Kønsdebat. Køsforskellene viser sig også som forskelle i sproget. Derfor er visse svenskere begyndt at ændre de kønnede personlige pronomener. Tegning: Per Marquard Otzen

Kønsdebat. Køsforskellene viser sig også som forskelle i sproget. Derfor er visse svenskere begyndt at ændre de kønnede personlige pronomener. Tegning: Per Marquard Otzen

Kultur

Svenskerne vil ikke længere sige 'han' eller 'hun'

Unge svenskere er begyndt at bruge det kønsneutrale 'hen' i stedet for 'han' eller 'hon'.

Kultur

Mens vi i Danmark lever relativt fredeligt med at sige ’han’ om nogen, der både kan være en han og en hun, kører der lige nu en heftig debat i Sverige om, hvorvidt man i stedet bør bruge det kønsneutrale ’hen’.

I løbet af de seneste måneder er der udkommet to kønsløse bøger. Nemlig romanen ’Selvpornografi. Akt 1’ af forfatteren Åsa Maria Kraft, der har afskaffet ’hun’ og ’han’ og i stedet bruger det neutrale ’hen’ om sine hovedpersoner.

Og så har Sverige også fået sin første børnebog, der hverken handler om en han eller en hun men om en hen. Nemlig Kivi, der ønsker sig en hund i fødselsdagsgave.

»Hver gang man skriver han eller hun, skal man forholde sig til en kulturhistorisk bagage og bevidst eller ubevidst også til sine egne og andres fordomme om, hvad der er mandligt og kvindeligt. Det er skønt at slippe for«, siger forfatteren til ’Kivi & Monsterhund’, Jesper Lundquist, i en pressemeddelelse.

Måden vi tænker verden på
Også månedsmagasinet Nöjesguidens seneste nummer er som et eksperiment skrevet med ’hen’ i stedet for ’han’ eller ’hun’ for at undersøge, hvordan læserne reagerer på tekster, der ikke kønsbestemmer de personer, som der skrives om.

Sproget afspejler den måde, vi tænker om verden på.

LÆS OGSÅ

I Sverige er den kønspolitiske debat meget mere nærværende end i Danmark, og det er det, der nu viser sig i sproget, mener Anne Viborg, der studerer lingvistik på Aarhus Universitet, og som har fulgt den svenske debat.

»I Sverige er det fortrinsvis radikale forkæmpere for ligestilling eller udviskning af køn, der bruger ’hen’. Der findes også daginstitutioner, hvor det er en del af den grundlæggende filosofi, at man siger ’hen’. Den debat er ikke slået igennem i Danmark, og det hænger nok sammen med, at kønsdebatten ikke er så fremtrædende her«, siger hun.

Et nyt frisk tiltag
I Dagens Nyheter fortæller gymnasielæreren Linus Lindell, hvordan han opdrager sine to små børn kønsneutralt, blandt andet ved at give dem de kønsneutrale navne Nikki og Sasha. Og så har Sasha på to et halvt for nylig skiftet daginstitution, fordi forældrene ikke brød sig om, at de i den tidligere daginstitution tiltalte børnene ’killar’ og ’tjejer’.

»Jeg er også begyndt at bruge ’hen’ i min undervisning. Og jeg vil gerne have, at mine børn helt utvunget skal kunne bruge det og ikke behøver at dele verden op i to køn«, siger han.



I Svenska Dagbladet støttede den svenske ligestillingsminister Nyamko Sabuni forleden det omdiskuterede pronomen.

»Jeg har al respekt for dem, som tester det, og håber, det kan være et nyt frisk tiltag for ligestillingen. Selv tiltaler jeg drenge ’han’ og piger ’hun’. Og det er ikke noget aktivt valg – bare en vane«, siger hun.

Den yngre del af befolkningen
Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier Andersen har i denne uge besøgt Språkrådet i Sverige og fortæller, at rådet forholder sig afventende til ’hen’.

»Det er lidt overraskende, for man havde ikke troet, at sprogbrugen ville ændre sig på det punkt, men det er der altså en tendens til – især i den yngre del af befolkningen. Hvis ’hen’ får stor udbredelse, vil det nok blive accepteret på et tidspunkt«, siger hun.

Tilbage i 2005 skrev Språkrådet, der svarer til Dansk Sprognævn, at det var svært at lancere et nyt pronomen i et sprog, der er så stabilt som det svenske. Men før jul ændrede rådet sine anbefalinger og har også lavet en anbefaling af, hvordan man bøjer ’hen’.

Danskerne er ligeglade
I Danmark har diskussionen om et kønsneutralt pronomen mildt sagt aldrig været højlydt. I 1980 henvendte Ligestillingsnævnet sig til Indenrigsministeriet for at få ændret sprogbrugen i styrelsesloven. Dengang brugte man betegnelsen ’han’ om alle, der havde med den kommunale forvaltning og folkevalgte embeder at gøre. Siden er loven blevet ændret, så det i dag er korrekt at skrive ’han eller hun’.

Ifølge direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier Andersen har nævnet kun fået to forespørgsler fra danske sprogbrugere i den anledning i de seneste mange år. Én i 2008. Og én i 2002.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Ellers skal man tilbage til 1981, hvor det i Dansk Sprognævns årsberetning blev diskuteret, om det gav mening at indføre et kønsneutralt ’hæn’ i erkendelse af, at brugen af ’han’ som almen reference kan opfattes, som om man ignorerer kvinderne sprogligt.

Men nævnet konkluderede, at man alligevel ville komme til kort kønsmæssigt, når man skulle bøje ’hæn’, for skulle det så bøjes som han – ham, hans – som hun – hende, hendes?

Forstyrrende
I en årrække blev det moderne at bruge ’hun’ i stedet for ’han’ som generel reference. Men ifølge Anne Viborg fra Aarhus Universitet er det faktisk endnu mere forstyrrende end at bruge ’han’.

»Han og hun knytter sig selvfølgelig til det biologiske køn, men den måde, vi på dansk bruger ’han’ på, kan anses for biologisk kønsneutral«, siger hun.



Ifølge sprogprofessor og medlem af Sprognævnet Jørn Lund går det indimellem lidt over gevind i »visse dele af Norden«, når man får lyst til at fjerne en skævhed eller en ulighed.

»Det er ikke tilfældigt, at det er i Sverige, at debatten om ’hen’ opstår. Der er man meget hurtig til at tilslutte sig bevægelser, der har med fjernelse af uligheder at gøre«, siger han.

Et slør

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i Danmark er det altså stadig almindeligt, at man bruger ’han’, når man henviser til forhold, der er gyldige for både mænd og kvinder. »Selv bruger jeg ’han eller hun’. Det minder en om, at der jo altså er to køn, og at det gælder for dem begge. Der er nogen, der bruger ’hun’ som modkultur, men det er i virkeligheden et slør i kommunikationen, fordi man peger på noget, som kommunikationen ikke har som sit primære formål, nemlig kønsforhold«. Jørn Lund taler ofte om sprog i større forsamlinger og møder stort set aldrig spørgsmål om brugen af han eller hun: »Heller ikke når det er unge kvindelige tilhørere. Det er simpelt hen ikke noget, der optager folk ret meget i Danmark«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce