Hvis de så kun havde taget puderne og dynerne, de to flasker rødvin og den der flaske rom, så havde det været til at bære.
Selv om det var en virkelig førsteklasses rom. Han kunne endda tilgive dem, at de var løbet med det hammer og segl-emblem, som sad på hans gamle sovjetiske kasket. »Men de skulle ikke have taget motorsaven ...«, siger han til mig i telefonen. »Det var en Stihl, tysk kvalitet, er du med? En ordentlig motherfucker af en motorsav«. »Jeg tror, det var sigøjnerne!« Han ejer et kolonihavehus i Haveforeningen Lille Nok, det er sådan set bare et stort skur. Nu er det et rippet skur med en smadret dør. Han er fotograf og foreslår, at vi laver en historie sammen om denne forsvundne motorsav. »Den slags er for småt til en stor avis«, indvender jeg. »Jeg vil have den motorsav tilbage«, siger han upåvirket. »Og jeg har ikke fortalt dig det hele«. Han holder en dramatisk pause. »Jeg tror, det var sigøjnerne!«. Jeg er skeptisk. Men for høflig til at afbryde samtalen. »Hvad for nogle sigøjnere?«. »Ja, de hedder vel romaer«, siger fotografen. »Og det lader til, at de hærger hele haveforeningen. Også de andre haveforeninger ude ved Amager Fælled, siges det. Folk er ved at have fået nok«. »Hvordan ved du, det var sigøjnere?«. »Jeg så to af dem lidt senere. På cykler med de her anhængere, de altid kører rundt med. Fyldt med tyvekoster ...«. »Sagde de så, de var sigøjnere?«. »Nu talte jeg jo ikke med dem ...«. Det lyder unægtelig som en tynd historie. En forsvundet motorsav og nogle mennesker, som kører rundt med cykelanhængere og derfor muligvis er tyvagtige sigøjnere. Træk gardinerne for Men fotografen insisterer på, at jeg kører med ham ud til politistationen for at anmelde tyveriet. Og for at få fred går jeg med til at ruske lidt op i ordensmagten, så han kan få sin motorsav tilbage. Vi triller hen ad den sidevej i Kastrup, hvor politiet på Amager har sit hovedkvarter. Parkerer bilen og træder ind i et ordentligt skrummel af en murstensbygning med en slags glastårn som indgangsparti. På væggene hænger noget klatmaleri, og bag en skranke sidder en civilklædt kvinde og en mand i uniform. »Jeg vil gerne anmelde et indbrud«, siger fotografen. »I min kolonihave i Lille Nok. Har du hørt om den haveforening før?«. »Ja ...«, siger politikvinden. »Jeg er jo nok ikke den første ...«. »Nej«, siger politimanden, der sidder lidt trukket tilbage, bag et skrivebord. »Her har lige været én for at anmelde et tyveri på Nokken ...«. Haveforeningen Nokken ligger lige ved siden af Lille Nok. Og der har været en stribe indbrud på det seneste. »Det er jo helt vildt«, siger fotografen. »Der sker rigtig meget derude ...«, siger kvinden. »Hvad skal vi gøre«, spørger fotografen.
