0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forslag: Skriv som vi taler

Dansk skriftsprog ligger meget langt fra talesproget. Det er eksempelvis umuligt at høre, at der er h i hvorfor. Men nu skal skriftsproget gøres mere lydret, og stavningen skal liberaliseres, mener sprogprofessor Frans Gregersen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

- Tegning: Jørn Villumsen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ja ska ud å besøje min fasdå«. »Nå. Vå bor hun? Va hedder hun? Og vofår tar du ikke hællåå ud i Zoologisk Have og ser en levene tiå? Eller jem til din mor? Det ka væå, hun har bru for jælp i hawen«.

Sådan kan en samtale på skrift sagtens se ud i fremtiden, hvis det står til sprogprofessor Frans Gregersen fra Københavns Universitet.

Det er på tide at få gjort skriftsproget mere lydret og få liberaliseret stavningen, så det bliver sværere for almindelige mennesker at kvaje sig på skriftligt dansk, mener han.

Det danske skriftsprog ligger meget langt fra talesproget. Ofte kan man simpelt hen ikke høre, hvordan et ord skal staves. Det betyder, at man skaber en skævdeling af samfundet, hvor det at kunne stave korrekt er et klasseprivilegium. Og hvor de, der laver stavefejl, bliver betragtet som dumme og sjuskede, mener Frans Gregersen.

Demokratisk projekt
»Det er i virkeligheden et demokratisk projekt at lave en retskrivningsreform. Når der er modstand imod at skrive, som folk taler, er det, fordi de kulturkonservative synes, det ser vulgært ud.

De vil gerne fastholde det nuværende skriftsprog som et pant på dannethed. Det er et privilegium, de ikke vil af med. Men skriftsproget er faktisk til for, at vi kan kommunikere. Ikke for at nogen kan føle sig bedre end andre«, siger han.

Ny reform
Den seneste gennemgribende retskrivningsreform blev gennemført i 1948, hvor aa blev til å og navneord blev udstyret med lille i stedet for stort begyndelsesbogstav. Men nu er tiden inde til at gøre det igen. Eller i det mindste blive enige om, hvorfor man ikke skal gøre det, mener Frans Gregersen, der også er medlem af Dansk Sprognævn, udpeget af Undervisningsministeriet, men her taler på egne vegne.

»Om kort tid begynder vi at tale med vores computere, og det skaber en større konkurrence og en helt anden fordeling mellem tale- og skriftsprog. Det kan blive dødeligt for skriftsproget i et lille land med rigtig stor forskel mellem det talte og det skrevne ord. Hvis vi ikke taler til vores computer på en måde, så den kan oversætte det til skriftsprog, bliver vi nødt til at tale engelsk i stedet for«, siger han.

Én ting er generelt at stave tingene mere lydret. Som eksempelvis at droppe en række fremmedordsstavninger, der alligevel ikke giver andet end problemer.

Skriv 'sjon' som i Norge
»Ord som 'diskussion' og 'refleksion' bliver konsekvent stavet forkert. Og hele den problematik kunne man løse ved at skifte endelserne tion, ssion og sion ud med 'sjon', som man gør i Norge«, siger Frans Gregersen.

En anden ting er at åbne retstavningen for de udtalevariationer, der alligevel er i befolkningen.

»Et ord som 'huset' udtales øst for Storebælt 'hus ed', mens man vest for Storebælt udtaler det 'hus et'. Man kunne også give folk lov til at skrive 'a' i stedet for 'jeg', hvis det er sådan, man udtaler det. I hvert fald mener jeg, at man skal overveje at lade variationerne i udtalen afspejle sig i retskrivningen«, siger Frans Gregersen.

En sådan ændring ville ifølge sprogprofessoren rette opmærksomheden mod retstavningen i skolesystemet og give eleverne en øget bevidsthed om sprog, udtalevariationerne og om forholdet mellem lyd og skrift.