»Jeg kan godt sige jer, det er ikke bare en recession, vi er i. Det er en mancession. Kvinder overtager arbejdsstyrken! Snart vil de have alle pengene og magten, og så vil de begynde at skille sig af med mænd. De vil kun beholde et par stykker af os, som sexslaver«. Tre venner drikker fadøl på et værtshus, mens de diskuterer, hvad de skal gøre ved deres arbejdsløshed og stærkt dalende status i forhold til de kvinder, der bliver ved med at forlade dem, trampe på dem, afvise dem og fyre dem. Mændenes endeligt Det foregår i tv-serien ‘Work It’. Den er en af dette efterårs seks nye serier, hvor mænd skildres som tabere, der spiller computer og drikker øl i garagen for at gemme sig fra deres tjekkede koner. Over for disse ’mandeserier’ står fire nye tv-serier med kvindeligt fortegn, hvor hovedrollerne indtages af unge, succesfulde kvinder, der stormer frem karrieremæssigt, mens de kæmper for at finde mænd, der kan matche dem i privaten. Tv-tendensen har en noget overrasket ophavskvinde. Hanna Rosin hedder hun og er redaktør på det amerikanske magasin ‘The Atlantic’.
LÆS OGSÅ Nøgne Casper og Frank laver sårbart show
Sidste sommer stod hun bag en artikel med den dystre titel ‘The End of Men’ – mændenes endeligt.
Hun beskrev et USA, hvor den økonomiske balance er tippet over, og kvinderne nu udgør mere end halvdelen af arbejdsstyrken, bliver bedre uddannet, og hvor efterspørgslen på pigebørn på landets fertilitetsklinikker er dobbelt så stor, som den er på drenge.
Det var noget, sitcom-forfatterne kunne bruge. Alene hos det store amerikanske tv-netværk CBS troppede omkring 20 producere op med nye ideer, mens de citerede fra Rosins artikel.
Kernefamilie upside-down
»Jeg skrev nogle ting, som var temmelig langt ude og provokerende, og jeg havde aldrig troet, at det ville ende som en del af den nye sitcom-sæson. Men for tv-folkene er det fedt med en ny virkelighed i hjemmene, som de kan arbejde med«, fortæller hun.
»Der er faktisk replikker i serierne, der er taget direkte fra min historie. Jeg tror, de rammer plet, fordi der er meget sandhed i det, særligt hos middelklassen. Der har været recession efter recession her, og kvinderne beholder i højere grad deres arbejde, så statistisk set afspejler serierne den amerikanske virkelighed«.
Hanna Rosin fortæller, at mandeserierne groft kan opdeles i to.
Den del, der er målrettet middelklassen, og hvor mændene er arbejds- og rodløse, fordi de har mistet deres job som bilsælgere eller forsikringsagenter. Og den del, hvor mændene er hjemmegående, fordi deres koner er de travle og succesfulde forsørgere.
I tv-sammenhæng er det ikke nyt, at mænd portrætteres som utjekkede, barnlige og taberagtige.
Serier som ‘Kongen af Queens’, ‘Alle elsker Raymond’ og ‘According to Jim’ har i årevis kørt efter opskriften: Jovial bamsefyr med lækker, men skrap kone, kommer konstant i problemer, når de to køns forventninger til ‘det gode liv’ clasher.
»’Tabermanden’ er mindst 30 år gammel på tv, men forskellen er nu, at de her mænd er omgivet af kvinder, som har succes: konen, kollegerne, søsteren og så videre. Alle kvinderne tramper hen over manden. Hvor mændene før var sjove i deres egen lille taberverden, er det nu klart, at det ikke er der, man vil hen. Du skal have et job, være ansvarlig og gå ind i kvindernes verden, hvis du vil være succesfuld«, siger Hanna Rosin.
Den svære kærlighed
Omvendt er de kvindelige hovedpersoner i de amerikanske ‘kvindekomedieserier’ ikke kun fremadstormende powerkvinder. Selv om de har tjek på jobbet og karriereplanen, er de stadig skrøbelige, særligt når det drejer sig om den evigt svære kærlighed.
Derfor viser tv-serierne kvinder, der det ene øjeblik bliver forfremmet, og det næste tuder ud til ‘Dirty Dancing’, fordi de er blevet brændt af.
