I sin digtning forholdt Tomas Tranströmer sig til to store gråzoner. Den ene var konkret med geografiske grænser og bevæbnede vagter. Den anden var af mere tåget om end endnu mere kompromisløs karakter. Her var grænseovergangen hverken betjent med våben eller paskontrol.

Den første gråzone var Østblokken, hvor en stor del af Europas befolkning i mange år levede under stærkt indskrænket frihed. Dette bureaukratisk tilknappede og autoritære univers lige på den anden side af Østersøen, hvor de menneskelige ytringer var underlagt skrap kontrol, gav Tranströmer anledning til at skrive mange af sine mest knugende digte. I langt de fleste af hans aktive digterår stod Muren som en massiv barriere, der delte Europa i to.