Børnekultur. Kunst kan træne en i at blive voksen, siger 6-årige Frida Breinholm Olsen (i midten), her sammen med sin storesøster Alma Breinholm Olsen, samt Mattias Vellier, alle fra Balleskolen i Silkeborg.
Foto: Rasmus Baaner

Børnekultur. Kunst kan træne en i at blive voksen, siger 6-årige Frida Breinholm Olsen (i midten), her sammen med sin storesøster Alma Breinholm Olsen, samt Mattias Vellier, alle fra Balleskolen i Silkeborg.

Kultur

Børn om ny børne- og ungestrategi: »Vi har ret til kunst«

Kunst kan lære en noget som menneske, mener tre børn, Politiken har talt med.

Kultur

Mad og vand og en seng at sove i er livsnødvendigt. Men der kan også være brug for en god bog og en film og noget musik, mener tre børn, som Politiken har talt med i anledning af regeringens nye børne- og ungestrategi, der kommer i dag.

De tre børn, som går i 0., 2. og 4. klasse på Balleskolen i Silkeborg, nikker umiddelbart ja til regeringens tanke om at lægge op til et øget kulturforbrug. For man kan lære en del af kunst og kultur, mener de. Både helt konkret, fordi bøger og teaterstykker introducerer én for steder eller begreber, man ikke kender, men også forstået på den måde, at et maleri eller en god bog kan få en til at reflektere over, hvordan man lever sit eget liv:

»Når man læser pigebøger, for eksempel om en pige, der lever sit eget liv, og hun så prøver at finde ud af noget, man også selv går og prøver at finde ud af – så kan man måske få nogle ideer«, forklarer Alma Breinholm Olsen fra 2. a på Balleskolen i Silkeborg. Selv slæber hun bøger hjem fra skolebiblioteket, og man kan få en del ud af det, uddyber hun:

»Jo, hvis nu hende, man læser om, havde en lillesøster, som hun nogle gange bliver rigtig sur på. Og hvis hende i bogen så fik en idé til at få lillesøsteren til at holde op – så kunne man måske bruge ideen«.

LÆS OGSÅ

Forklarer Alma, der selv har en lillesøster, Frida Breinholm Olsen på 6.

Og Frida, som går i Balleskolens 0. b, mener også, at man kan få noget med sig ud af litteraturen eller musikken.

»Hvis man hører god musik, kan nogle, der ikke plejer at nynne så meget, måske pludselig begynde at gøre det. Og så kan det være, at de bliver lidt glade«, siger Frida og tilføjer med hele kroppen hoppende i stolen:

»Er her et toilet?«.

Stof til eftertanke
De livsnære nødvendigheder kan man ikke komme uden om, understreger hun, da hun har været ude og tisse.

»Uden mad kan man dø af sult, og vand har kroppen godt af. Det er energi, ligesom en bil, der får benzin«.

Men bøger og film er også godt:

»Man behøver at læse og øve sig, så man kan læse de store bøger og blive klogere, når man bliver voksen«, mener Frida, der selv er nået til de læse let-bøger, der har »grønne prikker på ryggen« for at signalere sværhedsgrad.

Mattias Vellier, 11 år og fra 4. a, har selv prøvet at få stof til eftertanke ved at se film og læse:

»Jeg synes, det er godt, at vi oplever noget, som vi tænker lidt over. Hvis man nu ser en film, hvor der er nogen, der hele tiden skynder sig rigtig meget. Så kunne man se, at så havde man ikke tid til sjov i livet«, siger han.

»Så kom man måske til at tænke på, at hvis man selv har for travlt hele tiden, så kunne det være, at man skulle tage det med ro«.

For ung til Eva og Adam
Så man kan lære noget om sig selv?

»Ja, hvis det er en god film«.

Som da han Mattias Vellier kom til at drille sin lillebror sammen med sine stedsøskende:

»De fik mig ligesom med på det, og han blev rigtig ked af det, og det var slet ikke meningen, at jeg også ville drille. Men det gjorde jeg. Men der ville jeg måske gerne kunne læse en bog eller se en film, hvor der var andre, der havde prøvet at have det på samme måde«, siger Mattias, der lige har læst en serie om Eva og Adam, som han egentlig er for ung til, hvis han skal tage alvorligt, hvad der står på seriens bagside: Det er bøger for unge i puberteten, siger han.

