Hvad skal man stille op med et skilt, der beder en om træde ved siden af? Det kan man fra i dag grunde over på Ofelia Beach, som er navnet på det midlertidige byrum på Kvæsthusmolen ved siden af Skuespilhuset i København. Skilte i det offentlige rum anvendes som regel til at begrænse folks udfoldelser, men kunstnergruppen Bosch og Fjord har med projektet ’Free Zone CPH’ skabt en skilteskov, der i stedet opfordrer folk til at bryde det offentlige rums uskrevne og skrevne regler. Skid i naturen Man kan se skilte, der angiver, at her er man fri til at råbe, blive skilt, skide i naturen, skyde, føre krig, hoppe, kramme, bede eller andet, der enten er ulovligt, utilstedeligt eller bare pinligt ude blandt fremmede mennesker.
LÆS ARTIKEL Skiltene med de usædvanlige piktogrammer kan ses på Ofelia Beach, hvor man kan mærke efter, om man virkelig føler trang til at skrige, danse eller hælde sin afdødes aske i havnen. Kunstnerne håber med projektet, at vi vil tænke over og måske genfortolke den måde, vi i dag bruger byrum på. Frizonen er angiveligt åben hver dag 10-24. Hvordan man så ellers skal tolke en tidsbegrænsning på netop det sted ... Uheldig byplanlægning Netop det her med, hvordan man planlægger byer, er blevet et varmt emne. På fredag lancerer Dansk Byplanlaboratorium en ny udgivelse ’Byplanlægning – et produkt af tiden’ på Ørestad Gymnasium i København. Det er en guide, der viser 27 heldige og mindre heldige eksempler på byplanlægning i Danmark.











