For mig har det bedste ved Bakken altid været at komme og gå. Ikke fordi jeg ikke elskede rutsjebane og spøgelsestog og vikingeskib, da jeg var barn. Men det var turen gennem Dyrehaven og synet af noget derinde mellem træerne, der gav suget i maven.
Overgangen var ikke brat, men glidende. Skoven forvandlede sig til et slaraffenland, lidt forbudt og lidt for vildt.








