Dramaet om 'Agnete og Havmanden' risikerer nu at ende med, at undervandsfamilien slet ikke kommer hjem på bunden af Slotsholmskanalen igen.
Skulpturen af Agnete, Havmanden og deres syv børn er i øjeblikket oven vande i bronzestøberiet Leif Jensen i Bagsværd, hvor den bliver rengjort, og to omkuldsejlede havbørn bliver svejset fast igen. Dermed løses to ud af tre problemer, som kunstneren bag skulpturen, Suste Bonnén, har peget på igennem flere års kommunikation frem og tilbage med Københavns Kommune.
LÆS OGSÅ Borgmester giver kuldsejlet havmand den kolde skulder
Men et problem står tilbage. Dengang kommunen modtog undervandsskulpturen som gave i 1992, var der installeret lys, så forbipasserende om aftenen og natten kunne se havfamilien på bunden af kanalen. Lyset blev taget op i forbindelse med metrobyggeriet i nærheden for fem år siden og er aldrig siden blevet geninstalleret.
Suste Bonnén har længe appelleret til, at kommunen får sat lyset op igen, men svaret har været, at kommunen ikke har råd.
Nu har Suste Bonnén i en mail stilet til overborgmester Frank Jensen (S) krævet, at 'Agnete og Havmanden' slet ikke kommer tilbage i Slotsholmskanalen. Ikke før kommunen giver sig og bruger de omkring 150.000 kroner, det koster at genskabe lyset.
I sin gode ret
»Lyset er en del af værket, som Københavns Kommune lovede at vedligeholde«, lyder det fra kunstneren, og hun er ifølge jurist og sekretariatsleder Klaus Pedersen fra Billedkunstnernes Forbund, BKF, i sin gode ret.
»Hvis ikke kommunen retter op på tingene og installerer lyset, kan kunstneren kræve værket deponeret, fordi det ikke fremstår, som det er tænkt«, siger Klaus Pedersen, som påpeger, at det er yderst sjældent, at en sag udvikler sig så drastisk.
»Vi har rådgivning og forespørgsler af og til i sager af samme karakter, men har ikke været involveret i deciderede retssager. Det er korrekt, at der er knyttet en ophavsret til værkerne, og hvis der bliver begået hærværk, eller de simpelthen forfalder, så følger det af ophavsretsloven, at så må de ikke udstilles. Og når det gælder en skulptur som 'Agnete og Havmanden', som står på bunden af kanalen, ligger der i det, at den skal op en gang imellem«, siger Klaus Pedersen, som mener, at skulpturens lys går ind under vedligeholdelsespligten.
Folkekær undervandsfamilie får privat tilbud om rengøring»Man går ret langt, når det handler om ophavsret. Hvis den er tænkt med lys på, så er det at skænde, at der ikke er lys«, siger han.
I Københavns Kommunes miljø- og teknikforvaltning har man ikke hørt om meddelelsen fra Suste Bonnén til overborgmester Frank Jensen (S). Derfor ønsker fagansvarlig for Københavns Kommunes monumenter Jens Peter Munk, som tidligere har besvaret mange af Suste Bonnéns henvendelser, ikke at kommentere, at kunstneren ikke vil have sit værk tilbage i kanalen.
Overborgmesterens pressesekretariat henviser til teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), men hun er indisponibel på grund af sygdom.
Per Arnoldi trak en streg i sandet
Suste Bonnén bliver bakket op af kunstneren Per Arnoldi, som selv har oplevet at se et af sine værker blive skændet af tidens tand.
Det drejer sig om en skulptur af tre malede terninger, som står uden for Grenaa, og som Norddjurs Kommune modtog for 18 år siden.
»Jeg havde sagt flere gange, at jeg syntes, den skulle friskes op«, siger Per Arnoldi, som tidligere på året endte med at forlange, at kommunen pillede hele herligheden ned. Det ønskede hverken borgere eller politikere i Norddjurs Kommune, som med hjælp fra private sponsorer fik travlt med at friske skulpturen op. Per Arnoldi mener, at der bør være en klausul i den kontrakt, kunstner og kommune indgår ved overdragelse.
»Næste gang er jeg jo død. Og hvad så? Man burde gentænke værkets holdbarhed efter for eksempel 25 år. Det er jo ikke alt, der skal være for evigheden«, siger kunstneren, der selv drømmer om en slags kunstværkernes kirkegård, hvor nøgne damer, små hunde og dirigenter kan stå og forfalde side om side.
Betydningen for byrummet
Kunstneren Hein Heinsen er repræsenteret i det offentlige rum med talrige værker, og han står også bag et kunstværk, der mangler sit oprindelige lys. Det drejer sig om 'Fredens port' fra 1982, som står mellem Ryesgade og Sortedams Sø på grænsen mellem brokvartererne og det indre København og er skabt i samarbejde med Mogens Møller og Stig Brøgger.
»Der sad et lysstofrør, der stod på rødt og aldrig blev grønt og gult, som blev smadret. Det har man aldrig sat ind igen. Men den er egentlig et eksempel på, at de vedligeholder den fint fra kommunen, selv om de har undladt et enkelt element«, siger Hein Heinsen, som er glad for, at kommunen vasker graffiti af værket.
LÆS OGSÅ Havmand bryder isen i Holmens Kanal
»I starten blev den plastret til med 'Ud af Nato' og 'Lev lesbisk', men det fjerner kommunen. Selvom det jo ikke koster mange basører at sætte det lysstofrør op«, siger Hein Heinsen, som mener, at kommunerne skal gøre sig umage for at overholde deres vedligeholdelsespligt, men at den selvfølgelig heller ikke skal være for stor.
Hos kommunen er man glad for Hein Heinsen og hans to medkunstneres indstilling til det manglende lys på 'Fredens port'.
»De har indset, at det ikke kunne holde. Der var jo en tosset mand med en salonriffel, som prøvede at skyde det ned hver gang«, siger Jens Peter Munk fra Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
I forhold til 'Agnete og Havmanden' mener Hein Heinsen, at Suste Bonnén gør det rigtige.
»Hun prøver at få holdt figuren, som den var. Det nytter jo ikke noget, at man står og kigger efter den, og så er den der ikke. Så har den ikke den betydning, den ellers har for byrummet«, siger Hein Heinsen, som også er tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
»Man skal gøre alt for at bevare byens skulpturer på det sted, de står. Og hvorfor? Fordi man bruger dem til at sige: »Det var der, jeg stod, dengang jeg lige havde fået en ny kæreste«, eller »Det var der, jeg sad, da det blev et forfærdelig regnvejr«. Så længe vi har en krop, skal der være genstande, vi kan måle kroppen med. Derfor er det så vigtigt at bevare vores skulpturer og særlige bygninger«, siger han. Og når kommunen forklarer årsagen til det manglende lys på 'Agnete og Havmanden' med, at der ikke er råd, siger Hein Heinsen:
»De skal tænke sig bedre om, inden de siger ja tak til at modtage skulpturer som gave. Det er bedre, at de siger nej, end at de lader dem forfalde. Man skal gøre sig mere klart, hvad man vil med den enkelte skulptur, og så skal man se på sit budget, hvad man har råd til, inden man siger ja«, siger han, men tilføjer dog:
»Ved at hun har anbragt den så flydende et sted, har hun jo også selv kaldt på problemerne«.
fortsæt med at læse
