Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


DR 2 tegner pinligt billede af kønnene

Temaaften om køn og seksualitet var gennemsyret af heteronormative vaneforestillinger.

Debatindlæg

DR 2 sendte 22.11. en Temalørdag med titlen ’Hvad skal vi med mænd? Hvad skal vi med kvinder?’ om kønnenes status i dag.

Vi medvirkede alle i programmet i egenskab af kønsdebattører, og efter at have set det er vi alarmerede over manglen på seriøsitet fra tilrettelæggernes side.

Programmet var endnu et forsøg fra kanalen på at byde ind i den verserende kønsdebat, som DR 2 ved flere lejligheder har sat fokus på i år. Med enkelte undtagelser har disse tiltag lidt under tilrettelæggernes mangel på grundlæggende viden om og indsigt i de problematikker og den kompleksitet, der kendetegner debatten.

Det var desværre også tilfældet for Temalørdagen.

Der er mindst to årsager til, at programmet med sin letfordøjelige feel good-karakter fremstod både overfladisk, generaliserende og uden nogen ambition om at bidrage til nye indsigter på området.

For det første gjorde tilrettelæggerne det ikke klart for seerne, at programmets grundpræmis var en heteronormativ forståelsesramme, hvor kønsdebatten først og fremmest angår relationerne mellem (stereotype) heteroseksuelle mænd og kvinder og dermed kun i begrænset omfang relationerne mellem mennesker, der falder uden for denne gruppe.

Det vil sige homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, personer med andre kønsrelaterede selvopfattelser samt heteroseksuelle, der oplever sig selv anderledes (mere komplekse og mangefacetterede), end de stereotype kønskasser foreskriver.

Man kan spørge sig selv, om det skyldtes tilrettelæggernes bevidste selvpositionering, eller om det skyldtes deres manglende viden om andre perspektiver på kønsdebatten jævnfør Temalørdagens titel.

Er det på tide, at kanalen laver et efteruddannelseskursus for sine programredaktører, sådan at de fremover ikke skaber grobund for flere myter og forældet viden angående kønsdebatten?

Tilrettelæggerne havde i hvert fald ikke tænkt over nødvendigheden af at have en kritisk tilgang til begrebet heteronormativitet, til trods for at det gennemsyrede så godt som alle redaktionelle til- og fravalg i programmet.

Derved fremstod Temalørdagen som et værdiladet forsøg på at sætte en dagsorden, der i realiteten var både antifeministisk og antiqueer, og som antydede en særlig interesse i at reducere kønsdebatten til en munter, idylliserende dyst mellem heteroseksuelle mænd og kvinder tilsat lidt tendentiøs statistikfetichisme og kæk lommefilosofi.

For det andet var tilrettelæggerne tilsyneladende helt uvidende om den seneste kønsforsknings vigtige og anerkendte pointer, fremlagt af blandt andre psykologen Cordelia Fine i bogen ’Delusions of Gender’ og neurologen Christian Gerlach:

at de neurologiske og adfærdsmæssige forskelle mellem kønnene ofte er mindre end de indbyrdes forskelle mellem personer af samme køn.

I stedet var afsættet det biologistiske og essentialistiske Mars/Venus-synspunkt: at der skulle bestå en skelsættende, bipolær forskel mellem kvinder og mænd, som alene har ansvaret for dynamikken mellem dem – ikke mindst angående den seksuelle tiltrækning og den sociale afhængighed kønnene imellem.

Temalørdagen fremstod som et værdiladet forsøg på at sætte en dagsorden

Dette afsæt blev helt uimodsagt understøttet af flere programdeltagere, og tilrettelæggerne understregede det selv ved efterfølgende at bringe et videnskabsprogram om forskelle i hjernen hos kvinder og mænd.

Hertil kom, at forskningsbaseret viden og indsigt fra kapaciteter som litteraturforskeren Lilian Munk Rösing og kønsforskeren Kenneth Reinicke blev formidlet side om side med løst formulerede lægmandsudtalelser fra eksempelvis erhvervslederen og debattøren Asger Aamund, der gengav forældede myter om kønnenes positioner.

At hans synspunkter undertiden tangerede det decideret sexistiske mod kvinder og mænd, siger noget om dømmekraften og manglen på opmærksomhed om debattens tarv hos tilrettelæggerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den redaktionelle tilgang til kønsdebattens problematikker og kompleksitet fremstod i programmet derfor som gennemsyret af kønsstereotype vaneforestillinger.

Det forhindrede en mere konstruktiv tilgang til emnet, hvor DR 2 kunne have valgt at have fokus på diversitet i forhold til køn og seksualitet frem for den binære forståelse af kønnene.

Kanalen kunne desuden have valgt at se nærmere på, hvordan kulturelle kønsopfattelser over tid og sted har haft betydning for kønssocialiseringen og de tilhørende kønsproblematikker.

Vi er helt klar over, at det stadig ikke er common sense at tale om køn og seksualitet som et egentligt vidensområde. Men spørgsmålet er, om det undskylder DR 2, som seerne selvfølgelig bør kunne forvente et langt mere seriøst tag på kønsforskningen og kønsdebatten fra, nu hvor området har mere end 40 års erfaring at trække på.

Er det på tide, at kanalen laver et efteruddannelseskursus for sine programredaktører, sådan at de fremover ikke skaber grobund for flere myter og forældet viden angående kønsdebatten?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce