Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skel. Gennem århundreder har danske forfædre markeret sogneskel og grænser mellem dit og mit med jord- eller stendiger som diget med popler her ved Stevns. Digerne fortæller dansk kulturhistorie, men i de senere år er dige efter dige pløjet op. Danmarks Naturfredningsforening klager nu til Kulturministeren over sagsgangen.
Foto: Jan Pedersen

Skel. Gennem århundreder har danske forfædre markeret sogneskel og grænser mellem dit og mit med jord- eller stendiger som diget med popler her ved Stevns. Digerne fortæller dansk kulturhistorie, men i de senere år er dige efter dige pløjet op. Danmarks Naturfredningsforening klager nu til Kulturministeren over sagsgangen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

34.000 kilometers kulturhistorie forfalder

Kulturstyrelsen beskyldes for at sylte de kulturhistoriske diger i landskabet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er tale om en »lovløshed, som har potentiale til at rive tæppet helt væk under denne del af vores kulturhistorie«.

Det er de gamle kulturhistoriske diger i landskabet, det handler om, og Danmarks Naturfredningsforening er nu blevet så utålmodig over Kulturstyrelsens årelange behandling af anmeldelser om ødelagte diger, at foreningen har skrevet et klagebrev til kulturminister Marianne Jelved (R).

Hun opfordres til snarest at få endevendt »det enorme efterslæb af overtrædelsessager« med over 700 sager, der har hobet sig op i Kulturstyrelsen, efter at Kulturministeriet har overtaget beskyttelsen fra amterne.

Det er på tide, at der sker noget, indskærper Danmarks Naturfredningsforening (DN).

»Vi har henvendt os flere gange tidligere, men vi er blevet besnakket«, siger biolog Jan Pedersen fra DN, der taler om en skærpende omstændighed:

»Når Kulturstyrelsen ikke gør lodsejerne opmærksomme på, at der er en sag, og der går flere år, kan lodsejerne til sidst påberåbe sig, at de ikke anede, at der var en sag. Sagerne forældes simpelthen, og dermed kan også kravene om at retablere de ødelagte diger falde til jorden«.

2.000 års historie

Digerne, der oprindelig er opført som hegn og skel mellem landbrugsejendomme, fortæller 2.000 års dansk kulturhistorie.

Tilbage i den tidlige jernalder opførte forfædrene lange, bugtede diger til at markere ’ejerlavsgrænser’ ude langs overdrevene. Senere inddelte vikingerne landet i sogne ved hjælp af høje sognediger, og omkring 1800 fik landskabet et nyt præg med rækker af lange, lige diger, der skar markerne op i store rektangler: et synligt minde om datidens store landbrugsreform.

Samtidig er digerne vigtige levesteder og korridorer for dyr og planter, og den anslået 34.000 kilometer lange biotop, der indrammer især sønderjyske, fynske og sjællandske marker, er da også beskyttet. På papiret:

»Men de, der skal være vagthunde, følger ikke op på sagen«, mener Jan Pedersen fra DN.

Ifølge foreningens studier af gamle og nye landkort er tusinder af kilometer dige pløjet op gennem det 20. århundrede, og bare siden digerne overgik fra naturbeskyttelses- til museumsloven i 2004, anslår DN, at »i hvert fald mellem 5 og 10 procent af digerne og formentlig endnu flere« er kværnet op af tunge plovskær.

Ophobning

I vinter havde DN foretræde for Kulturudvalget i sagen, og siden har kulturministeren bedt Kulturstyrelsen om en redegørelse. Der er også udarbejdet en handlingsplan, men i Kulturstyrelsen ligger stadig hundredvis af anmeldelser om nedpløjede diger i det, DN betegner som en syltekrukke.

Morten Stenak, tovholder på området og tidligere konstitueret kontorchef i styrelsens afdeling for fortidsminder, erkender, at det er gået langsomt:

»Der har ophobet sig en bunke over de sidste fire-fem år. Vi har ikke glemt digerne, men nedprioriteret dem. Efter jul har vi taget hul på det, men vi er med på, at sagsgangen ikke har været særlig smart«, siger Morten Stenak, der forklarer forsinkelsen med »benhård prioritering«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu har vi imidlertid fået et årsværk ekstra, og vi er nået så langt, at vi forventer at have skrevet til stort set samtlige berørte lodsejere inden nytår«.

Styrelsens projektansatte, Anette Kjærulf Andersen, forventer inden nytår at have skrevet til over 500 lodsejere. Enten med oplysning om mulighederne for eventuel dispensation hos kommunen – eller med direkte varsel og frist for, hvornår ødelagte diger skal være genskabt. Ifølge Morten Stenak forventer styrelsen flest af de sidste breve.

Danmarks Naturfredningsforening er bange for, at den langsommelige sagsgang vil føre til, at sager vil falde på grund af forældelse, men »det er noget vrøvl«, siger miljøjuristen, professor, dr.jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet. Der kan til gengæld være tale om »myndighedspassivitet«, forklarer han: Det at en myndighed ikke har reageret, kan give borgeren berettiget forventning om, at han ikke behøver at gøre noget. Morten Stenak mener dog ikke, at det bliver et problem.

»Det afhænger af, hvor grov sagen er, og om lodsejeren ved, at der ligger en anmeldelse. Men er lodsejeren klar over, at der ligger en anmeldelse, uden at vi eller kommunerne har fulgt op på det, er det klart, at sagerne kan falde på grund af myndighedspassivitet«.

DN opfordrer til, at lodsejere, der vælter diger, i højere grad forfølges med bøder, og at kommunerne som miljømyndigheder overtager området, »hvis ikke Kulturministeriet ser sig i stand til at sikre digerne«. I Kulturministeriet siger kontorchef Katrine Tarp, at ministeriet ser på sagen, når brevet kommer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden