Professor: »Det, vi har lært om barndommens historie, er fundamentalt forkert«

Blød. Antikkens grækere er kendt som stærke mænd, der drog i peloponnesiske krige. Men de legede også med deres børn, påviser danske forskere. Det er første tilbundsgående forskningsprojekt om barndommen i det antikke Grækenland. Her på en vase fra Attika fra ca. 425 før vor tid.
Blød. Antikkens grækere er kendt som stærke mænd, der drog i peloponnesiske krige. Men de legede også med deres børn, påviser danske forskere. Det er første tilbundsgående forskningsprojekt om barndommen i det antikke Grækenland. Her på en vase fra Attika fra ca. 425 før vor tid.
Lyt til artiklen

Her er rangler med grise, her er pottestole i terrakotta, og her er trækdyr, dukker og krukker med motiver af spædbørn, der rækker ud efter smilende mødre.

Det hele er 2.500 år gammelt og fra antikkens Grækenland. Og nu har en dansk arkæolog og hendes far, som er psykologiprofessor, i et sjældent tværfagligt samarbejde gravet rangler, yoyo’er og små hestevogne frem fra gemmer og spredte museumssamlinger. I begyndelsen af det nye år udkommer deres overraskende resultater i en bog fra Aarhus Universitetsforlag. Vil vi have konklusionen diplomatisk eller direkte, spørger forfatterne?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her