå direkte fra et værtshus til klub 8 (jetsetklub i indre by, red.)«. Er du medlem der? »Nej, men jeg kender dørmanden. Jeg kender tit dørmændene frem for klubejerne«. Hvor kan du sige 'det sædvanlige' til bartenderen? »Jeg tror, de fleste bartendere ved, at jeg godt kan lide Havanna Club og ginger ale. Jeg er ikke så meget til fredagsøl. Mere fredagsrom«. Vi har forladt Wilder med fotografen for at tage nogle billeder af Jokeren i hans kvarter. Da vi går forbi værtshuset Fingerbøllet, stikker en mand hovedet ud ad døren. »Hvorfor går du og sniger dig forbi her?«, råber han. Jokeren går hen og hilser og hyggesnakker lidt. »Det var ejeren Søren. Han ville høre, om jeg ikke snart kommer ned og giver en koncert der, så det må vi lige se på ... De har jo min plade i jukeboxen, og jeg har optaget videoen til 'Kvinde Din - Møgluder' derinde. Jeg har faktisk engang givet en lille koncert for en masse FCK-fans derinde, hvor jeg hoppede op på billardbordet og rappede 'Havnen'«, griner han. Nede på Knippelsbro fryser Jokeren, mens fotografen knipser løs. Selv om han ikke er vinterbader, kommer han til at tænke på en dag, hvor han badede i havnen. »Lige da jeg havde mødt min kæreste, kom vi gående her en sommermorgen, hvor vi var på vej hjem fra byen. Så smed hun tøjet og sprang i heroppe fra broen. Det kunne jeg jo ikke have siddende på mig, så jeg sprang også i. Så begyndte alle mulige andre folk også at springe i. Til sidst kom politiet selvfølgelig og smed os væk«. Da vi går forbi Lagkagehuset på Christianshavns Torv på jagt efter en gadelocation til de sidste billeder, kigger Jokeren med lange øjne efter den eksklusive bagers bugnende vinduer. »Nå, men man skal vel også snart have noget morgenmad ...«, siger han henkastet og bliver totalt ignoreret af fotografen, der fortsætter med at dirigere rundt med den stadig mere sultne og smågnavne rapper. Det er tydeligt, at en mand som Jokeren ikke kan køre på smøger og kaffe alene. Han kaster et ikke særligt diskret blik på sit ur. »Altså hvis I er cool, så er jeg også cool med de billeder, der er blevet taget?«, spørger han. Vi er cool, og Jokeren smutter ned i en sandwich-kælder for at pleje sit dalende blodsukker.