Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Humor. Nu er en pigevittighed og en drengevittighed noget nær det samme: sjofel og grov. Tegning: Mette Dreyer

Humor. Nu er en pigevittighed og en drengevittighed noget nær det samme: sjofel og grov. Tegning: Mette Dreyer

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu siger pigerne også fuck

Danske piger er over de seneste ti år blevet mere vilde med seksuelt orienteret humor.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I gamle dage, altså for ti år siden, var en pigevittighed en gåde, hvor løsningen var finurlig. Den var ikke skrapt seksuel eller sjofel.

Sådan ser det ikke ud i dag.

Nu er en pigevittighed og en drengevittighed noget nær det samme: sjofel og grov.

Det konkluderer Martin Führ, udviklingspsykolog og humorforsker ved Aalborg Universitet, i en endnu ikke udgivet ph.d.-afhandling, der bygger på oplysninger fra 1.500 børn i alderen 10-16 år.

Det store arbejde har åbenbart givet humorforskeren så meget sved på panden, at han er taget på ferie og har slukket mobiltelefonen. Heldigvis nåede han at tale med Kristeligt Dagblad, inden han tog på ferie.

En god bagdel Han fortæller, at selv om de frække drenge i klassen kaster om sig med sexede vitser, er det hovedsagelig, fordi de synes, at det der sex er noget så spændende. »Hvis en dreng på 10-11 år siger til lærerinden, at hun har en god bagdel, handler det ikke nødvendigvis om, at han vil være fræk. Det handler om, at han vil signalere over for klassen, at han har fuldstændig tjek på det der med sex. Det er noget, der rykker rundt på status i klassen. Lærerinden er i stand til at afkode det som humor, hvis hun forstår, hvad drenge og piger bruger humor til«, forklarer Martin Führ til Kristeligt Dagblad.

For selv om de endnu ikke offentliggjorte undersøgelser viser, at piger og drenges humor over de seneste ti år er blevet mere lig hinanden, er der stadig forskelle. Hvor både drenge og piger kan være med på blondinevitser, gåder og grove vittigheder, er det kontekstbestemt, om piger kan lide vittigheder om biler.

Hvor de fleste drenge er helt tovlige med bilvittigheder, hader de fleste piger dem. På nær dem, der har en drengekæreste, som er vild med bilvittigheder. Når pigen mister kæresten, hader hun igen bilvitser, og fortæller dem under ingen omstændigheder videre til sine veninder.

Religiøse bandeord på vej ud
At de unge pigers vittigheder er blevet grovere, hænger godt sammen med deres overordnede sprogbrug, fortæller Marianne Rathje, der forsker i unges sprog, generationssprog og sprogforandring hos Dansk Sprognævn. Og så forsker hun også i bandeord.

»Der er en nyere undersøgelse, der viser, at piger bander mindre end drenge, og en undersøgelse, jeg er ved at lave, viser, at der er stor forskel på, hvad unge og ældre mener er bandeord«, siger Marianne Rathje til Politiken.

Hun har sendt spørgeskemaer rundt til omkring 1.000 både unge og gamle med ord og udtryk som: ’for fanden’, ’sgu’, ’Gud’, ’kraftedeme’, ’fuck’, ’pis’, ’for pokker’, ’vorherre bevares’, ’for søren’ og ’du godeste’.

Her er der tendens til, at langt flere ældre end unge mener, at de religiøst betonede udtryk, er bandeord.

»Der var 89 procent af de ældre, der vurderede ’for fanden’ til at være et bandeord, mens der kun var 66 procent af de unge, der mente, det var et bandeord. Omvendt mente hele 93 procent af de unge, at ’fuck’ var et bandeord i modsætning til 64 procent af de ældre. Det kan have noget med de ældres kendskab at gøre, at tallet er så lavt, og det er heller ikke sikkert, om de unge mener, ’fuck’ er et bandeord, eller de ved, at andre, for eksempel deres lærer eller forældre, synes, det er et bandeord«, siger Rathje.

Piger overtager drengesproget

Ifølge kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet er det hårde sprog del af den udvikling, pigerne gennemgår for at få magt i samfundet. »Pigerne er ikke længere dem, der rødmer, når drengene siger noget fræk. Kulturen – også blandt danske unge – er meget seksualiseret, og med programmer som ’Paradise Hotel’ bliver det ikke mindre. Her holder pigerne sig slet ikke tilbage, tværtimod bruger de måske netop det at være grove i munden som et magtsprog«, siger kønsforskeren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Ifølge hende ønsker pigerne sig lige så meget magt i samfundet som drengene, men måden at få det på er, som det ser ud nu, at ligne drengene: »Unge piger drikker og ryger mere end før og fører sig frem som selvstændige i byen. Og sammen med det hører, at man fører et groft sprog og bruger den humor, der følger med« Tendensen til det hårde sprog kan man ifølge Karen Sjørup også se på den danske stand-up-scene, hvor kvindelige komikere, der har succes, har overtaget det hårde drengesprog.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden