Hvorfor faldt italienske Antonio Quatraro i døden fra sit kontor i Bruxelles for 16 år siden, og hvorfor blev sagen aldrig rigtig opklaret? Bertelsen og Brügger jagter svar i EU. Foto: DR

Hvorfor faldt italienske Antonio Quatraro i døden fra sit kontor i Bruxelles for 16 år siden, og hvorfor blev sagen aldrig rigtig opklaret? Bertelsen og Brügger jagter svar i EU. Foto: DR

Kultur

Bertelsen og Brügger efterforsker EU-dødsfald

Gennem ti afsnit opruller de to DR-journalister sagen om en italiensk embedsmands død i Bruxelles i 1993.

Kultur

»Er de fyre kendte i Danmark?«, spørger Dana Spinant mildt mystificeret.

Den stilige, rumænske chefredaktør for European Voice kaster et blik efter det danske tv-hold, der lige er gået ud af hendes kontor for at indrykke en højst usædvanlig helsides annonce i hendes engelsksprogede ugeavis for EU-nørder.

»Hvorfor døde Antonio Quatraro?«, kommer der til at stå på side 24 over et grynet billede af en mand med briller i denne uges udgave af en avis, der bliver nærlæst af stort set alle i det europæiske hierarki.

»Ærgerligt, at side tre var solgt«, mumler Mikael Bertelsen foran det håndholdte digitalkamera, der nu i 100 dage har fulgt ham og makkeren Mads Brügger på kryds og tværs af Europa.

Intet planlagt For de to utraditionelle DR-journalister har givet sig selv en højst usædvanlig mission: Gennem ti afsnit – hvoraf det første kan ses på DR 2 i aften – vil de gøre alt for at optrævle historien om en italiensk embedsmand, der for 16 år siden blev knust mod fortovet neden for vinduet til sit kontor i Bruxelles.

Chefredaktør Spinants reaktion på Bertelsen & Brügger afspejler de to herrers skæve og tørre stil, men den dokumenterer også, at intet er kunstigt eller planlagt her.

Hun aner ingenting om makkerparret, der er verdensberømt i Danmark for deres helt egen blanding af journalistik, selviscenesættelse og satire.

Og hvad der er mere vigtigt:

Hun ved, at den historie, de er i færd med at efterforske, er lige så sand, som den er tragisk og brutal.

Fra sit kontor i det internationale pressecenter Residence Palace kan Dana Spinant næsten skimte det vindue ovre på den anden side af Rue de la Loi, Lovens Gade, hvor Quatraro faldt ud dengang.

Men in Black in Brussels
Som mange andre i EU-hovedstaden undrer hun sig stadig over hvorfor. For det var en mærkelig og ildevarslende sag, der stadig spøger i EU’s korridorer.

»Det her er alvor. Dødsens alvor!«, siger Bertelsen. Og så kan man alligevel ikke rigtig lade være med at grine lidt ufrivilligt.

Mads Brügger og Mikael Bertelsen på gaden i europakvarteret, iført stenansigter og mørke jakkesæt for at »blende ind«, som de siger, minder om Men In Black på jagt efter skjulte rumvæsner i bureaukratiet.

Det er indimellem uimodståeligt morsomt, fordi de to synes at bære deres egen parallelle virkelighed med sig. Dynamikken mellem det tilsyneladende anonyme EU-system, efterforskningen af en mands død og de to journalisters personligheder skaber en potent historie, hvor »smilet med vilje skal stivne«, som Brügger formulerer det.

Vel er det morsomt, når Mikael Bertelsen under en af første afsnits flyveture med forskrækkede øjne siger ting som: »Jeg skal altså ikke dø for at lave noget om EU«.

Mord, mafia og frimurere
Eller når han i det dunkle hotelværelse i Casablanca, hvor serien åbner, konkluderer følgende over for den forbitrede britiske journalist Martin Jay:

»Du siger altså, at det her omfatter et uopklaret mord, tobaksindustrien, den italienske mafia og et netværk af frimurere i EU’s øverste cirkler?«. Ja, det siger Martin Jay faktisk.

