Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kønsdebat. Køsforskellene viser sig også som forskelle i sproget. Derfor er visse svenskere begyndt at ændre de kønnede personlige pronomener. Tegning: Per Marquard Otzen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svenskerne vil ikke længere sige 'han' eller 'hun'

Unge svenskere er begyndt at bruge det kønsneutrale 'hen' i stedet for 'han' eller 'hon'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens vi i Danmark lever relativt fredeligt med at sige ’han’ om nogen, der både kan være en han og en hun, kører der lige nu en heftig debat i Sverige om, hvorvidt man i stedet bør bruge det kønsneutrale ’hen’.

I løbet af de seneste måneder er der udkommet to kønsløse bøger. Nemlig romanen ’Selvpornografi. Akt 1’ af forfatteren Åsa Maria Kraft, der har afskaffet ’hun’ og ’han’ og i stedet bruger det neutrale ’hen’ om sine hovedpersoner.

Og så har Sverige også fået sin første børnebog, der hverken handler om en han eller en hun men om en hen. Nemlig Kivi, der ønsker sig en hund i fødselsdagsgave.

»Hver gang man skriver han eller hun, skal man forholde sig til en kulturhistorisk bagage og bevidst eller ubevidst også til sine egne og andres fordomme om, hvad der er mandligt og kvindeligt. Det er skønt at slippe for«, siger forfatteren til ’Kivi & Monsterhund’, Jesper Lundquist, i en pressemeddelelse.

Måden vi tænker verden på
Også månedsmagasinet Nöjesguidens seneste nummer er som et eksperiment skrevet med ’hen’ i stedet for ’han’ eller ’hun’ for at undersøge, hvordan læserne reagerer på tekster, der ikke kønsbestemmer de personer, som der skrives om.

Sproget afspejler den måde, vi tænker om verden på.

LÆS OGSÅ

I Sverige er den kønspolitiske debat meget mere nærværende end i Danmark, og det er det, der nu viser sig i sproget, mener Anne Viborg, der studerer lingvistik på Aarhus Universitet, og som har fulgt den svenske debat.

»I Sverige er det fortrinsvis radikale forkæmpere for ligestilling eller udviskning af køn, der bruger ’hen’. Der findes også daginstitutioner, hvor det er en del af den grundlæggende filosofi, at man siger ’hen’. Den debat er ikke slået igennem i Danmark, og det hænger nok sammen med, at kønsdebatten ikke er så fremtrædende her«, siger hun.

Et nyt frisk tiltag
I Dagens Nyheter fortæller gymnasielæreren Linus Lindell, hvordan han opdrager sine to små børn kønsneutralt, blandt andet ved at give dem de kønsneutrale navne Nikki og Sasha. Og så har Sasha på to et halvt for nylig skiftet daginstitution, fordi forældrene ikke brød sig om, at de i den tidligere daginstitution tiltalte børnene ’killar’ og ’tjejer’.

»Jeg er også begyndt at bruge ’hen’ i min undervisning. Og jeg vil gerne have, at mine børn helt utvunget skal kunne bruge det og ikke behøver at dele verden op i to køn«, siger han.



I Svenska Dagbladet støttede den svenske ligestillingsminister Nyamko Sabuni forleden det omdiskuterede pronomen.

»Jeg har al respekt for dem, som tester det, og håber, det kan være et nyt frisk tiltag for ligestillingen. Selv tiltaler jeg drenge ’han’ og piger ’hun’. Og det er ikke noget aktivt valg – bare en vane«, siger hun.

Den yngre del af befolkningen
Direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier Andersen har i denne uge besøgt Språkrådet i Sverige og fortæller, at rådet forholder sig afventende til ’hen’.

»Det er lidt overraskende, for man havde ikke troet, at sprogbrugen ville ændre sig på det punkt, men det er der altså en tendens til – især i den yngre del af befolkningen. Hvis ’hen’ får stor udbredelse, vil det nok blive accepteret på et tidspunkt«, siger hun.

Tilbage i 2005 skrev Språkrådet, der svarer til Dansk Sprognævn, at det var svært at lancere et nyt pronomen i et sprog, der er så stabilt som det svenske. Men før jul ændrede rådet sine anbefalinger og har også lavet en anbefaling af, hvordan man bøjer ’hen’.

Danskerne er ligeglade
I Danmark har diskussionen om et kønsneutralt pronomen mildt sagt aldrig været højlydt. I 1980 henvendte Ligestillingsnævnet sig til Indenrigsministeriet for at få ændret sprogbrugen i styrelsesloven. Dengang brugte man betegnelsen ’han’ om alle, der havde med den kommunale forvaltning og folkevalgte embeder at gøre. Siden er loven blevet ændret, så det i dag er korrekt at skrive ’han eller hun’.

Ifølge direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier Andersen har nævnet kun fået to forespørgsler fra danske sprogbrugere i den anledning i de seneste mange år. Én i 2008. Og én i 2002.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Ellers skal man tilbage til 1981, hvor det i Dansk Sprognævns årsberetning blev diskuteret, om det gav mening at indføre et kønsneutralt ’hæn’ i erkendelse af, at brugen af ’han’ som almen reference kan opfattes, som om man ignorerer kvinderne sprogligt.

Men nævnet konkluderede, at man alligevel ville komme til kort kønsmæssigt, når man skulle bøje ’hæn’, for skulle det så bøjes som han – ham, hans – som hun – hende, hendes?

Forstyrrende
I en årrække blev det moderne at bruge ’hun’ i stedet for ’han’ som generel reference. Men ifølge Anne Viborg fra Aarhus Universitet er det faktisk endnu mere forstyrrende end at bruge ’han’.

»Han og hun knytter sig selvfølgelig til det biologiske køn, men den måde, vi på dansk bruger ’han’ på, kan anses for biologisk kønsneutral«, siger hun.



Ifølge sprogprofessor og medlem af Sprognævnet Jørn Lund går det indimellem lidt over gevind i »visse dele af Norden«, når man får lyst til at fjerne en skævhed eller en ulighed.

»Det er ikke tilfældigt, at det er i Sverige, at debatten om ’hen’ opstår. Der er man meget hurtig til at tilslutte sig bevægelser, der har med fjernelse af uligheder at gøre«, siger han.

Et slør

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i Danmark er det altså stadig almindeligt, at man bruger ’han’, når man henviser til forhold, der er gyldige for både mænd og kvinder. »Selv bruger jeg ’han eller hun’. Det minder en om, at der jo altså er to køn, og at det gælder for dem begge. Der er nogen, der bruger ’hun’ som modkultur, men det er i virkeligheden et slør i kommunikationen, fordi man peger på noget, som kommunikationen ikke har som sit primære formål, nemlig kønsforhold«. Jørn Lund taler ofte om sprog i større forsamlinger og møder stort set aldrig spørgsmål om brugen af han eller hun: »Heller ikke når det er unge kvindelige tilhørere. Det er simpelt hen ikke noget, der optager folk ret meget i Danmark«.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden