Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kulturmillioner. Et tværministerielt udvalg besøger byen i dag for høre om behovene. Det haster, lyder det i Aarhus.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Kulturmillioner. Et tværministerielt udvalg besøger byen i dag for høre om behovene. Det haster, lyder det i Aarhus.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus rykker staten for kulturby-millioner

Tre år før kulturbyåret i Aarhus 2017 ved byen ikke, hvad staten vil bidrage med.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er på høje tid, lyder det fra et utålmodigt i Aarhus i disse dage.

Sammen med de øvrige midtjyske kommuner i samarbejdet om at blive europæisk kulturby i 2017 ønsker byen klar besked: Vil staten eller vil staten ikke bidrage med de 200 millioner kroner, som hele den midtjyske ansøgning om kulturbysædet hviler på?

Har rykket for afklaring flere gange »Jeg kan ikke forstå, man går og nøler sådan«, siger turistdirektøren, Peer H. Kristensen, fra VisitAarhus direkte.

Og direktør for 2017-sekretariatet i Aarhus Rebecca Matthews forklarer, hvorfor det haster sådan med noget, der først åbner om tre år: »Et kulturbyår handler ikke bare om at holde en kulturfest i et år«, siger hun.

»Det handler om at investere i en hel region og skabe udvikling og vækst, der rækker langt frem i tiden. Så stort et arrangement tager meget lang tid at stable på benene, og det er afgørende, at vi hurtigst muligt kender budgettet«.

Siden Aarhus for halvandet år siden i et samarbejde med Region Midt og de midtjyske kommuner blev udpeget som kulturby i 2017, har byen kigget dybt i statsbudgetterne.

For et kulturbyskab koster. Kommunerne sætter 200 millioner kroner i projektet. EU og diverse fonde ventes at bidrage med 100 millioner kroner, og i den ansøgning, der gjorde, at Aarhus blev udpeget i et opløb med Sønderborg, lagde Aarhus til grund, at staten bidrager med yderligere 200 millioner kroner.

Byen har rykket for at få afklaret økonomien flere gange, og i dag er et embedsmandsudvalg fra kultur-, finans- og erhvervs- og vækstministerierne i byen for at sondere terrænet.

På vegne af hele Danmark
Der har været politisk røre om beløbet, men Aarhus har peget på, at København som kulturby i 1996 modtog et langt større beløb.

Desuden har staten selv på baggrund af Aarhus’ ansøgning og det program for 2017, der ligger bag, været med til at udpege byen som kulturby, understreger borgmester Jacob Bundsgaard, som derfor »kun kan gå ud fra«, at staten vil imødekomme »de meget rimelige krav«.

Er beløbet på 200 millioner til forhandling?

»Nej, det er det ikke. Ansøgningen hviler på den ramme, men jeg håber da, at man vil få øje på perspektiverne og få lyst til at give endnu mere. Det er jo ikke et spørgsmål om støtte og subsidier. Det er investeringer«, siger borgmesteren, som peger på, at 2017-ambitionerne flugter med regeringens ønsker om vækst, internationale miljøer og om at tiltrække turister.

Spørgsmålet om, hvorfor staten skal sende så mange penge efter et projekt for den midtjyske region, er han ikke længe om at svare på:

»Det er per definition et projekt, som Aarhus løfter på vegne af hele Danmark«.

Geografisk skævvridning
Der har fra jysk side været talt en del om geografisk skævvridning, og da regeringen for en måneds tid siden fremlagde sin turismeplan, og Aarhus 2017 ikke var nævnt, sprang yderligere en gnist. Som borgmesteren siger:

»Det her er et projekt af meget stor national betydning og med et omfang, både geografisk og økonomisk, som vi aldrig nogensinde før har gennemført i Danmark. Al ære og respekt for melodigrandprix i København, men 2017 rækker meget langt frem«.

Geografisk skævvridning i forhold til statens 2017-bidrag vil han ikke tale om. Foreløbig går han ud fra, at pengene kommer.

Også i VisitAarhus venter man i spænding på embedsmandsudvalgets konklusioner, der kommer i løbet af foråret. Det haster med at få klarhed over budget og muligheder, pointerer turistdirektøren, der undrer sig over, at staten endnu ikke har sat penge af til 2017.

»Når regeringen selv skrev under på, at Aarhus skulle være kulturby, er det svært at forstå, hvorfor man ikke sørger for at få de penge på plads«, siger Peer H. Kristensen.

Jagten en million besøgende

VisitAarhus har undersøgelser af, hvilke tidligere kulturbyer der har fået noget ud af at investere i kultur, fortæller han: Byer, der var sent ude for at gøre opmærksom på sig selv, fik ikke mange besøgende, mens en by som Liverpool, der på ingen måde var turistmagnet inden kulturbyåret, fik stor vækst, fordi byen var kendt i forvejen.

»Folk kommer ikke bare til en by, fordi den er kulturby. Men hvis de på forhånd har hørt noget spændende om byen, kan kulturbyåret være det, der giver dem lyst«, siger Peer H. Kristensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han påstår ikke, at Aarhus bliver som Liverpool:

»De har Beatles, vi har TV-2. Og de har FC Liverpool, mens vi har AGF«, som han siger.

LÆS OGSÅ

»Men Liverpool fik næsten 10 millioner besøgende. Vi jagter en tiendedel. Det kræver bare, at vi snart kan komme i gang med at markedsføre os. Krydstogterne for 2017 planlægges inden for de næste måneder, og internationale kongresser planlægges år i forvejen. Kommer vi først i gang i 2016, er det for sent«.

Også i kulturbysekretariatet venter man på snart at få klarhed over budgettet.

»Det er afgørende, at vi snart kender de økonomiske og tidsmæssige rammer«, siger administrerende direktør Rebecca Matthews.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden