Facaden. Langs Vesterbrogade forsvinder glassets store blanke flade helt i spejlinger af himlen. Der er intet relief i facaden, der holder oplevelsen af huset fast på stedet.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Facaden. Langs Vesterbrogade forsvinder glassets store blanke flade helt i spejlinger af himlen. Der er intet relief i facaden, der holder oplevelsen af huset fast på stedet.

Kultur

Arkitekturredaktør: Industriens Hus er en byrumstyv om dagen

Lige så fascinerende bygningen er om aftenen, lige så kedelig er den om dagen.

Kultur

Det ser helt vildt ud, når store lommeregnertal i blå og magenta blinker og skifter hen over Industriens Hus.

Så er det, huset endelig falder på plads og bliver et generøst og nærværende bidrag til Rådhuspladsens særligt urbane karakter.

Glasfacadens diagonale sprosser er udstyret med LED-lamper, der kan lave byens flotteste aftenstemning. Det fungerer klart bedst, når der er fuldt tryk på lysstyrken, hvilket ikke er specielt kraftigt, sammenlignet med pladsens reklameskærme og lysaviser.

Træder ind i byrummet En mediefacade af denne størrelse er helt ukendt i Danmark, og kun noget, man har set få arkitektonisk gode eksempler på andre steder, f.eks. Herzog og de Meurons fodboldstadion Allianz Arena i München.

Levende reklamebilleder i byrummet på enorme skærme findes til gengæld i enhver storby fra Times Square i New York til Shibuya i Tokyo.

Rådhuspladsen har også sin del af kommercielle storskærme, og de virker som rene tilføjelser, noget, der forsøger at overdøve byrummet uden at forene sig med arkitekturen.

Det er her, Transform Arkitekters ombygning af Industriens Hus adskiller sig ved at lade lyset være helt integreret i arkitekturen, som er det bygningens hypermoderne ornament.

Det spinkle diagonale net udvisker ikke huset, men får det til at træde ind i byrummet, og sammen med lyset inde fra kontorerne, fra firmalogoerne og spejlingerne fra byens øvrige elektriske lys giver det mange lag til en spektakulær intensitet, der aldrig tidligere har været på det centrale hjørne.

Facaden
Det står desværre også i dyb kontrast til oplevelsen af facaden i dagslys. For lige så fascinerende den er om aftenen, lige så kedelig er den om dagen.

Langs Vesterbrogade forsvinder glassets store blanke flade helt i spejlinger af himlen. Der er intet relief i facaden, der holder oplevelsen af huset fast på stedet. Og refleksionerne gør noget, der absolut ikke er tiltrængt her. De får byrummet til at virke større.

Det er i forvejen et diffust sted præget af brede gaderum og hurtig trafik. Uden en evne til klart at afgrænse og markere rummet får glasfacaden i dagtimerne huset til at forsvinde udeltagende ud af byen.

Det er virkelig synd, for ombygningen gør funktionelt faktisk nogle rigtige ting for byrummet.

Huset er udvidet og følger nu knækket i H.C. Andersens Boulevard. Det medvirker til at skærme omkring Rådhuspladsen, der ellers lider under sine alt for brede åbninger. Ombygningen har også vendt huset om.


Muligheden foreligger
Tidligere udgaver orienterede primært Industriens Hus mod Vesterbrogade, og den seneste version var udstyret med en indre arkade, hvor butikkerne vendte ryggen ud mod Vesterbrogade.

Arkaden er nu sløjfet, og i stedet er kommet meget dybere butikker i to etager, der vender ud mod gaderummet. Det er godt!

Gaden bliver i øvrigt også kraftigt opgraderet med bredere fortov og grupper af træer efter en plan af Schønherr Landskabsarkitekter. Det vil stå klar før åbningen på torsdag, hvor Irma som den første forretning åbner i det nye Industriens Hus.

Men det bliver op til forretningerne at få skabt ordentlig kontakt til byen ved at slå masser af visuelle huller i denne langside.

Der er i hvert fald nok af forbipasserende at gribe fat i, men det kræver en bearbejdning og findeling af byrummet i en menneskelig skala at lokke folk ind i huset. Heldigvis er der ikke langt mellem dørene, så muligheden foreligger.

Historisk kontinuitet
Fronten mod Rådhuspladsen er husets mest spektakulære med et flot indskåret foyerrum. Man fortsætter her husets tradition med at sælge reklamepladser til medlemsvirksomhederne. Det giver historisk kontinuitet, men grafisk virker det lidt hjælpeløst. I det mindste burde nogle af logoerne blæses op i dobbelt højde for at skabe variation.

Og når nu facaden mod Vesterbrogade er fuldstændig magen til, forekommer det mærkeligt, at der ikke er logoer her. Når nu det diagonale lysshow går rundt om hjørnet, hvorfor så ikke logoerne?

Nå, men foyeren er et spændende rum, hvor Industriens Hus' ambition om at åbne sine døre til omverdenen vil blive realiseret. Her skal der være skiftende udstillinger af medlemmernes produkter, og her flytter DR Aftenshowet ind i et nyt studie og begynder at sende fra 7. juni.

Det vil i den grad blive et hus, der fylder i hverdagens billede af byen, langt mere, end det gamle gjorde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foyeren fører ind til en reception og et meget stort atrium med broer på tværs. Det er her dybt inde i huset, at glasfacaden giver mening om dagen. Det virker nemlig som et godt kontorhus, hvor de ansatte kan føle sig som en del af en stor organisation lige midt i byen – uden at de sidder i enorme storrumskontorer.

Overalt i det dybe og tidligere meget mørke hus er man gennem lange kig i visuel kontakt med hinanden og omgivelserne. Man ser ud på gaderne, pladsen og træerne i Tivoli.


En gold afvisende mur
Set fra Tivoli er det nye hus dog ikke heldigt. Der er ellers gjort store anstrengelser for at tilpasse det skalaen i haven. Huset aftrapper i form af rare store tagterrasser, og når beplantningen her er vokset til, skal den nok være med til at flette huset sammen med haven.

Men den vil ikke komme til at dække for det skrå foldede glastag, der overdækker atriummet. Taget har indbygget solafskærmning i form af blandt andet solceller, og set fra Tivoli tager det sig ud som en gold, afvisende mur.

Næsten al arkitektur er en ophobning af kompromiser. Men få bygninger er så ærlige, det vil sige så tydeligt formet af sine mange hensyn, som det ombyggede Industriens Hus på Rådhuspladsen.

Hver for sig giver alle beslutninger mening, og Industriens Hus er blevet en velsmurt og velfungerende maskine, der kan rigtig mange ting.

Det er først og fremmest et kontorhus for en af samfundets væsentligste magtbastioner, men det er også et byhus, der har ret forskellige situationer til hver af sine fire sider.


En tyv om dagen

Helt galt, eller ærligt, er det i gavlen ind mod Tivolis Hovedindgang, hvor der tilsyneladende ikke har kunnet laves en fornuftig afslutning på den ydre diagonale glasskærm.

Ombygningen af Industriens Hus næsten fordobler det gamle areal, men genanvender dets fundament og alt for lave etageadskillelse.

Det har været en næsten umulig opgave, som dog er løftet med et rimeligt resultat af den unge tegnestue Transform, der i et mindre bundet projekt sammen med Cobe står bag et af byens allerbedste nye huse, det gyldne bibliotek og kulturhus i Nordvest.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra Tivoli syner Industriens Hus af et monster, om dagen er det noget af en byrumstyv, men om aftenen er facaden en nyskabelse, der skaber et større og bedre byens lys på Rådhuspladsen end tidligere set.

Tegnestuen Kollision står bag det aktuelle afdæmpede design af animationer til skærmen.

Jeg håber, at Dansk Industri virkelig ser mulighederne i dette værktøj og tør give sig til at lege mere med det. Lån det til billedkunstnere og animatorer.

(D)I har alt at vinde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce