0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den grå stemme forstummer ikke

Den svenske Nobelpristager Tomas Tranströmer besang skønheden i trods mod alt det grimme og mørke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maja Suslin/AP
Foto: Maja Suslin/AP
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I sin digtning forholdt Tomas Tranströmer sig til to store gråzoner. Den ene var konkret med geografiske grænser og bevæbnede vagter. Den anden var af mere tåget om end endnu mere kompromisløs karakter. Her var grænseovergangen hverken betjent med våben eller paskontrol.

Den første gråzone var Østblokken, hvor en stor del af Europas befolkning i mange år levede under stærkt indskrænket frihed. Dette bureaukratisk tilknappede og autoritære univers lige på den anden side af Østersøen, hvor de menneskelige ytringer var underlagt skrap kontrol, gav Tranströmer anledning til at skrive mange af sine mest knugende digte. I langt de fleste af hans aktive digterår stod Muren som en massiv barriere, der delte Europa i to.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere