Grusvejen snor sig blødt gennem et overvældende virvar af grønne og gule nuancer på markerne. En mild brise kæler for ’frisuren’ på det høstmodne korn og sender et næsten hørligt suk af lettelse gennem hele landskabets eksplosion af frugtbarhed og ind ad bilens åbne vinduer. Det er som at køre i et levende maleri, hvis dimensioner hele tiden forvandles. Trods triste hændelser i form af en barsk vinter, et isnende koldt forår og et permanent prisfald på korn ser det ud til, at landmændene i Odsherred snart kan samles til høstfest. »Der er bare det ved det, at ligesom alle andre steder går det op og ned herude på landet. Det går bare mest ned«, formaner Torben Klestrup Hansen fra førersædet på firhjulstrækkeren. Og sender et lille grin ud over sine marker. Han ved godt, at det er den slags, man forventes at sige, når man er formand for en landboforening. Opdatering af Morten Korch Rundt på disse marker løb i 1983 forvirrede grise uden mål og med eller tag over hovedet, da Ole Ernst i glansrollen som bonden Knud opgav ævred og slap sin svinebesætning løs fra gården Frydendal i Morten Arnfreds prisbelønnede film ’Der er et yndigt land’.
I en opdatering af Morten Korch-filmenes klassiske skildringer af landlig idyl i Danmark lod Morten Arnfred en ny og anderledes skurk hærge de smukke omgivelser og deres beboere, da han slap rentedøden løs i Odsherred. Hvor den sådan set har hærget nådesløst, siden Ole Ernst måtte give op. »Det er ikke mange uger, siden de fandt en stak døde køer i en stald herude. Stille og roligt gik manden på gården ned med flaget, tynget af gæld«. »Mens hans kone gik på arbejde hver dag og børnene i skole uden at ane, hvad der egentlig foregik hjemme på deres ejendom, voksede problemerne ham over hovedet ude i stalden. Dagen efter vidste hele egen, at det var gået galt. Hvis en landmand mister overblikket eller troen på egne evner, sker tragedien«, siger Torben Klestrup Hansen. Han har været landmand hele sit voksne liv og formand for en af landets små, men standhaftige landboforeninger i over 20 år. Større og mindre tragedier har der været mange af i de omgivelser, som på en sommerdag ellers blot signalerer rund harmoni. Ikke meget harmoni Harmoni er der ikke meget af, hvis man henter sine forestillinger om landbruget i de senere års kunstneriske fremstillinger. I litteraturen beskriver Erling Jepsen sære randeksistenser, og i Hans Otto Jørgensens kradse realisme er bondesamfundet i opløsning.
