Carl Nielsen har hentet handlingen til 'Saul og David' i Det gamle Testamente. Han havde selv fremskredne planer for, hvordan operaens handling skulle udformes, men det blev Det Kongelige Teaters chef Einar Christiansen der lavede bibelberetningen om David med harpen og den mægtige kong Saul om til en operalibretto. Christiansen har byttet om på rækkefølgen af nogle dele af teksten, men librettoen indeholder også næsten ordrette citater fra de kapitler af 1. og 2. Samuels Bog, der danner forlæg for operaen. Librettoen var færdig i 1899, og i 1901 var Carl Nielsen færdig med nodearbejdet. Premieren på 'Saul og David' fandt sted 28. november 1902 på Det Kongelige Teater, og Carl Nielsen dirigerede selv forestillingen.
1. akt
Kong Saul og folket venter utålmodigt på den gamle Samuel, der skal foretage en ofring inden det forestående felttog mod filistrene. Da Samuel ikke dukker op, påbegynder Saul selv ceremonien, selv om hans søn Jonathan forsøger at tale ham fra det. Samuel ankommer og forkynder, at Saul ikke længere skal være konge, fordi han har syndet mod Gud. Ladt alene tilbage pines Saul af et magtesløst had til Gud. Jonathan introducerer sin ven David, der med sang og harpespil er i stand til at formilde Saul. Kongen kommer i bedre humør og beder David blive i sit hus. David bliver alene med Sauls datter, Mikael, og de to forelsker sig i hinanden.