Vi ved ikke, om han har ret eller er småtosset, men hans advarsler er alvorligt ment. Og de sender Bertelsen & Brügger ud på en lang rejse gennem både det geografiske, det institutionelle og det menneskelige EU.

For at finde sandheden om Antonio Quatraros knuste liv, men også for samtidig at gå på opdagelse i krinkelkrogene af det europæiske samarbejde, de fleste af os i virkeligheden ved så lidt om.

EU som et mysterium
»Jeg vidste ingenting om EU, da vi begyndte på det her, og sådan har de fleste mennesker det«, siger Mikael Bertelsen den formiddag i Bruxelles, hvor holdet laver optagelser på European Voice.

»Vi har været medlem siden 1972, men vi aner ikke, hvordan det fungerer. Idéen til serien kom af det: Vi stillede os selv den opgave at formidle noget meget svært, som ingen gider høre om. Tænk, hvis man kunne gøre EU enormt spændende, dragende og mystisk«.

Det var DR-kollegaen Jens Olaf Jersild, der havde hørt om Quatraro-sagen, og sådan opstod idéen i februar om at beskrive EU gennem et menneskeligt drama – en journalistisk efterforskning af en begivenhed, der blev arkiveret som et selvmord, men som også kan have været et kamufleret mord.

»Vi besluttede at pille sagen helt fra hinanden og begynde forfra. Bruge historien om Quatraros europæiske drøm, der endte i et mareridt, som motor i en historie om EU. Men vi havde slet ikke forestillet os, hvor meget sagen indeholdt«, siger Mads Brügger.

Ikke for sjov
Når første afsnit af ’Quatraro Mysteriet’ i aften ruller over skærmen, ved Brügger, Bertelsen og instruktør Jeppe Rønde stadig ikke rigtig, hvad det ender med.

Holdet er stadig i gang med de optagelser, der i de seneste tre måneder har medført op mod 150 interview i et dusin lande, fra Italien til Tyskland og Skotland, fra Casablanca til Næstved og Birkerød.

»Det er jo ikke for sjov, det her. Der kan opstå morsomme situationer undervejs, men i bund og grund handler det om en mands død. En lille mand fra Syditalien, der svedte meget. Måske var det derfor, han kom under mistanke for korruption«, siger Brügger.

Skræddersønnen fra Syditalien
Antonio Quatraros livshistorie begynder som den europæiske drøm:

Skræddersønnen fra en fattig, børnerig familie i Syditalien, der får både universitetsuddannelse og gifter sig med en køn, tysk blondine, som han møder i EU-kommissionen.

Quatraro bliver indbegrebet af den diskrete, effektive embedsmand, som end ikke fortæller sin nærmeste familie noget særligt om sit betroede arbejde i unionens korridorer.

Svindelanklager
I kommissionens vigtige og pengestærke generaldirektorat for landbrug stiger italieneren støt i graderne, og i slutningen af 1980’erne er han leder af afdelingen for støtte til tobaksbønderne.

Og så bliver drømmen til et mareridt.

Italienske og franske aviser skriver sønderlemmende artikler om millionsvindel med de støtteopkøb og videresalg af europæisk tobak, som Antonio Quatraro administrerer.

Han mistænkes for at være på den syditalienske mafias lønningsliste, og i tre år er Quatraro genstand for EU-maskinens første, store interne svindelefterforskning.

Landede i Belgien
30. marts 1993 ender både efterforskningen og den italienske embedsmands liv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klokken 9.30 om morgenen styrter han ud ad sit kontorvindue og dør. Ingen har set ham springe eller falde, hverken inde i kontorbygningen eller ude på gaden, selv om det er myldretid i byens travleste kvarter.

Selvmord eller mord?

»Man kan sige, at han styrtede ned fra EU og landede i Belgien«, siger Mikael Bertelsen, mens han kigger over på den anonymt udseende bygning, hvor dramaet udspillede sig for 16 år siden.

Det har taget DR-journalisterne lang tid overhovedet at finde stedet, selv om det viste sig at ligge lige over for deres eget hotel.

For der er ikke mange i kommissionen, der har lyst til at tale om den gamle sag, som på mange måder er emblematisk for nogle af unionens dybtliggende problemer.

Underlig efterforskning
Selve myndighedernes reaktion dengang siger meget om, hvor svært det er at efterforske forbrydelser i EU’s institutioner.

Den første belgiske politimand på stedet fik ifølge politirapporten det indtryk, at der kunne være sket et mord. Men han kunne ikke straks trænge ind i bygningen – for mens gaden er under Belgiens juridiske myndighed, så er bygningen unionens territorium.

Den korte politiefterforskning konkluderede senere, at der var tale om et selvmord.

Men der blev tilsyneladende ikke gjort de store anstrengelser fra EU-kommissionens side for at oplyse belgisk politi om den korruptionsundersøgelse af den døde mand, som få dage efter skulle have bragt Antonio Quatraro til afhøring for en disciplinærkomité.

Sagen blev lukket med italienerens død. Ingen af hans overordnede kom under efterforskning, og kommissionens interne rapport om tre års svindelefterforskning ligger stadig den dag i dag under lås og slå.

Fiktionens virkeligmidler
DR 2’s egen efterforskning af historien om Quatraro kommer vidt omkring og er fyldt med mærkelige overraskelser. Sporene fører til både korruption, mafiaforbindelser, det absurde dilemma i EU’s tobaksstøtte – og sågar mystiske teorier om tavse, gamle klubber af magtfulde frimurere, som næsten kunne optræde i Da Vinci Code.

Mere hverken kan eller skal afsløres her om rejsen gennem et menneskeliv og et europæisk samarbejde, der er rigt på både lys og skygge.

Mads Brügger, Mikael Bertelsen og deres instruktør anvender alle fiktionens virkemidler for at fortælle en historie, der er blodig virkelighed.

Hvis vi hænger ved, bliver vi samtidig lige så meget klogere på ellers uformelige størrelser som Revisionsretten, OLAF og budgetkontroludvalget, som de to journalister er blevet undervejs.

»Vi er ikke Poul og Nulle«
Med Brügger som den panderynkende, storrygende blodhund og Bertelsen som hans flyforskrækkede, lidt betuttede modspil bliver både humoren, tvivlen og mere skræmmende følelser brugt til at give os forståelse.

»Det er ikke Poul og Nulle i EU. Vi jagter ikke det sjove. Og vi render heller ikke rundt og laver happenings eller bodytequilaer på folk. Det er en reel, vanskelig journalistisk efterforskning, der bringer os igennem de mange verdener, som EU er«, siger Mikael Bertelsen.

Bertelsen og Brügger er godt klar over, at de løber en risiko ved at ville fortælle om Den Europæiske Union, som om det var en tør humoristisk krimi.

Alle svindelsagers moder
Men på den anden side kan resultatet ikke blive andet end unikt tv, for det er aldrig prøvet før.

»Formålet er heller ikke at fortælle en negativ historie, men at bringe EU til live. At vise, at det her samarbejde omfatter både det bedste og det værste, Europa kan byde på«, siger Mads Brügger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er også en slags renselseshistorie, fordi Quatraro var den første store svindelsag. Den medvirkede til at skabe en lavine af sager, der seks år senere tvang hele EU-kommissionen til at gå af. På den måde er det Alle Svindelsagers Moder«.

Her i 2009 er tobaksstøtten ved at være afviklet, og unionen har fået, hvad der gerne skulle være en stærkere og mere selvstændig afdeling til bekæmpelse af svindel.

Men mørket er der stadig. Og vi ved stadig ikke, hvorfor en lille italiensk funktionær ved navn Antonio Quatraro måtte dø. Det nye er, at nogen har sat sig for at finde ud af det – på en højst utraditionel og underholdende facon.

På TV

Første afsnit af ’Quatraro Mysteriet’ bliver sendt på DR 2 i aften klokken 21.50

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce