En tæt morgentåge har lagt hvidt filter over Falster og Erik A. Frandsens atelier.
Vejen derud ligger skjult i en verden af lysende vanddampe, og i særligt skarpe sving træder vejtræer og vindmøller pludselig frem af tågen lige foran en. Som når kunstneren lader sine motiver tone frem bag ridser, trækasser eller for den sags skyld meterlange lysstofrør, så man både kan se og ikke kan se kunsten og den virkelighed, den forholder sig til. Herude i Falsters uvirkelige landskaber holder en af Danmarks mest markante kunstnere til, men vi må spørge på nabogården, før vi finder ud for enden af markvejen.










