Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kulturby. Folk på gaden i Aarhus har ikke hørt meget til kulturbyplanerne, og først i går blev nogle af planerne åbenbaret.
Foto: CASPER DALHOFF (arkivfoto)

Kulturby. Folk på gaden i Aarhus har ikke hørt meget til kulturbyplanerne, og først i går blev nogle af planerne åbenbaret.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturby Aarhus 2017 svarer igen på kritik

Planlægningen af Kulturby Aarhus 2017 har fået kritik for at mangle konkrete planer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den, der tror, at det europæiske kulturbyår i Danmark i 2017 fylder uden for kulturbysekretariatets kontor i Aarhus, kan prøve en tur på byens hovedbibliotek:

»Materiale om 2017? Næh«, siger en bibliotekar, der tydeligvis ikke har fået spørgsmålet før. Og kollegaen ryster på hovedet og har »heller ikke set noget om det«.

For et par år siden blev Aarhus kåret som Danmarks bud på en europæisk kulturhovedstad i 2017, men efter at euforien over udvælgelsen havde lagt sig, har kritikken haglet ned over ledelsen. Den har fået skyld for ikke at kunne fortælle, hvad der konkret skal ske, når Aarhus om kun to år overtager stafetten.

»Kan du ikke give mig et nemmere spørgsmål«, som leder Jesper Mardahl fra en af byens kulturinstitutioner, Promus for professionelle musikudøvere, spontant udbryder, da Politiken spørger, hvad han ser for sig i 2017, og han er ikke alene om tvivlen.

Frustrerede borgere, politikere, kulturaktører og medier har spurgt og spurgt, hvad der skal ske, og i foråret spidsede kritikken til, da kommunikationschefen for Aarhus 2017 smækkede med døren og forlod projektet med salutten: Det sejler. Få måneder efter rejste programdirektøren, angiveligt af private grunde, men det forstærkede indtrykket af kaos og opløsning.

Og da staten for nylig skuffende meddelte, at den ikke vil støtte med de 200 millioner kroner, 2017-projektet havde budgetteret med, men kun 145 millioner, måtte sekretariatet i Aarhus for alvor i gang med at æde sit eget logo: Gentænk!

»Signaldødt«

Nu svarer 2017-ledelsen så igen. I går præsenterede sekretariatet – som efter personaleflugten ud over den administrerende direktør består af to midlertidigt konstituerede programdirektører – skelettet af et program. Årets fire størst anlagte begivenheder holdes stadig tæt til kroppen, men blandt de arrangementer, som afsløres nu, er fire symfoniske værker, som skal komponeres og opføres af 56 kunstnere fra 28 europiske lande. Samt en fejring af 500-året for reformationen. Noget tyder på, at nye signaler kan dæmpe kritikken.

I hvert fald har allerede den midlertidige programdirektion fået kritikerne til at stikke piben ind, viser en rundringning, Politiken har foretaget inden ledelsens offentliggørelse af de første programpunkter.

Gunnar Rose, der i medierne har erklæret, at der er »signaldødt« omkring sekretariatet, opfordrer i stedet til, at man afventer de nærmere udspil.

»Det er ikke noget, vi bruger alverdens tid på, for det er ikke sådan, at det har oset af rytmisk musik, men nu er man i gang med at revurdere ud fra de penge, der er. Det har været svært for sekretariatet, men nu må vi afvente«, siger han.

Politisk er der positivt afventende stemning:

»Vi ved stadig ikke konkret, hvad der skal ske, men der er trods alt to år til. Lad os nu give dem en chance«, siger kulturudvalgsformand Kristian Ahle fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jesper Mardahl fra musikplatformen Promus giver også line, men der skal snart ske noget, understreger han:

»Det bliver enormt vigtigt at få sat nogle visioner op, der er en smule mere festlige end al den her cost-benefitog 1-krone-ud-4-kroner-ind-retorik. Vi vil gerne snart se, om regionen farves blå eller rød«.

I København har lederen af en anden stor kulturinstitution, festivalen Golden Days, fulgt projekt 2017. Hun ser ikke så meget problemet i, at signalerne har været få, men at de har lydt mere af turisme, arbejdspladser, vækst og erhvervsøkonomi end af kunst og kultur.

»Det har jo lydt som en ren erhvervsudviklingsklub! Man må spørge sig, om det er en promotion-platform for Aarhus eller et internationalt kulturprojekt«, siger Ulla Tofte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Aarhus har kæmpe ambitioner, og indimellem skal vi stå tidligt op i København for at følge med, men de løfter, der foreløbig er givet for 2017, rækker ikke ud over 8000 C. Jeg forventer, at man spørger, hvad kulturen kan gøre for samfundet og ikke bare, hvad kulturen kan gøre for Aarhus. Og jeg vil anbefale, at fokus flyttes over på kunsten og kulturens banehalvdel«.

Den kritik er hun ikke alene om. Blandt andre Aarhus’ festugechef, Jens Folmer Jepsen, har haft svært ved at forstå projektet«.

»Det vil ikke være pløk forkert at påstå, at 2017 indtil videre har handlet mere om politik og penge end om væsentlige ideer og tydelig retning«, siger Jens Folmer Jepsen, der dog efter hvad han ser som en svær begyndelse nu tør være forsigtig optimist:

»Det er trods alt det sidste halve års tid blevet mindre uklart, hvor man vil hen. Jeg fornemmer en større åbenhed og vilje til at rette op på startskavankerne«.

Ikke en olympiade

En gennemgang af avisklip fra før Kulturbyåret 1996 i København afslører en lignende utålmodighed på det tilsvarende tidspunkt før kulturbyårets åbning. Det er en tilbagevendende problematik, fortæller den kunstneriske leder af den nuværende kulturby i svenske Umeå, Fredrik Lindegren.

»Vi lagde program ud et år før årets begyndelse, og der er ikke noget underligt i, at Aarhus her to år før ikke har gjort det. Men et råd til byen vil være: Sats på at få det program lagt ud. Folk er nysgerrige, og det her er ikke som en olympiade, hvor man ved, hvad man får«.

Administrerende direktør Rebecca Matthews kender behovet, men understreger, at man må have sponsorer, økonomi og samarbejde på plads, før man kan lægge programmet – som man også kun kan offentliggøre de dele af, der ligger helt fast.

»Måske kunne vi have kommunikeret bedre, men vi er ikke senere end andre kulturbyer på samme tidspunkt. 2015 vil virkelig være året, hvor vi begynder at fortælle, hvad vi vil, men det er da en udfordring at bevare engagementet hos folk, så længe vi kun har koncepter og den slags at fortælle folk om«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller som en af de konstituerede programdirektører, Ole Wolf, siger:

»Først nu kan vi omstille fra back stage til front stage og kan begynde at fortælle, hvad publikum skal se«.

Sekretariatet afviser, at der skulle have været kaos i ledelsen, eller at der er ledelsesproblemer i sekretariatet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden