Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

farvel. Der skal tænkes bæredygtigt i parcelhuskvarterne, lyder det fra fra Forstædernes Tænketank.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

farvel. Der skal tænkes bæredygtigt i parcelhuskvarterne, lyder det fra fra Forstædernes Tænketank.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænketank: Drop de lange villaveje

Forstæderne forurener med biler og alt for store haver, fastslår tænketank i ny rapport.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forstaden, som vi kender den, med parcelhuse, store, trimmede forhaver, villaveje og masser af plads til den traditionelle kernefamilie er bygget til en verden og en tid, der ikke længere eksisterer.

Det slår Forstædernes Tænketank fast i rapporten 'Bæredygtig forstad', der udkommer i dag, og som i 10 anbefalinger gør op med forstaden, som vi kender den.

Forstæderne forurener
Forandringer er nødvendige, siger tænketankens formand - først og fremmest fordi forstæderne forurener alt for meget med deres massive biltransport og dyrt opvarmede parcelhuse.

»Hvis vi skal leve op til vores mål om at sætte CO 2-forbruget ned i Danmark, er vi nødt til også at se på forstæderne som boligområde. Forstæderne er bygget til at være dybt afhængige af bilen. Du kan ikke bo der komfortabelt uden en bil, og mange har ligefrem to biler«, siger formand Jens Kvorning, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole.

LÆS OGSÅ

Han har sammen med tænketankens seks andre medlemmer med ekspertise i miljø, arkitektur og byplanlægning siden 2011 udarbejdet rapporten, der skal være med til at udvikle danske forstæder, så de både miljømæssigt, socialt og økonomisk kan blive mere bæredygtige.

Emission af drivhusgasser
Det er ikke kun forstædernes mange biler og store huse, der forurener.

Fortsætter man med at udstykke landarealer til eksempelvis store parcelhusgrunde med egen have, som man har set det i forstæderne i årtier, påvirker man ikke bare Danmarks, men hele verdens klima negativt, siger medlem af tænketanken, professor ved Aalborg Universitet Lone Kørnøv, der forsker i miljø- og klimaplanlægning.

»Vi har globalt set en øget befolkningstilvækst og dermed øget fødevareproduktion. Hvis vi bruger land- eller skovområder til parcelhusbyggeri, skal et tilsvarende areal bruges et andet sted i verden til at producere skov eller afgrøder. En ukritisk fortsat byspredning vil altså medvirke til at øge emission af drivhusgasser«, siger hun.

Byg tæt
Derfor er rapportens første og mest kontroversielle forslag 'byomdannelse i stedet for byspredning', et opgør med tanken om fortsat at lade forstæderne sprede sig. I stedet for at bygge nyt og stort skal man i stedet bygge tæt og højt. På den måde begrænser man behovet for transport i personbilen, samtidig med at man mindsker arealforbruget. Det skal ske ved hjælp af ny national lovgivning, der skal begrænse arealudvidende byggeri og samtidig mindsker kvadratmeterne til parcelhusbyggeri, forslår tænketanken.

Samtidig anbefaler man at tilpasse forstæderne, der for en stor dels vedkommende blev bygget i mellemkrigstiden, til en ny demografisk virkelighed, hvor kernefamilien med sine to voksne plus to børn er erstattet af flere ældre og enlige beboere. Derfor forslår tænketanken, at gamle industri- og erhvervsgrunde i forstæderne, som i dag har mistet deres funktion, omdannes til nye typer boliger til eksempelvis ældre og enlige.

Kommunerne er i gang
Og ideen om at byfortætte frem for at sprede er man positiv over for i forstadskommunen Rødovre og i Horsens, der har forstaden Horsens Syd.

I Rødovre er man tæt på S-togs-stationen i gang med at bygge et nyt boligområde, der skal være mindre afhængigt af personbilen, siger borgmester Erik Nielsen (S). Og i Horsens er man ved at omdanne erhvervshavnen, man ikke længere bruger, til boligområde.

LÆS OGSÅ

»Vi går varmt ind for tanken om udnyttelse af eksisterende arealer«, siger stadsarkitekt i Horsens Kommune Poul Houe, der har været med til at udarbejde rapporten, hvori Horsens Syd har været brugt som eksempel.

Men i Horsens er man - ligesom i mange andre forstadskommuner - dog samtidig i gang med at udstykke nye landarealer til parcelhuse. Kommunen har stadig et ønske om at give potentielle nye borgere mulighed for »at vælge på alle hylder« - deriblandt parcelhus med egen have.

Parcelhuset er ikke dødt
»Alle rapportens anbefalinger bliver ikke bare taget op af forstadskommunerne uden videre. Det er ikke noget, der sker lige med det samme. Ikke her i Horsens i hvert fald«,siger Poul Houe, der bakkes op af forstadsborgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K).

»Grundlæggende er rapportens strategi rigtig, men jeg mener ikke, at parcelhuset er dødt. Der er mange, der gerne vil bo i parcelhus. Der kan være god grund til at udstykke mindre parcelhusgrunde, som rapporten foreslår, men man skal ikke lave en mekanisme, der gør, at det bliver meget dyrt at bygge nye parcelhuse«, siger borgmesteren.

Rapporten overrækkes til miljøminister Ida Auken (SF) i dag og præsenteres for et bredt af udvalg af danske kommuner og kommunale planlæggere 26. september på en konference, hvor man vil diskutere tænketankens forslag og muligheden for at føre dem ud i livet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden