Simon Kvamm lægger en sort plastikpose med ubestemmeligt indhold ned i bagagerummet på sin gyldenbrune Pontiac Firebird. Han sætter sig ind bag rattet og sætter nøglen i tændingen. Motoren udstøder et brøl, idet bilen farer ud i natten. Et stykke ude ad landevejen samler Kvamm en ung og smuk kvinde op. Sammen kører de dybere ind i mørket. Hurtigere og hurtigere, mens musikken hamrer løs. Vildere og vildere. Indtil der dukker en modkørende lastbil op ... »Jeg opfatter det sådan, at det er døden, jeg samler op på min vej. Og så kører jeg ellers ned i den ...«, siger Simon Kvamm. »Jeg opfatter det også sådan, at det må være mit eget hoved, jeg har i posen. Den pose, jeg lægger i bagagerummet«. Sådan opfatter han det. Men han er ikke sikker på, at det hænger sammen på den måde. Det er ganske vist ham, der har skrevet sangen til den musikvideo, som Pontiac’en drøner rundt i. Han spiller også selv hovedrollen. Alligevel aner han ikke, hvad instruktøren – en ung designer ved navn Hjortefar – dybest set tænkte på, da de optog videoen en kold nat på en bar mark på Amager. »Han ville sgu ikke ud med det. Det kan være, han vil en dag ...«, funderer Simon Kvamm, forsanger i Nephew og en af Drengene fra Angora. Snak om Danmark
Vi sidder og taler sammen i et hjørneværelse på toppen af spillestedet Vega, på 4. sal, hvor Nephews pladeselskab holder til. Der er vinduer fra gulv til loft, så vi befinder os nærmest oppe i den kun let skyede himmel. Nedenunder ligger Vesterbro og resten af Danmark, som er det, vi skal snakke om. Ud over de her videoer. Der er 12 af dem. En til hvert nummer på Nephews nye plade, der hedder ’DanmarkDenmark’. Det er videoer, som Nephew ikke har haft nogen som helst indflydelse på. Sådan da. 12 forskellige kunstnere blev spurgt, om de ville lave en video. Det var unge fotografer, designere, billedkunstnere, filminstruktører – talenter på vej op. Folk, som kunne se udfordring i at samarbejde med Nephew, selv om de ikke ligefrem blev rige af det. De blev, som Simon Kvamm siger, tilbudt et »meget symbolsk beløb«. Mere præcist: 5.000 kroner. »Vi var meget overraskede over, at alle sagde ja. Forhåbentlig kan det være en pr-platform for dem. Noget, der kan sluse dem videre«, siger han. Nu er det vel først og fremmest god pr for Nephew? »Det er det også. Det skal jeg da ikke lægge skjul på. Det gavner forhåbentlig også vores plade ...«. Voldsom vuggevise Først var det meningen, at filminstruktøren Michael Noer skulle lave alle videoerne. Han er lige nu aktuel med dokumentarfilmen ’De vilde hjerter’ om en flok knægte, der kører på knallert til Pommern. Men da Kvamm og Noer satte sig ned sammen, opstod ideen om én kunstner per sang. Michael Noer forklarer i en mail: »Idet man ikke kan og ikke skal anskue et lands tilstand alene, så var det oplagt at invitere andre indenfor. Samt at udnytte nettets distributionsmuligheder ... Og da det var lysten, der skulle drive værket, så var det også et must, at kunstnerne fik kunstnerisk frihed«. Samlingen fik navnet ’VideoVideo’. Michael Noer ville selv skabe en af videoerne og blev en slags tovholder på det samlede projekt. »Jeg var meget inspireret af pladens titel, som jeg syntes indeholdt en slags antropologisk provokation, som jeg gerne ville udforske dokumentarisk. Men antropologisk mener jeg, at titlen fokuserer på Danmark som en del af verden ...«.

Skrabet budget
I lyset af det skrabede budget fik kunstnerne lov til at bruge eller genbruge, hvad de havde liggende i skuffer og skabe. Det var der nu ikke mange, der benyttede sig af.

Men Michael Noer gjorde. Han brugte stumper fra et projekt på nettet, hvor unge havde filmet sig selv og sendt materialet til instruktøren.

I Noers video til ’Sov for Satan mand’ møder vi en ung fyr fra Fredericia, som indleder med at sige: »Jeg er kraftedeme ikke andet end ... jeg er bare endnu en teenager på afveje«. Simon Kvamm kalder sangen en »form for voldsom vuggevise«. Og siger:

»Den handler om, at dér, hvor man skal have ladet batterierne op, der går man nærmest i panik ... Michael har brugt en, der er søvnløs, fordi han tager stoffer. Man snakker så meget om, at de unge tager stoffer rundt omkring i provinsen, men man ser det aldrig. Her ser man det. Man ser ham fucking sniffe alt det her sne. Man ser ham pulse løs på joints hele tiden. Men det virker slet ikke tiltrækkende eller glamourøst. Det virker kedeligt«.

Selv skriver Michael Noer i sin mail om videoen:

»Den overholder på alle måder konventionerne for en musikvideo: hurtige klip, stoffer, råben og skrigen samt ungdommelighed«.

Men der er én konvention, som Noer ikke overholder: konventionen om, at man helst skal se musikerne synge eller banke løs på deres instrumenter. Selv om der var fri adgang til at bruge medlemmerne af Nephew, er alle 12 videoer renset for udøvende musikere.

Så godt som.