Det passer afgjort ikke herren, at jeg har sat mig i sædet ved siden af ham.

Der er dømt angrebsfejl, overtrådt og udvisning på én gang i de sætninger, min sidemand hvislende hvisker under sin skaldede isse og store runde briller lige ind i ansigtet på mig: »Du må ikke sidde her. Det er juryens sæder. Det er meget vigtige pladser. Gå din vej! Nu!«. Flere dagens træthed summer i baghovedet, flere ømme steder melder sig rundt om på kroppen efter den voldsomme flodbølge af asende, masende og skubbende filmjournalister fra hele verden, som for nogle minutter siden kæmpede sig indenfor i biografsalen.