Det er ligesom at stige ned i maskinrummet på Noahs Ark. En andægtig følelse rammer mig. Rundt omkring i bure og terrarier skimter jeg slanger, frøer og små krokodiller. Der er fugtigt og lummert som i en regnskov. Her avler de dyr, som kan være med til at sikre, at arterne overlever ude i den virkelige verden. Det er avlscentret i Zoo. En mand med maske, gummihandsker og hvid beskyttelsesdragt står og spuler et stort kar. Han skubber masken op i panden og fortæller, at det lige nu er flodskildpadderne, der er mest gang i.
Han peger på et dugget terrarium og fortæller lidt om, hvad de gør for at få skildpadderne til at interessere sig for hinanden. »Prøver I så at stimulere dem med nogle erotiske skildpaddefilm?«, spørger jeg. Og kan med det samme godt selv høre, at det spørgsmål ikke helt befinder sig i den seriøse ende. Men manden er venlig og svarer: »Nej, den slags virker ikke på dem ...«. Jeg skal lige til at spørge: »Hvor ved I det fra?«. Men bremser op. Det er alvorlige sager, de har gang i her. I stedet hilser jeg venligt på hende, som har fået den akut truede klokkefrø til at yngle, således at man nu har kunnet genudsætte den i naturen på Hjortø i Det Sydfynske Øhav. 624 zoologer på besøg Det er den slags, Københavns Zoo går meget op i. Ikke mindst i lige netop denne uge, hvor 624 zoologer fra den europæiske zoo- og akvarieorganisation Eaza er samlet i byen for blandt andet at diskutere avlsprogrammer og fremtiden for dyrebestanden i zoo. »Den konference er som et stort ægteskabsbureau«, siger Lars Lunding Andersen, direktør for Zoo på Valby Bakke. »Vi prøver at finde ud af, hvordan vi bedst sætter dyrenes gener sammen ...«. For eksempel er det en dårlig ide at parre den vestafrikanske chimpanse med artsfæller fra andre egne af Afrika. For denne vestafrikanske underart er ekstremt truet. Bananfluen må klare sig selv »Det begyndte med, at vi gerne ville af med dyrehandlerne. Vi ville ikke være med til, at man bare hentede nye dyr ude i naturen. Vi ville selv avle«, siger Lunding. Direktøren forklarer, at man er nødt til at have en tilpas stor bestand af en dyreart i zoologiske haver, hvis man skal bevare genmassen intakt og dermed sikre arten. »På den måde kan vi blive en slags Noahs Ark«, siger han. Han tøver lidt. Ser ud til at overveje, om det er det rigtige billede at bruge. For der er én væsentlig forskel på zoo-direktørerne og Noah. »Jeg er ked af at sige det, men vi kan ikke redde alt ... Det er en redningsbåd for rembrandterne. De store eksotiske pattedyr ... giraffen, elefanten, tigeren, strudsen ... de har det svært. Og det er i sig selv en kæmpe opgave for de zoologiske haver at sikre dem. Bananfluen skal sgu nok klare sig ... og rotten og ræven«. Og hvis der er mere, jeg vil vide om den sag, så må jeg hellere tale med Bengt Holst, siger Lars Lunding. Holst er Zoos videnskabelige direktør, og jeg finder ham sammen med de europæiske zoologer på SAS Radisson-hotellet. »Målet er at have en genetisk sund reserve, hvis det skulle blive nødvendigt ...«, siger Bengt Holst. Eksekvering af dødsdomme Det vil sige, hvis en dyreart uddør, og betingelserne er til stede for at genudsætte eksemplarer af arten. Hvilket langtfra altid er tilfældet. Truslen mod dyrene skal være fjernet, hvad enten det er krybskytter eller forurening. Levestedet skal være intakt. Og der skal være lokal vilje til at gøre et nyt forsøg med dyrene. »Ellers er det dødsdømt på forhånd ... Det er meget kompliceret at genudsætte dyr«, siger Bengt Holst. Hvad så, hvis dyrearten endegyldigt er væk? »Så er der ingen grund til at have dem i Zoo«. Jeg ser på ham. Han ligner verdens mest godmodige mand. Kan dårligt forestille mig ham gå rundt i Zoo og tage livet af dyr, der ikke længere findes i naturen. Der er 40 amurleoparder tilbage i naturen. Vil I skyde jeres leoparder, når de sidste vilde eksemplarer er væk? »Njae ... måske ikke lige dagen efter. Men når vi er sikre på, at der ikke længere er en chance for at redde den«, siger Holst. »Det må ikke være sådan, at ender som et museum. Vi skal vise, hvilke dyr der findes ude på de naturlige levesteder«.
