0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Troens ugudelige slagmark

Skandinavien er blevet det sted i verden, hvor slaget om ytringsfriheden står. Men hvorfor lige her?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Slagmark. Skandinaviske forfattere som Bjarne Reuter og Jan Guillou giver deres besyv med i fronten mellem ytringsfrihedens bannerførere og krænkede muslimer. Tegning: Roald Als.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Sverige har flere aviser trykt en tegning af profeten Muhammed som hund. I Norge trykte man først de danske, dernæst sine egne karikaturer. Men hvorfor står fronten mellem ytringsfrihedens bannerførere og krænkede muslimer netop i Skandinavien? Og er Politikens forlig med profetens efterkommere en vej ud af konflikten?

Vi har spurgt en kreds af skandinaviske forfattere.

Lars Saabye Christensen, dansk statsborger, opvokset i Norge. Født 1953. Debuterede i 1986 med romanen ’Beatles’, har skrevet flere romaner og novellesamlinger bl.a. romanerne ’Halvbroderen’ og ’Bisættelsen’.

Hvorfor tror du, at konflikten om Muhammedtegningerne i vidt omfang har udspillet sig i Danmark, Sverige og Norge?

»For det første er vi ikke vant til den type konflikter. Det er helt nyt. Og jeg er sikker på, at der er nogen, der synes, at det er interessant at drive denne type konflikt i Skandinavien, fordi vi i udgangspunktet er tolerante lande. Der gik jo lang tid, før disse karikaturer blev et problem, og da havde man en ganske gennemtænkt slagplan fra de krænkedes side. På godt og ondt kom det bag på os, at reaktionerne kunne blive så stærke, og det var i og for sig lærerigt, så længe denne læreproces gik nogenlunde fredeligt for sig«.

Føler du dig på nogen måde selv begrænset af konflikten i dit arbejde?

»Ikke personligt, men det kan godt ske, uden at man selv bemærker det. Og man har set mange eksempler rundt omkring i Europa, en vis form for selvcensur, som er ubehagelig at være vidne til. Og det er vældig farligt«.

Hvad tænker du om, at Politiken har indgået forlig med en advokat, der repræsenterer efterkommere af profeten Muhammed?

»Jeg er umiddelbart ukomfortabel med det, og jeg forstår faktisk ikke helt, hvad der er sket, fra karikaturerne blev trykt og til forliget blev indgået. Hvis jeg har opfattet sagen korrekt, så føler jeg mig utryg ved, at man giver en undskyldning for noget, som man har trykt, og som holder sig indenfor lovens rammer«.

Hvordan kan man løse denne her slags konflikter?

»Jeg synes, det er forkert formuleret, at man skal løse konflikter. Man må lære at leve med konflikter. Og leve civiliseret med dem. Uenigheden er jo fundamentet i demokrati. Altså at lære at leve med det, man er uenige om«.

Janne Teller, dansk forfatter med tysk/østrigsk familiebaggrund. Født 1964, uddannet cand. polit. Debuterede med romanen ’Odins ø’ (1999) om tro og tvivl og politisk og religiøs ekstremisme. Senest romanen ’Kom’ (2008).

Hvorfor har Muhammedtegningerne og deraf følgende konflikter i vidt omfang udspillet sig i Danmark, Sverige og Norge?

»At vi ved så lidt om Islam, som vi gør, at alskens mytedannelse får lov at vokse sig store inde i vores skandinaviske hoveder – ligesom spøgelser i børns fantasiverden. Dermed bliver vores adfærd omkring islam frygtelig infantil. Det er ikke de væsentlige intellektuelle opgør eller samfundsrelevante strukturer, der præger tvisterne. Men om hvorvidt man må tegne den anden parts store hellighed med hundekrop eller bombe i turbanen. Sådan en slags: Æv, bæv, din far er en bussemand -niveauet«.

Føler du dig selv begrænset i dit arbejde på grund af konflikten?

»På ingen måde. Jeg skriver meget om religion i mine romaner, og udgav f.eks. i 1999 ’Odins ø’, der netop handler om religiøs fanatisme, og som citerer koranen vidt og bredt. Jeg har boet i muslimske lande, og jeg var meget bevidst om hvad jeg gjorde, men havde ingen problemer med at sige, hvad