»De går nok mere op i det med kærester og sådan, men jeg fandt altså bogen, og nu har jeg læst flere af dem og kan rigtig godt lide dem. Og man kan lære noget af dem«, mener han.

»I den sidste bog skulle Adam for eksempel holde ferie med Eva, og hun var sur på sine brødre, men Adam kunne egentlig godt lide dem. Og så overbeviser han hende om, at de nok er lidt søde alligevel. Det kan man da godt tænke over«.

Tips af dansklæreren
Mattias har fået flere gode tips til bøger af sin dansklærer, og det har åbnet hans øjne for nye bøger:

»Det er faktisk min lærer, der anbefalede ’Skammerens datter’. Jeg tænkte først: Ahr! Jeg plejer at tage nogle, man bare suser igennem, men den er er rigtig god. Måden, den er skrevet på. Sådan at man kan forestille sig det præcist inde i hovedet«.

Alma taler om, at man kan blive grebet af kunst og især af en bog:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En bog kan fange en på en måde, som man ikke kan af film. Især når jeg nogle gange læser bøger uden billeder, så forestiller jeg mig selv billederne, og det kan jeg godt lide«, siger Alma.

Hun kan også lide at læse Anders And-blade, og når man spørger hvorfor, handler det om sproget:

»Fordi der er rigtig mange ordsprog i«, siger hun og smager på et af udtrykkene:

»’At være høj i hatten’ for eksempel. Det kan jeg godt lide«.

Den foruroligende ælling
Også billedkunst kan gøre indtryk, siger både Alma og Mattias, der har været på Jornmuseet i Silkeborg med henholdsvis deres bedstefar og deres mor. De faldt begge to for ’Den foruroligende ælling’, som mindede dem om den grimme ælling fra eventyret.

Mens vi taler, bladrer de lidt i et par kunstbøger, og Alma får øje på ’Skriget’ af Munch.

»Det er flot lavet. Men det er en lille smule skræmmende. Der er utrolig mange mørke farver på billedet, og ham der – jeg tror ikke, han har det fint. Han har sådan nogle bange øjne og holder sig sådan her«, siger hun og holder hænderne op om hovedet.

Der er nogle voksne, der mener, at man skal vide noget om kunst for at opleve billederne på et museum. Hvad tænker du?

»Det synes jeg ikke, man behøver. Men man må godt være lidt til stede. Sådan at man ikke bare går rundt og siger, ja, ja, det er da meget godt. Det bliver faktisk meget mere spændende, hvis man er til stede«.

Men der er også kunst og kultur, der er kedelig eller giver en dårlig oplevelse.

Frida har læst en bog, hun slet, slet ikke kunne lide:

»Jeg kunne ikke lide en bog, der hedder ’ABC’. Jeg blev lidt bange af dem, for de huggede hovedet af en. Så ligger jeg, når jeg skal sove, og tænker, om der er et spøgelse«, forklarer hun.

Og det er ikke nok at tjekke under sengen og finde ud af, at der ikke er et spøgelse:

»Det hjælper ikke. For det kan jo bare være, fordi det ikke er kommet endnu«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børn har ret til kunst

Der er mest kunst og kultur for voksne, men det er lige så vigtigt for børn, mener Mattias:

»Børn har faktisk mere ret til det – eller ret og ret. De har i hvert fald mere fritid. Og brug for at lære noget. Voksne har selvfølgelig også ret til teater og sådan noget, men så kunne man lave et familieskuespil.«

De tre hører lidt om regeringens udspil på børnekulturområdet. Alma synes, at det kan være fint at give børn øget adgang til kunst:

»Hvis der er sådan nogle som mig, der godt kan lide at læse for eksempel, og som af en eller anden grund ikke selv finder bøgerne – så synes jeg, at det er en rigtig god ide, at man hjælper«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce