Ja ska ud å besøje min fasdå«. »Nå. Vå bor hun? Va hedder hun? Og vofår tar du ikke hællåå ud i Zoologisk Have og ser en levene tiå? Eller jem til din mor? Det ka væå, hun har bru for jælp i hawen«. Sådan kan en samtale på skrift sagtens se ud i fremtiden, hvis det står til sprogprofessor Frans Gregersen fra Københavns Universitet. Det er på tide at få gjort skriftsproget mere lydret og få liberaliseret stavningen, så det bliver sværere for almindelige mennesker at kvaje sig på skriftligt dansk, mener han. Det danske skriftsprog ligger meget langt fra talesproget. Ofte kan man simpelt hen ikke høre, hvordan et ord skal staves. Det betyder, at man skaber en skævdeling af samfundet, hvor det at kunne stave korrekt er et klasseprivilegium. Og hvor de, der laver stavefejl, bliver betragtet som dumme og sjuskede, mener Frans Gregersen. Demokratisk projekt »Det er i virkeligheden et demokratisk projekt at lave en retskrivningsreform. Når der er modstand imod at skrive, som folk taler, er det, fordi de kulturkonservative synes, det ser vulgært ud. De vil gerne fastholde det nuværende skriftsprog som et pant på dannethed. Det er et privilegium, de ikke vil af med. Men skriftsproget er faktisk til for, at vi kan kommunikere. Ikke for at nogen kan føle sig bedre end andre«, siger han. Ny reform Den seneste gennemgribende retskrivningsreform blev gennemført i 1948, hvor aa blev til å og navneord blev udstyret med lille i stedet for stort begyndelsesbogstav. Men nu er tiden inde til at gøre det igen. Eller i det mindste blive enige om, hvorfor man ikke skal gøre det, mener Frans Gregersen, der også er medlem af Dansk Sprognævn, udpeget af Undervisningsministeriet, men her taler på egne vegne. »Om kort tid begynder vi at tale med vores computere, og det skaber en større konkurrence og en helt anden fordeling mellem tale- og skriftsprog. Det kan blive dødeligt for skriftsproget i et lille land med rigtig stor forskel mellem det talte og det skrevne ord. Hvis vi ikke taler til vores computer på en måde, så den kan oversætte det til skriftsprog, bliver vi nødt til at tale engelsk i stedet for«, siger han. Én ting er generelt at stave tingene mere lydret. Som eksempelvis at droppe en række fremmedordsstavninger, der alligevel ikke giver andet end problemer. Skriv 'sjon' som i Norge »Ord som 'diskussion' og 'refleksion' bliver konsekvent stavet forkert. Og hele den problematik kunne man løse ved at skifte endelserne tion, ssion og sion ud med 'sjon', som man gør i Norge«, siger Frans Gregersen. En anden ting er at åbne retstavningen for de udtalevariationer, der alligevel er i befolkningen. »Et ord som 'huset' udtales øst for Storebælt 'hus ed', mens man vest for Storebælt udtaler det 'hus et'. Man kunne også give folk lov til at skrive 'a' i stedet for 'jeg', hvis det er sådan, man udtaler det. I hvert fald mener jeg, at man skal overveje at lade variationerne i udtalen afspejle sig i retskrivningen«, siger Frans Gregersen. En sådan ændring ville ifølge sprogprofessoren rette opmærksomheden mod retstavningen i skolesystemet og give eleverne en øget bevidsthed om sprog, udtalevariationerne og om forholdet mellem lyd og skrift. Skift ud med å »R-fejlene er nogle af de mest klassiske fejl blandt skoleelever og sprogbrugere i det hele taget. Hvis man laver r-fejl, er det simpelt hen socialt stigmatiserende. Hvis man skal foretage en ændring af retskrivningen, der demokratisk set ville være afgørende, skal man eksperimentere med, hvordan r-stavelserne skal skrives. En måde at gøre det på er at udskifte dem med å. Så ordet 'tiger' blev stavet 'tiå' i stedet for. Det mødte jeg engang en pige i en børnehaveklasse, der havde gjort«, siger Frans Gregersen. Eksperimenter Forsker i sprogholdninger ved Københavns Universitet Tore Kristiansen er enig i, at dialekter og udtaleforskelle burde afspejles i retskrivningen. »Man har et meget absolut forhold til retstavningen, og i øjeblikket arbejder Dansk Sprognævn eksempelvis på at udrydde dobbeltformerne. Holdningen er, at der må være én ting, der er rigtigt. Jeg synes, man skal prøve at indtage en midterholdning og sige: Det her kan man gøre på mange måder. Foreløbig har man slet ikke diskussionen. Men tager bare for givet, at når det gælder retskrivningen, så har man allerede det bedste system i verden«, siger han. En folkesag De to sprogforskere forestiller sig ikke en hurtig afstemning om en retskrivningsreform ved håndsoprækning, men derimod at Sprognævnet sætter nogle undersøgelser og eksperimenter i gang, som man siden kan træffe en beslutning på grundlag af. »Skriftsproget er en folkesag mere end ekspertsag. Vi kan fra sprogvidenskaben komme med forskellige modeller: en let revideret retskrivning. En mere principiel reform og den helt liberaliserede, lydrette stavning. Så kan befolkningen løbende følge med i og diskutere projektet«, siger Frans Gregersen. Og understreger, at det skal undersøges empirisk, hvad det vil betyde for de læsesvage. »For skriftbilledet vil blive langt mere flimrende, hvis man liberaliserer retstavningen, så folk skriver, som de taler. Omvendt bliver alle dem, der lærer gennem øret, diskrimineret med den nuværende retskrivning, fordi de aldrig kommer til at stave ordentligt og heller ikke læser så godt«, siger han. Dårlige læsere Allerede i 2003 slog de radikales tidligere kulturordfører Naser Khader til lyd for en retskrivningsreform under en sprogpolitisk forespørgselsdebat i Folketinget. »Vores politik er, at der skal en gennemgribende retskrivningsreform til. Ikke i løbet af et døgn eller to. Det kræver et omfattende forarbejde. Men man kunne nedsætte en kommission, der kan undersøge mulighederne for og håndteringen af en sådan reform og inddrage udenlandske erfaringer«, siger han. »Hvert femte danske barn forlader skolen som dårlige læser. Jeg tror også, det hænger sammen med, at skriftligt dansk ligger så langt fra talesproget. Det er også svært for udlændinge, som kan blive meget dygtige til mundtligt dansk, men har vanskeligheder ved skriftligt dansk. Skriftsproget skal bringes tættere på talesproget, og der skal være en mere stringent retskrivning. Men folk er utrolig konservative, når det gælder sproget. Så skal alt helst være, som det plejer«, siger Naser Khader. Politisk beslutning Dansk Sprognævn ville ikke egenhændigt kunne beslutte en omfattende reform af retskrivningen. Det ville i givet fald kræve en politisk beslutning. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ønsker ikke at kommentere spørgsmålet, men henviser til Dansk Sprognævn. Sprognævnets formand, Niels Davidsen-Nielsen, vil gerne medgive, at når danske skolebørn klarer sig så dårligt i internationale læseundersøgelser, er en del af forklaringen formentlig, at tale og skrift ikke ligner hinanden. I vores nordiske nabolande ligger tale og skriftsprog meget tættere på hinanden. En svensk kaka skrives og udtales kaka. Mens man slet ikke kan høre g'et i en dansk kage, når man udtaler ordet. »Den danske ortografi er svær. Og de forhindringer, danske skolebørn skal forcere, er højere end dem, svenske, finske og norske børn står over for, fordi deres skriftsprog ligger meget tættere på deres talesprog«, siger han. Gennemgribende reform er urealistisk Niels Davidsen-Nielsen vil gerne være med til at forenkle retstavningen og eksempelvis sløjfe en række dobbeltformer i Retskrivningsordbogen. Men en helt radikal retskrivningsreform tror han ikke på. »Det er urealistisk. Det ville transformere det danske skriftbillede fuldstændigt. Dansk har en dyb ortografi. Det betyder, at den ikke er lydret. Men at man har et princip om, at roden i et ord skal staves på den samme måde. Uanset om du siger 'bager', 'bagte', 'bagværk' eller 'bagt', så er 'bag' roden i ordene. Også selv om g'et kun udtales i bagt og bagte. Men hvis du begyndte at skrive bage, som det udtales - altså 'bae' - eller bagværk - 'bavværk' - så ryger princippet om, at roden i ordet staves ens«, siger han. Og påpeger, at der også er andre vigtige principper bag retstavningen. For eksempel historiske, pædagogiske og grammatiske principper. »Retskrivningen kan ikke kun styres af fonetiske principper og af sprogbrugernes udtalevaner. Så ville det hele skride«, siger Niels Davidsen-Nielsen. Mental reform Ifølge formanden for dansklærerne i folkeskolen, Jens Raahauge, har Danmark egentlig mere brug for en mental reform end for en retskrivningsreform. Problemet med en retskrivningsreform er ifølge Raahauge, at den bilder os ind, »at alt er nutid«. »Jeg synes ikke, det er inden for retskrivningen, vi har brug for de største kampe lige nu. Der er selvfølgelig nogle gevaldige ulemper ved at skulle lære noget, der er absurd. At h er stumt, når det står foran et v eksempelvis. Men samtidig lærer man jo hurtigt, at når et ord starter med hv-, så signalerer det, at vi er ovre i spørgehjørnet. Og jeg kan godt lide, at der er en træghed fra systemets side, når det gælder ændringer af sproget«. »Det danske sprog er ikke bare et serviceorgan. Det er også et tilbud om at kæmpe med noget specielt ordstof og at opdage, at sproget er meget ældre end dig selv. Det betyder noget for børn at opdage, at det ord, de tager i munden, er et ord, deres oldemor også har haft i munden«. Og ifølge dansklærernes formand behøver skolebørn ikke at skulle have krisehjælp, fordi de bliver præsenteret for et svært staveord. »Der hvor det går galt er, når det giver lavstatus ikke at stave rigtigt eller at tale dialekt. En stavefejl er jo ligegyldig, hvis man kan forstå meningen alligevel«, siger han. Brug af ordbøger ville blive vanskelig Ved Sprognævnets jubilæum for et par uger siden blev spørgsmålet om en eventuel retskrivningsreform drøftet. Medlem af nævnet og direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund var mildt sagt skeptisk over for forslaget og dets konsekvenser. »En radikal ændring af retstavningen vil være problematisk i forhold til nævnets opgave, der tager sigte på at sikre kulturel kontinuitet. Og så vil en ændring besværliggøre opslag i ordbøger, kataloger og søgebaser, der jo er alfabetisk organiserede. Den slags kan man ikke lave om i takt med skiftende udtaleformer. Men jeg afventer en nærmere præsentation af projektet«, siger han. Politisk dødt forslag Formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, vurderer, at en omfattende retskrivningsreform er en »politisk død sag fra starten«. »Men man skal gå ind de steder, hvor man er på sikker faglig grund og forenkle retstavningen. Og det gør vi jo løbende. Eksempelvis hedder det ikke længere 'gletscher', men 'gletsjer', og det hedder ikke længere 'bolche', men 'bolsje'. Man kan gøre meget uden at foretage den helt store øvelse. Frans Gregersen har da bestemt en pointe. Men spørgsmålet er, hvor langt man skal gå. Og hvor meget arbejde man skal lægge i noget, der efter al sandsynlighed ikke kan gennemføres«, siger han. Befolkningen ville stejle Ifølge Niels Davidsen-Nielsen ville ikke bare politikerne, men også befolkningen stejle vildt, hvis Sprognævnet kom stillende med et forlag om en meget radikal retskrivningsreform. Som han siger: »Det første, der ville rejse sig, var et folkekrav om, at vi alle sammen skulle fyres«. Men sådan behøver det nu ikke at gå, mener Frans Gregersen. »Man kan godt forklare befolkningen, at nogle danskere har det svært med den nuværende retskrivning. Og at der er forskellige ting, vi kan gøre ved det«, siger han. Kulturministeriet er i øjeblikket ved at se på strukturen i Dansk Sprognævn. Når den fremtidige struktur er fastlagt, vil Frans Gregersen rejse sagen over for nævnet.